Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

215

Sarpsborg.

(Efter Sighvat.)

1

Skiønt betrukket er din Hald,
Drot, med Hirdmænd bolde:
Folk, som slibe Klingen smal,
Smal og tynd paa Skjolde!

2

Op ad Stolperne jeg saa,
Skued ned ad Vægge,
Klare Hatte, Kjortle graa
Hængde tæt i Række;

3

Bedre Boskab ingen Drot
Har i Ungdoms-Alder,
Et saa vel oppyntet Slot
Tyvefrit jeg kalder!

4

Hør mig, Hird, som tjener bold
Kongen over Sarpen!
Om min Reise, vaad og kold,
Slaaer jeg nu Mund-Harpen.

5

Kiendes skal i mine Spor,
Ei saa let var Gangen,
Som da vi paa Skøiter foer
Over Svane-Vangen!