Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

I Nordiske Smaadigte kommenteres alle førstetryk, dvs. alle digte, fortaler, anmærkninger og lignende, som ikke tidligere har været udgivet. Genoptryk kommenteres ikke. Der henvises i stedet med link til det kommenterede førstetryk i Grundtvigs Værker.


hentyder til rejser over havet. 👤Olav 1. Tryggvasons langskib havde navnet Ormen hin Lange.

større skib; vikingeskib.

hjemmet for krigere eller helte; her: Norge.

udrustede mig med våben.

digterlønnen.

gjorde krav på.

mange (fuld- har her forstærkende betydning).

hentyder til 👤Harald 1. Hårfager, der, inden han blev enevældig konge over Norge, bl.a. blev kaldt uglehoved, dvs. grimt, uordentligt hoved (jf. Grundtvig 1818-1823, bind 1, s. 92), eller Luv, dvs. den lurvede (jf. “Egils Saga”, kapitel 3; Stavnem 2014, s. 4). 👤Harald havde ifølge sagnet lovet, at han ikke ville klippe eller kæmme sit hår, før han var konge over hele Norge.

var modig, udsatte sig for fare.

kamp med krigere eller helte.

sandsynligvis et grundtvigsk navn for Hjørungavåg. Her blev et slag mellem 👤Håkon Jarl Sigurdsson og jomsvikingerne udkæmpet i 986, med deltagelse af blandt andet 👤Erik Jarl. Ifølge registeret til Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fik bugten navn efter nogle suler, dvs. søjlelignende formationer, og stedet blev også kaldt “Sule-Fjorden” (Grundtvig 1818-1823, bind 3, s. 383).

navnet på 👤Olav 1. Tryggvasons langskib.

krigere, helte.

skibet; forkortelse af den poetiske omskrivning (kenningen) havets elg.

heltedigtet; henvisning til det nordiske heltedigt Bjarkemål (oldisl. Bjarkamál).

strålet færdig.

gik til angreb på eller kæmpede mod sig selv. Ginge er gl. præteritum pluralis af gå.

dvs. burre, modhage.

synkefærdig på grund af læk.

sigter til 👤Sigurd 1. Jorsalfar, søn af 👤Magnus 3. Barfod.

gjorde (bitre) erfaringer.

forstand, klogskab.

spiller på, at den sagnhistoriske kongeslægt, ynglingerne, uddøde med 👤Magnus 4. den Blindes død.

på grund af.

støtte, grundpille.

dvs. kongehal, kongesal.

dvs. op langs.

navnet på 👤Olav 1. Tryggvasons langskib.

dvs. bedding, det skrånende underlag, hvor et skib står på land under konstruktion eller reparation.

utvivlsomt.

trone.

i naturens eller skæbnens vold.

saga, fortælling.

ved bakker; ved skovbryn.

ved siden af.

begravet.

tydeligt.

saga, fortælling.

helte- eller krigerånd.

saga, fortælling.

ny, gylden tid.

digtning.

hentyder ikke til et bestemt sted, men nærmere: gårde rundt i landet; hos folket.

naboer.

straks, i løbet af kort tid.


rimeligt.

let, nemt.

frihed, som love og forfatning tilskriver borgere i en stat; samfundsmæssige frihed.

nabofolkene.

misforståelse.

lov gældende i landet. Hentyder også til Norges Storting, som blev oprettet i 1814.

tydeligvis.

katolske (nedsættende).

tilnavn til magiske håndskrifter, som var udbredt blandt kloge koner og mænd. De har navn efter 👤Cyprian, der siges at have været en troldmand før sin omvendelse til kristendommen.

fornuft.

odelsbønder, dvs. bønder med fuld ejendomsret til den jord, de dyrker.

højere læreanstalt, universitet.

vilje.

samfundsmæssige.

tydeligvis.

her: uhensigtsmæssige fremgangsmåde.

virket som skolemester; nedsættende betegnelse for lærergerningen.

det lærde pedanteris.

videnskabsmand.

samfundet.

tydeliggøre.

de fremtrædende folkeslag. Hos Grundtvig er det jøderne, grækerne, romerne og nordboerne.

i så høj grad.

farligt, ondt overnaturligt væsen; ond, skadelig åndsretning.

allerede.

sprænglærde.

samfundet.

dvs. hellere.

fingerspidser.

samfundet.

intet at stille op med; ingen forståelse fra.

foruden, ud over.

være uafgjort.

dvs. hellere.

sprænglærde.

prale med.

alt for omstændelig udredning eller fremstilling.


dvs. pilgrimmen.

vintergækken.

korstog; søtogt.

lovprisende (helte)digt.

togt.

Englandstogtet.


