Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Da vi nu veed, at Hermes hos Grækerne, ligesom Thot hos Ægypterne, var en halv mythologisk og halv historisk Personlighed, hvem man takkede for mange snilde og nyttige Opfindelser, men især for Bogstav-Skriften, saa maae vi vente, at hans Mythe ogsaa dreier sig derom, og vi skuffes ingenlunde i vor Forventning; men vil vi ret have Fornøielse af Betragtningen, maae vi udvide vor Synskreds, og ikke blot, som hos Chiron, tænke paa Forholdet mellem Bogstav-Skrift og Billed-Skrift, men ogsaa paa det Tilsva

81rende mellem Hverdags-Sprog og Billed-Sprog, eller Prosa og Poesi, og selv paa den finere Forskiel mellem Fabel og Mythe, som mellem Giættekonst og Spaadomsgave; thi paa alt dette spiller Sagnet om Mester-Tyven, som bestjal Apol og endte en mager Proces med et fedt Forlig, hvorved han beholdt Kosterne, og om Mester-Tolken mellem Olympierne og de Underjordiske, som forstaaer Begges Sprog. Hermes-Navnet skal følgelig betyde Baandet, som han er, ikke blot mellem Haand og Mund, men mellem Olymp og Hades, Aandens og Skyggernes Verden, saa det tilsvarende Begreb er hvad vi med eet Ord kalde Literaturen, og tale virkelig om, som et eget levende Væsen, der bestandig er paa Færde, deels for at stjæle og deels for at bringe Budskab mellem smaa og store Verdener. Forsaavidt man nemlig stjæler, naar man tager en Andens uden hans Vidende og Villie, da er jo i Literaturen Tyveri et nødvendigt Onde, og er en ærlig Sag, naar vi giør vore Sager saa godt som han, der gav Apollo-Kiørene Sko paa til at løbe let, og drev dem i Huus ved 📌Alpheos-Floden, hvor man havde ligesaa ondt ved at finde dem, som vi endnu har ved at gienfinde Billed-Skriften i Alphabetet. I Henseende til at løbe Ærender, baade for de olympiske og de underjordiske Guder, kommer Literaturen ogsaa bestandig mere til at ligne Hermes, thi Bogtrykker-Konsten og Dampen har nu aabenbar givet den et Par Fod-Vinger eller Talarer, der svare til dem, han afbildes med.