Indhold
✂ Kiærminder består af fire taler og otte digte, hvoraf seks havde været trykt tidligere. Talerne blev holdt i Danske Samfund – Danmarks første folkelige foredragsforening, som Grundtvig havde været med til at oprette i 1839 og var formand for – samt i Vartov Kirke, hvor Grundtvig havde været præst siden juni 1839.
✂ Tilegnelsesdigtet til enkedronningen “Majestæten 👤Maria” er underskrevet af Grundtvig den 28. januar 1840, som var den afdøde 👤Frederik 6.s fødselsdag. Kongeparret kunne have fejret guldbryllup i juli 1840, og derfor kaldes enkedronningen for “Kong 👤Frederiks Guld-Brud” (s. III). I digtet er dronningens tilnavn “Dannebod”, og hun associeres således med 👤Thyra Danebod (strofe 1). Denne sammenligning kendes også fra digtet “Dronninge-Stolen” (►Grundtvig 1825). Digtets ni strofer beskriver sorgen efter 👤Frederik 6.s bortgang og hylder dronningen.
✂ Digtene “Gylden-Aaret” fra 1834, og “28de Januar 1839”, som udkom i forbindelse med 👤Frederik 6.s fødselsdag året før, er genoptrykt efter tilegnelsesdigtet (læs evt. indledningerne til “Gylden-Aaret” og “28de Januar 1839” her).
✂ Fra side 22-84 findes de fire taler, som Grundtvig holdt over 👤Frederik 6. i Danske Samfund og Vartov Kirke samt de resterende fem digte.
✂ Den første tale er fra Danske Samfund, den 17. december 1839. Her lagde Grundtvig vægt på bøndernes ønske om at bære 👤Frederik 6.s kiste ved ligtoget fra København til Roskilde Domkirke, og talen blev afsluttet med afsyngelsen af visen med førstelinjen “Kong Fredrik den Sjette henslumred i Fred”.
✂ Talen den 14. januar i Danske Samfund blev afholdt to dage før bisættelsen af den afdøde konge og dermed dagen før ligtoget, der skulle føre kongens lig til Roskilde. Grundtvigs håb var, at “Bønder og Skjalde, Talere og Skrivere, Konstnere og Vidskabsmænd, ja, at hele Danmark anstrænger sig for at giøre 👤Frederik den Sjettes Ligbegængelse mageløs” (s. 41).
✂ Prædikenen i Vartov Kirke blev holdt på selve bisættelsesdagen for 👤Frederik 6. Her blev to kirkesange, som Grundtvig havde skrevet til anledningen, afsunget før og efter prædikenen. Mindetalen var skrevet over det anordnede skriftsted ►Ordsprogenes Bog 20,28, og selv om Grundtvig mente, man ved anordnede tekster ofte var nødsaget til at “forlade [dem] strax”, så anså han dette skriftsted som passende for 👤Frederik 6.s eftermæle (s. 52).
✂ Samlingens sidste tale blev holdt i Danske Samfund på den afdøde konges fødselsdag den 28. januar 1840, og inden talen blev “Kong Fredrik flytted langt fra Taare-Pilen” sunget. Grundtvig talte om, at interessen for modersmålet var blomstret op i 👤Frederik 6.s regeringsperiode, og at kongen havde bragt det danske sprog på tronen (s. 68 og 71). I sine taler og digte alluderede Grundtvig ofte til fortidens konger, og specielt sagnkongerne ►Skjold og ►Frode Fredegod. Dette kom både til udtryk i talen den 28. januar og i digtet, som Grundtvig efterfølgende læste op (jf. ►Johansen 1950, bind 2, s. 161). Digtet på 13 strofer med førstelinjen “Hvem reiser bort saa seent i Kveld” er skjaldens afsked med kongen. 👤Frederik 6.s minde skal leve videre i folkesangen, og Grundtvig betegner sig selv som en morgenhane, der forkynder nye tider: “Jeg lydelig med Vinge slaaer / I Gryet til et Gyldenaar” (strofe 8).
✂ Se evt. den samlede indledning til “Kong Fredrik den Sjette henslumred i Fred”, de to kirkesange og “Kong Fredrik flytted langt fra Taare-Pilen” her.