“Den Nordiske Juul” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 30. december 1809, nr. 24, sp. 383 f., under titlen “Julefesten”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Sværdet Tirfing” blev trykt første gang i Idunna. En Nytaarsgave for 1811, s. 1-72, som udkom i december 1810. Dette kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her. Versionen her i Nordiske Smaadigte er betragteligt bearbejdet af Grundtvig og forsynes derfor også med kommentarer.

forunderlige.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 6.964, og Grundtvig 1875, nr. 2.704: lad hver enkelt drage nytte af noget i forhold til, hvordan han har forstået det, så lider ingen uret.

småfolk, der havde deres hjem i bjergene.

dygtige håndværkere.

personer, som forstår den magiske anvendelse af runer.

dværgene.

ordsprog, jf. Mau 1879, bind 1, s. 428, og Grundtvig 1845, nr. 1.245.

tilfredsstille med gave, drikkepenge el. lign.

profittens.

svaghed.

under fremstilling.

forstandige, kloge.

lyssky, som undgår dagslys og især holder til i mørke.

inde mod øst.

hus, bygget af sten.

tegn, der ligner en hammer, og som ved fremførelsen skulle beskytte mod onde ånder og lign.

sværdfæstet.

dvs. æggen.

universet; kloden.

sig.

banesår, dødeligt sår.

ugerning.

tredobbelt.

sikre.

betaling, egl. digterløn.

at få sit livsbrød betyder at blive slået ihjel.

indædte; umådelige.

slog den ene ned efter den anden uden undtagelse.

våbenbrødre, kampfæller.

dvs. håndværk.

Grundtvigs tilnavn for Svafrlami.

midtover.

Arngrim sit snit.

flækkede.

midtover.

dvs. datter.

stor.

på kamppladsen.

fordelte.

dvs. datter.

bæger, hvorved der aflagdes løfte om store bedrifter.

straks.

vovehalsene.

føje sig, give efter.

krigere.

vrede, onde.

dvs. datter.

afgøre striden.

ædel person.

person, der er genstand for alles foragt.

for særlige.

drikke igennem; drikke i større mængde.

våbenbroder, kampfælle; kammerat.

forholdene.

dvs. hændtes, sket.

huggede eller slog den ene ned efter den anden uden undtagelse.

grinede (gl. præteritum).

krigere.

her: slagmarken.

viser sig, kommer til syne.

flygte.

kæmpe, slås.

den fornemme, tapre mand.

fjolsers, fjogs.

dækkede eller tilsølede med blod.

hverken.

vælger.

tvekampen på den afgrænsede kampplads.

under den forudsætning, på den betingelse.

begrave.

krigerdyst; stor dyst.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 3.770, og Grundtvig 1845, nr. 1.127.

Ingen af Arngrims tolv sønner kendes ved navnet Henne (jf. “Sagaen om Hervør og Hejdrek”, kap. 3, overs. Lassen 2016;  Saxo 2005, bog 5,13,4). Det er eventuelt en fejl for Hrane.

overvundet, fået bugt med.

højen eller stedet, hvor en person (her Angantyr) dræbes i kamp.

hvad er der i vejen.

bristet.

på øen, her: Samsø (ubestemt stedsangivelse, folkevisestil).

prangende.

frie mænd; adelsmænd.

krigerne, heltene.

den unge, skønne kvinde, egl. liljens stængel.

helt.

kvinden, poetisk omskrivning (kenning).

skynder sig, rubber sig.

nå, indhente.

ravn, som søger føde på valpladsen.

gravøl.

dvs. huer.

opkastede, opførte.

ugerning.

udøvet.

tydelig.

dvs. datter.

næringsvej.

person, der driver svin af sted.

således også.

(person, der giver) råd af dårlig eller uheldig art.

dækket.

hvælvingen i gravhøjen; egl. den prægtige sal.

krigeren.

klingen (på et sværd).

læg mærke til, husk.

endnu.

dvs. datter.

hovedklædet af linned, en del af den typiske kvindedragt.

krigerisk gerning.

finde ro til at blive; stilles tilfreds.

standses; få fred.

efterfølger.

tiden ved solnedgang.

hvem end.

er.

prøv på, sørg for.

endnu.

krigernes, heltenes.

timen ved midnat mellem kl. 12 og 1, hvor spøgelser ifølge folketroen antages at vise sig.

kriger.

allerede; fyldord (poetisk).

tordenskraldet.

krigere, helte.

genfærd, spøgelser.

stadig.

dyrepasser.

ildsøjler.

meget høje.

dvs. datter.

sværdfæstet.

fornemme, tapre mænds.

indvendigt hule rundinger eller udbulinger af metal.

slanger.

endnu.

kraftig trolddom, benytter du.

dvs. datter.

begravede.

dvs. lurifaks, upålidelig person.

