►Hengst og ►Hors.
✂ Da Romerne i det Femte Aarhundrede trak sig tilbage fra 📌Britannien, og Britterne ei kunde forsvare sig selv imod deres Naboer, tog de Vikingerne ►Hengst og ►Hors fra 📌Angeln, mellem 📌Sachsen og 📌Gothland, som giæstede dem med tre Skibe, ►i Sold; men disse Angler trak immer Forstærkning til sig fra Hjemmet, under lutter Høvdinger, som nedstammede fra ►Odin (►Vodan), overvældede Britterne og bemægtigede sig hele Landet østenfor 📌Severn. ►Hors døde strax uden Afkom, men ►Hengst blev Stamfader til Kongerne i 📌Kent.
✂ Denne tørre Efterretning hos 👤Beda ligner i denne 257Skikkelse vistnok ikke synderlig en historisk Mythe, men er det dog aabenbar, som ikke blot den almindelige Nedstammelse fra ►Odin, men især Navnene ►Hengst og ►Hors (Hest og Hoppe) beviser; thi skiøndt vi i Bjovulfs-Drapen møde ►Hengst som en Friser-Høvding under Dansk Høihed, netop i det Femte Aarhundrede, saa er dog i alt Fald ►Hors lagt til af reen mythisk Grund. Havhest (►mere-hengest) er nemlig Snekkens poetiske Navn i 📌Norden fra Arildstid, og naar derfor Hest og Hoppe giør ►Søtog med hinanden, da betyder det aabenbar hele Flaaden, og efter den Oplysning, de nye Engelskmænd har givet os om de gamle Anglers Anlæg og Synsmaade, kan vi aldrig tvivle om, at de jo i alle Maader har havt Falkeblik og har ved Skilsmissen fra os, ►ligesom 1807, saavidt muligt, taget med sig Alt hvad flyde kunde. Hvorvidt nu ►Amlet-Sagnet hos 👤Saxo hænger sammen med den ►Angelsk-Jydske Udvandring, kan vi endnu ikke oprede, men at den gjorde Ende paa 📌Danmarks gamle ►Guldalder, kan vi godt forstaae, og at det var ►Gotherne, som derved kom til at spille Mester i 📌Norden, seer vi allerede af Bjovulfs-Drapen, men endnu klarere af ►Stærkodder-Sagnet.