Grundtvig, N. F. S. Jule-Sange for Dronning Caroline Amalias Asyl-Børn

1

Jule-Sange
for
Dronning
👤Caroline Amalias
Asyl-Børn.


Kjøbenhavn. Trykt hos J. D. Qvist, Bog- og Nodetrykker, Badstuestræde Nr. 124. 1842.

3

Mel. Der stander et Slot i Østerrig.


1

👤Maria, hun sad paa Hø og Straa
I Stald ved Nattetide,
I Krybben 👤Jesus-Barnet laae,
I Svøb, med Fagter blide.

2

En Engel kom med Krone paa,
Den var af Guld det røde,
Deri som mange Sole smaa
Man funkle saae og gløde!

3

Som Bøg i Skov han raged op,
Som Pilen rank tilskue,
Hans Vinger gik fra Taa til Top,
Som Lyn i Lyn, i Bue!

4

Saadan med eet den Engel stod
For Hyrderne i Vange,
Da gyste det i deres Blod,
De blev saa grumme bange!

5

4Vær aldrig bange, sagde Han,
Og I maa ikke græde!
Jeg kommer fra det skjulte Land
Med Jule-Sang og Glæde!

6

Jeg kommer fra Guds 📌Paradiis
Med Sang til Folkemunde:
Guds Søn er født paa Barneviis,
Til Frelser fra det Onde!

7

Det 👤Jesus-Barn, i Krybben lagt,
I 📌Bethlehem I finde,
Han vil med eder gaae i Pagt,
Saa Himmerig I vinde!

8

Og der kom Barne-Engle smaa,
Som Stjernerne saamange,
Med Kroner og med Vinger paa,
Med klare Jule-Sange!

9

Til Dagskiær og til Morgengry
De sang paa Hyrde-Maalet,
De sang i Chor, de sang i Sky,
Af Himmel-Glands omstraalet!

10

Nu Ære være Himlens Gud,
Som throner i det Høie!
Paa Jorden Fred! med Julebud
Sig Mennesker fornøie!”

11

5Halleluja, Halleluja,
For Frelseren den Spæde,
Saa lød det allevegne fra,
Til evig Jule-Glæde!

12

Og efter mange hundred Aar,
Og langt fra Hyrde-Vangen,
Om Jule-Træet, hvor det staaer,
Gjenlyder Engle-Sangen!

13

Til Minde om vor Frelsermand
De klare Smaalys brænder,
Dem Dronningen i 📌Daneland
Hver Jule-Aften tænder!

14

For Hende lyse hver en Gang
Den Himmel-Glands, Hun mindes!
For Hende lyde Engle-Sang
Om hvad i Krybben findes!

15

Det lyse, lyde for Enhver,
Som Visen ret vil kvæde,
I Morgengry og Aftenskjær,
Til evig Jule-Glæde!

1

6Jule-Aften! Du er skjøn,
Du kom til os med Guds Søn,
For Guds Stol Hans Engle kvæde
Sødt om al den Fryd og Glæde,
Du har bragt til Jorderig!

2

Livets Træ med Lys i Top
Voxde i Guds Have op,
Adams Børn dog længe sukked:
Paradis for os er lukket,
Død og Dom er Syndens Sold!

3

Lysets Træ med Liv i Løn
Er oprundet med Guds Søn,
Engle svæve i dets Grene,
Kvæde sødt med Stemmer rene,
Vinke os til Paradis.

4

Der os sanker Gud i Læ
Under Livets Palmetræ,
Der sin Herlighed den klare
Han for os vil aabenbare
I vor Herres Jesu Navn.

5

7Om det Lys, som tændtes brat
Med Guds Søn i Julenat,
Livets Lys, som blidt skal brænde
For de Smaa til Verdens Ende,
Minder os vort Juletræ.

6

Gud velsigne Dem, der saa
Glæde vil os arme Smaa,
Vise os hvor Lyset findes,
Lære os med Lyst at mindes
Barnet, født i Bethlehem!

7

Engle smaa, som paa Guds Bud
Synger Julen ind og ud,
Synger sødt hvad vi kun stamme,
Dem til Fryd, som os annamme
I vor Herres Jesu Navn!

