Til Kronen Kald saa mangefold
Form og melodi
✂ Denne sang skulle synges til samme melodi som den kendte salme ►“Af højheden oprundet er” (►DDS 106). Både melodi og den oprindelige tyske tekst var skrevet af 👤Philipp Nicolai i 1599, og teksten blev oversat af 👤Hans Christensen Sthen o. 1600. Formen til denne 11-linjede strofe er både metrisk og syntaktisk svær. Grundtvig reducerer — ligesom nutidens salmebog — de 11 linjer til 10 ved at lade vers 8-9 udgøre et enkeltvers med indrim. Strofernes første del, vers 1-6, er opbygget af jamber og vers 7-11 af trokæer. Samtidig er verslinjerne af meget uens længde. Rimskemaet er aabccbdeeff. Versemålet lægger i øvrigt ved vers 8-9 op til at alternere trokæerne med spondæer. Det rimløse syvendevers (d i rimskemaet) tiltrækker sig opmærksomhed netop ved sin mangel på rimmakker, og her finder vi indimellem syntagmer, der kondenserer de enkelte strofers indhold, fx: “Guds Søn, vor Drot” (strofe 1) eller “Danmarks Løvsal” (strofe 5).
Indhold
✂ Sangen fremhæver, at kongen er konge af Guds nåde (de første fem strofer), og udtrykker det ønske, at han vil regere “vor Gud til Velbehag” (strofe 3). Samtidig betones, at kongen er en del af den gamle kongeslægt med ubrudt tronfølge (strofe 3 og 5). Eftersom ►“Af højheden oprundet er” er en salme, der bruges i forbindelse med 👤Jesu fødsel, og som knytter 👤Jesus til 👤Jakobs stamme, bliver afstamningstemaet så at sige dobbelt. Det samme gælder kongetemaet, der også findes i begge. Versemålets næsten spondæiske kortlinjer udnyttes effektfuldt til prægnante opremsninger af dyder eller udyder: “Hovmod, Falskhed” (strofe 2), “Gudsfrygt, Viisdom” (strofe 3) eller bruges til at ophobe værdiladede adjektiver: “Oplyst, glandsfuld” (strofe 4), “Kostbar, soelklar” (strofe 6).