Om en god Skolebog i Verdenshistorien.
✂ Da jeg, vel ►alt for et Par Aar siden, saae en Priis paa 1000 Daler udsat for en god Skolebog i Verdenshistorien, da glædede det mig naturligviis at see Majestætens Opmærksomhed henvendt paa denne for Dannelsen høist vigtige Sag; men jeg ventede ikke noget heldigt Udfald, saa det undrede mig slet ikke, da jeg for et Par Dage siden saae, at Intet af de indsendte Arbeider var paa nogen Maade fundet fyldestgjørende. Deels troer jeg nemlig, at denne Sag mindre egner sig til en ►Priis-Udstilling, og deels var der et Vilkaar tilføiet, husker jeg ret, af ►Universitets-Directionen, som i mine Øine gjorde det aldeles ►urimeligt, at nogen Mand, der var Arbeidet voxen, vilde indlade sig derpaa.
✂ Veed man nemlig, at en god Skolebog i Verdenshistorien, svarende til Tidens Krav og Ungdommens Tarv, er ikke alene i 📌Danmark og hele 📌Norden, men i hele Verden et stort Savn, og tillige en stor Opgave, som kun meget Faa vil kunne løse, da seer man let, at en ►Priis-Udstilling rimeligviis vil være forgjeves, da de meget Faa, man maatte ønske ved denne Leilighed vilde gjøre deres Bedste, neppe vil have baade Lyst og Raad til at anvende Tid og Flid aldeles paa det Uvisse, og snarest til lidt Ærgrelse, naar Arbeidet maaske ei fandt det Bifald, hvorpaa det efter deres Overbeviisning havde Krav. Langt snarere vilde man derfor, efter mine Tanker, faae en forholdsviis god Skolebog i Verdenshistorien, hvis man henvendte sig til En af de Faa, man troede Arbeidet voxen, sagde, hvordan man ønskede Bogen, tilbød et passende Honorar for den i alle Tilfælde, og en smuk ►Kjendelse, hvis man fandt Opgaven løst.
✂ Foretrak man imidlertid en ►Priis-Udstilling, da maatte i mine Tanker enten Prisen være betydelig større, eller ►den saakaldte Lykkelige dog i det mindste beholde Eiendomsret over sit eget Arbeide, kun indskrænket, som før sædvanlig, ved en bestemt billig Priis paa Skolebogen; thi skulde han, som sidst, for Udsigten til 1000 Daler, give Afkald paa Honorar for sit Arbeide, da vilde ►vist ingen Historiker af nogen Størrelse indlade sig paa saa fattige Vilkaar. Kunde og vilde nemlig Nogen skrive en god Skolebog i Verdenshistorien, der, som sagt, er et stort og ►almindeligt, daglig mere følt Savn, da kunde han, selv i det lille 📌Danmark, magelig faae et større Honorar end 1000 Daler, og, vilde han lade ►den oversætte i Haandskrift, rimeligvis i 📌Tydskland eller 📌Engeland finde en Forlægger, der ikke ►pruttede, og hvad skulde da bevæge ham til at indsende et Arbeide, som, selv naar det erkjend2tes for mesterligt, ei engang lønnede ham ►haandværksmæssigt for den Tid og Bekostning, han havde anvendt derpaa!
✂ Disse Tanker, som jeg, for Sagens Vigtigheds Skyld, syntes ei længere at maatte fortie, anbefaler jeg hermed til Kyndiges Opmærksomhed, uden videre at ændse, hvordan de maatte blive bedømte.
✂ N. F. S. Grundtvig.