8

Først og sidst det er vor Bøn:
Juleglæden klar og skjøn
Give Gud med Engle sine
Danmarks Dronning Caroline!
Som en Engel til os Smaa
Yndig hun fra Thronen saae.

1

8Guds Engle sang i Stjernetal,
Stjernetal:
Nu Gud skee Lov i høien Hald!
Halleluja, Halleluja!

2

Fuldsødt det klang i Englechor,
Englechor:
Guds Fred, Guds Fred, Guds Fred paa Jord!
Halleluja, Halleluja!

3

Nu Adams Børn skal lege Juul,
Lege Juul,
Guds Søn i Svøbet leger Skjul,
Halleluja, Halleluja!

4

Tak, Englechor, for Julebud,
Julebud!
Med Eder vi vil love Gud:
Halleluja, Halleluja!

5

O, Gud skee Lov for Julenat,
Julenat!
Nu kommer Nyaarsmorgen brat!
Halleluja, Halleluja!

6

9Saa voxe vi i Lys og Løn,
Lys og Løn,
Til Guds Behag med Davids Søn;
Halleluja, Halleluja!

7

Og som Guds Engle kom til Mænd,
Kom til Mænd,
Saa komme vi til dem igjen;
Halleluja, Halleluja!

8

Fra Bethlehem til Stjerneslot,
Stjerneslot,
Vi kjende Engleveien godt;
Halleluja, Halleluja!

9

Thi Jesus er den Himmelvei,
Himmelvei,
Som skinner klart og sviger ei;
Halleluja, Halleluja!

10

Den førte Engle ned til Jord,
Ned til Jord!
Den fører os til Englechor!
Halleluja, Halleluja!

11

Der deilige Guldkroner smaa,
Kroner smaa,
Vi af Guds Søn, vor Broder, faae;
Halleluja, Halleluja!

12

10Thi skee Gudfader Lov og Priis,
Lov og Priis,
Guds Søn og Aanden ligerviis!
Halleluja, Halleluja!

1

11Julen har bragt velsignet Bud;
Nu glædes Gamle og Unge.
Hvad Englene sang i Verden ud,
Nu alle smaa Børn skal sjunge.

2

Grenen fra Livets Træ staaer skjønt
Med Lys, som Fugle, paa Qviste.
Det Barn, som sig glæder fromt og kjønt,
Skal aldrig den Glæde miste.

3

Glæden er Jordens Gjest idag
Med Himmelkongen, den lille.
Du fattige Spurv: flyv ned fra Tag
Med Duen til Julegilde!

4

Dands, lille Barn, paa Moders Skjød!
En deilig Dag er oprunden:
Idag blev vor kjære Frelser fød
Og Paradiisveien funden.

5

Frelseren selv var Barn som vi:
Idag han laae i sin Vugge.
Den Have, Guds Engle flyver i,
Vil 👤Jesus for os oplukke.

6

12Himmerigs Konge blandt os boer;
Han Juleglæden os bringer;
Han favner hver Barnesjæl paa Jord
Og lover os Englevinger.

1

13 O Du min Immanuel,
Hvilken Himmelglæde
Har Du gjort min arme Sjæl,
Paa Dit Kongesæde!
Naar jeg knæler i dit Navn,
Tager Du mig i Din Favn!
O Du min Immanuel!

2

Jeg er i min Faders Skjød,
Har i Himlen hjemme,
Der er ingen Synd og Død
Mere at fornemme.
Arven faaer jeg vist og sandt
Har den Hellig-Aand til Pant,
O Du min Immanuel!

3

Gud skee Lov for Dag, der gaaer,
Og for den, der kommer.
Dermed har vi Jubel-Aar,
Evig, evig Sommer;
Da den sidste Morgenskjær
Er, Halleluja! os nær!
O Du min Immanuel!

4

14Op min Sjæl til Sang og Fryd,
Flyde Glædes Taare.
Hver en Puls med Harpelyd
Klinge til min Baare.
Dig, som for os Kalken drak,
👤Jesu, 👤Jesu, evig Tak!
O Du min Immanuel!