Mel. Af Høiheden oprundet er.

1

✂ 367 (PS) Til Kronen Kald saa mangefold
Der høres ►trindt paa ►Jordens Bold,
Og bedst i Christenheden,
Til Himmeriges Straale-Krands,
Som reent fordunkler al den Glands,
Der skues kan herneden;
Guds Søn, vor Drot,
Alle Sine, Kroner fine
Trofast ►lover,
Himmerig han raader over.

2

✂ O, Gud skee Lov til evig Tid,
Vor Fader god, vor Herre blid,
►At mange er de Kaldte;
Til Kronen, efter Herrens Ord,
I Himlen hist og her paa Jord,
Dog faa er de Udvaldte►:
Hovmod, Falskhed,
Hjerter hilde, og forspilde
Manges Lykke,
Saa de faae kun ►Skin og Skygge.

3

✂ Af ►Konge-Stammen ret udvaldt
Er 👤Christian til Kronen kaldt
Den Ottende med Ære,
Han salves i Guds Navn i Dag,
O gid vor Gud til Velbehag
Han 📌Danmarks Krone ►bære!
Gudsfrygt, Viisdom,
Held og Lykke, Kronen ►smykke,
368 (PS) Som de rene,
Som de rette Ædelstene!

4

✂ 3Gud! giv Ham Hjerte for de Smaa,
Og lad Ham viselig forstaae
I Pagt med Dig at træde!
Hans Fjender ►skjule Du med Skam,
Mens Kronen blomstrer over Ham,
Til gamle 📌Danmarks Glæde!
Oplyst, glandsfuld,
Stærk som Egen, alderstegen,
Gid Han ►ligne
Dem, Du kjærligst lod velsigne.

5

✂ Og naar Han er af Dage mæt,
Lad Konger af Hans Art og Æt
For Riget længe raade,
Saa vore Børn i allen Stund
Maae glæde sig af Hjertens Grund
Ved Konger af Guds Naade!
📌Danmarks Løvsal
Høit sig fryde, ►trindt gjenlyde,
►Tider mange,
Sødt af Folkets Takkesange!

6

✂ Og Kongen med Hans ►Venneviv,
Som er ei blot for dette Liv
Blandt de til Kronen Kaldte,
Giv dem, naar Verdens Glands forgaaer,
I Evighedens ►Gyldenaar
Og Deel med de Udvaldte!
Kostbar, soelklar,
Fuld af Ære, let at bære,
Er den Krone,
Som skal straale for Din Throne!

Mel. Guds Godhed ville vi prise.

1

✂ 369 (PS) 80 (VU) Guds Godhed vil vi prise,
For dem ►i Kongestand,
Som milde og ►retvise
Har thronet i vort Land;
►Thi ene Herrens Haand
Saa vidt og dybt kan række,
Som Floder og som Bække
At lede Kongers Aand►.

2

✂ Gud ►salve selv vor ►Konning,
Alt efter Godhed sin,
Og ►saa vor fromme Dronning,
Med ►Glædens Olje fiin!
►Da blive de som Regn
For Græs i ►slagne Enge►,
Som Dugg i Dal og Vænge,
I Daners ►Himmelegn.

3

✂ ►Da skal Guds Lampe brænde
For Kongen Nat og Dag►;
Da skal til ►liflig ►Ende
Udføres al hans Sag;
Da skal ved Kongens Magt
►►Hoffærdighed nedbøies,
Og Ydmyghed ophøies,
Som Herren haver sagt►.

4

✂ ►Ja, over Kongens Isse
Skal svæve Viisdoms Aand►,
370 (PS) Og lægge Kraft ►tilvisse
I Kongens Mund og Haand;
Da skal fra Kongens ►Gaard,
Til Fryd og evigt Minde,
I 👤Jesu Navn oprinde
Et ►lifligt ►Gylden-Aar!