Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

De tre Kronos-Døttre Hestia, Demeter og Here skal aabenbar svare til de tre Kronos-Sønner Pluto, Poseidon og Zeus, og maae da sagtens betyde Hjemligheden, Travlheden og Høitideligheden, der ogsaa kiger ud af deres Navne; men skiøndt man da kan finde det rimeligt nok, at Zeus, som den herskende Indbildnings-Kraft, vælger den guldskoede Here, som hun alene kaldes, til sin Dronning, saa høre vi dog, at det holdt haardt, før Giftermaalet kom istand, og at det, som hvad man kalder et Fornuft-Giftermaal, eller rettere et Stats-Ægteskab, ikke var af de Lykkeligste. Vel staaer de Homeriske Digte, hvorefter Zeus og Here lever med hinanden som Hunde og Katte, mythisk talt, slet ikke til Troende, saa efter saadanne løse Rygter tør vi ikke beskylde Dronningen for den Majestæts-Forbrydelse at ville have bagbundet Kongen; men at hun, efter Stamtavlen, kun bliver hans Gemalinde til Syvende og 22Sidst, saa hun er slet ikke Moder til hans ypperste Børn, det røber noksom Kulden paa hans Side, og at hun havde enten alle sine Børn, eller dog sin Kiæledægge Hephæstos, paa sin egen Haand, det viser unægtelig, at Varmen paa hendes Side var heller ikke synderlig stor. Kommer nu hertil Heres grændseløse Mistænkelighed og rasende Skinsyge, som slet ikke kan dølges, da seer man let, at Zeus umulig kunde have nogen Husfred, uden at tage den med Staalhandsker, og det er derfor ikke urimeligt, at han engang, som Thetis fortæller i Iliaden, maatte lade den hundredarmede Briareus hente op for at holde Styr. Derfor, uagtet vi ingenlunde maae tænke, at dette naturlige Misforhold mellem Ungdoms-Aanden og den stive Høitidelighed, eller, som vi kalde det i jordiske Paladser, “Ceremoniellet” var Sjælen i den Græske Mythologi, saa nødes vi dog i det Følgende ofte til at berøre det, især ved alle de Forbindelser, Zeus knytter med Menneskens Døttre, da de naturligviis i Heres Øine er ligesaameget under hans Værdighed, som imod hendes Eneret.