Grundtvig, N. F. S. Gylden-Aaret

Det gyldne år

✂ Året 1834 var i sin begyndelse, og Grundtvig åbner “Gylden-Aaret” med en beskrivelse af året som en vuggende nyfødt, der senere, som tiden går, skal fejre landets konge (Frederik var blevet kronprinsregent den 14. april). Det er håbet, at det spæde nye år må blive et fredens og glædens år for alle (strofe 1-5). Grundtvig refererer med billedet af den vuggende nyfødte til beretningen om sagnkongen ►Skjold, der som nyfødt dreng vuggede uledsaget i land på et skib og indvarslede en ny gylden tid.

Skuemønten

✂ Herfra lader Grundtvig et andet skib vugge 👤Frederik 6. sund og rask hjem i havn og lader glæden ved hans hjemkomst den forgangne sommer danne indgang til beskrivelsen af den skuemønt (medalje i form af en mønt), som skulle tjene til fejring af og erindring om begivenheden. I ►Adresseavisen den 3. august 1833 adviseredes der efter bidragydere til skuemønten, og da annoncen gentoges den 8. august havde blandt andre biskop 👤Müller og professor 👤H.E Freund taget ansvar for fremstillingen (►Adresseavisen, nr. 184, 1833, s. 1). Mønten blev præget i Rom efter skitse af 👤Freund og var klar til at blive overrakt kongen på årsdagen for hans hjemkomst til København (►Lundgreen-Nielsen 1995, s. 122 f.). På den lange liste af bidragydere ses blandt andre Grundtvig (►Jetsmark 1834, s. 23). Grundtvig kendte ikke skitserne til mønten, da han skrev “Gylden-Aaret”, hvor han forestiller sig mønten præget med kongens skib på den ene side og 👤Frederik 6. med kornkrans af aks i håret på den anden (strofe 8-11).

Kongen, folket og ånden

✂ I beskrivelsen af tiden fra 👤Frederik 6.s udnævnelse til fungerende regent og frem til jubilæumsåret (strofe 13-37) er vægten lagt på folket og landet mere end på kongens enkeltgerninger. Bryllupsfærden berøres for at kunne beskrive folkets hyldest og kærlighed (strofe 14 og 15), ligesom hjemkomsten den forgangne sommer beskrives (strofe 35-37). Imellem de to begivenheder ligger fortællingen om et land og et folk, der trods ufred og omvæltninger i Europa er i harmoni, og hvor kronprinsregenten løser sit folk af stavnsbåndet (strofe 18-28). Da krigsbulderet når landet i form af slaget på Reden (1801), forløser det en “Smerte-Søn” (strofe 30) i digtet afbildet ved ►Forsete, ►Balders Søn, der repræsenterer “det nye århundredes åndsliv” (►Lundgren-Nielsen 1995, s. 124). Denne så Grundtvig fremspire i efterdønningerne af englændernes angreb.

✂ Det nye århundredes åndsliv havde et stærkt digterisk udtryk, og Grundtvig pointerer mængden af digtere, der skrev om 👤Frederik 6. og derved også mængden af kongegerninger at skrive om (strofe 57-60). Under 👤Frederik 6. bliver Nordens ånd vækket og tungen løsnet (strofe 61), de nye røster er ikke blot “Aften-Røde”, men “Skjær af nyfødt Dag” (strofe 65).

Den gyldne høst

✂ Et tilbagevendende billede i digtet er ‘høsten af det såede’. Høsttemaet slås an i verselinjen “som Glæden er om Høsten” (strofe 11), en verselinje fra ►Esajas 9,2, og opfølges i ordsprogslinjen om kongen “At høste hvad han saa’de”. Derefter findes høstbilledet gentaget i strofe 17, hvor Grundtvig alluderer til 👤Thomas Thaarups ►Høst-Gildet skrevet i 1790 til 👤Frederik 6. og hans brud, og i strofe 20 og 33, hvor det ikke længere er kongen, men folket der skal høste af det såede: “Thi det er Daners Baade / At høste hvad de saa’de / I Folke-Livets Vaar!” Høstbilledet berører begrebet gyldenår i sin bibelske betydning, fordi jubelåret netop er et år, hvor man lever af de forud såede og allerede høstede afgrøder.

En højskole i Sorø

✂ I løbet af 1830'erne engagerede Grundtvig sig ivrigt i oprettelsen af en læreanstalt for borgelig dannelse, et universitet, der kunne uddanne landets borgere til nyttige samfundsborgere. Dette skulle udrettes ikke ved endeløs repetition af latinske verber, men ved oplysning om “Folke-Naturen, Stats-Forfatningen og Fæderne-Landet i alle Henseender” (►Grundtvig 1836, s. 57). Det første af hans fire såkaldte ‘højskoleskrifter’ kom først i 1836, men tankerne om en ny type højere læreanstalt bliver allerede udtrykt i ►Nordens Mythologi fra 1832. (Se indledningen til ►Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet for en gennemgang af Grundtvigs højskoletanker.)

✂ I “Gylden-Aaret” lufter Grundtvig indirekte visionen for en højskole i Sorø (strofe 43-48). Det gør han ved forestillingen om, at ►Brage med plads i Sorø tyder Nordens store fortid og gennem den forklarer om livet og dets vilkår (se ►Toldberg 1950, s. 78). Dette fordrer dog at folket favner sin fortid og ånd og udtrykkes i de berømte linjer “Og han har aldrig levet, / Som klog paa det er blevet, / Han først ei havde kiær” (strofe 41).