Odin lade dig (optativ).

forsvarsvåbenet, sværdet.

arv.

vig ikke længere tilbage.

søjler.

hovedbygningen, stuehuset.

krigere.

øver blændværk.

genfærd, spøgelser.

timen ved midnat mellem kl. 12 og 1, hvor spøgelser ifølge folketroen antages at vise sig.

skarp.

himmelhvælvingen.

hvile.

udsletter.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 2.480, og Grundtvig 1845, nr. 240.

den med røde pletter, her sværdet Tyrfing, som var blodplettet.

den runde eller kugleformede knap for enden af et sværdfæste.

dvs. datter.

dvs. hellere.

oldisl., hersker, prins, konge.

hold mund, ti stille; ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 10.087, og Grundtvig 1845, nr. 2.652.

gulvet (folkevisestil).

skib.

gemmeleg, egl. betegnelse for en selskabsleg, hvor det gælder om at gætte, hvor et bælte er gemt.

dvs. ægge.

gift; giftig opløsning.

belønnet; givet.

lagt i gravhøjen.

krigere.

dvs. huer.

lettet anker, begyndt sejladsen.

altid.

straks.

kriger.

spillebrættet.

øgenavn til sværdet Tyrfing; mandedræberen.

forsvarsvåben, sværd.

anvisning, anbefaling.

hverken.

ugerning.

uden for.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 2.830, og Grundtvig 1845, nr. 906.

det at råde eller påvirke nogen til at begå drab.

husherre, herre.

ugerning.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 2.927, og Grundtvig 1845, nr. 898.

også.

husherre, herre.

våbenbroder; kammerat.

ugerning.

betale skat.

tilføjet ham et nederlag.

hvis.

dvs. datter.

hverken.

for gunst, med partiskhed.

helt, meget.

sværges troskab.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 11.755, og Grundtvig 1845, nr. 1.050.

krigere.

ugerning.

dvs. hellere.

ikke.

høvding.

kæmpe.

om hjælp.

uden for.

dvs. hellere.

kundskab, visdom.

forstandige, kloge.

dvs. huer.

forstandige, kloge.

mens.

dvs. blev kysset.

i ryk, rykvis.

dvs. kyssede.

sådan, således.

bearbejdes.

krigere.

foran.

trolddom.

foran.

forstandige, kloge.

vanskeligt.

bliver mindre, aftager.

menneskelig kløgt, menneskeforstand.

obsidian, sort, glaslignende vulkansk mineral.

himlen.

her i landet; ubestemt stedsangivelse, folkevisestil.

dvs. datteren.

her: blind.

også.

her: blind.

isflage.

dvs. bygden.

person, som altid sidder hjemme og roder i asken; uvirksom, uduelig person.

meget herlig.

således.

vinden.

snedig, udspekuleret person.

er.

danskeren; krigeren (jf. Lassen 2016, s. 48).

Lur var en fællesbetegnelse for historiske blæseinstrumenter, der blev anvendt til militære signaler.

værnet, beskyttelsen.

bar (præteritum pluralis af ‘bære’).

dvs. fjerene.

vintertid.

hovedklæder af linned, en del af den typiske kvindedragt.

også.

en, som holder meget af børn.

her: tænder.

himmel; prægtig sal.

rugede.

vejen til dødsriget Hel.

helt sikkert, med sikkerhed.

dvs. tov, reb.

skibe, poetisk omskrivning (kenning).

forstandige, kloge.

dvs. læns, tom, tømt.

forstandige, kloge.

bølger så høje som himlen.

dvs. under li, ved den skrånende side af et bjerg eller en bakke, især den nederste del (ubestemt stedsangivelse, folkevisestil).

gård på bjerg eller bakke som hæver sig op mod solen; en gård ved tiden omkring solnedgang.

efter.

smalt vandfald.

den, der skinner eller lyser som solen.

mørklødet person; et mørkt bjerg.

forventede de sig.

uduelig, sølle, skidt person.

om levende væsen med lange, tynde (vaklende) ben.

foran.

dvs. fyrretyve, fyrre.

forstandig, klog.

er.

fremsætter gåder.

fødte grise.

dvs. søskende.

personer som drager til tinge.

meget hurtigt.

dvs. ting, råd.

dvs. Sleipner.

forstand.

trolddom.

vrøvl.

snak, sladder.

person, der sludrer.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 6.840, og Grundtvig 1845, nr. 1.935.

lys- eller røghullet i taget.

korthalet.

fordømmer jeg uigenkaldeligt.

blev slået ihjel.

dvs. ting, råd.

ugerning.

tydeligvis.

ganske vist.

erfarede, hørte om.

tronen.

alene.

her: døde.

dvs. staldbrødre, våbenbrødre.

gravøl.

pragt.

blev omtalt, var kendte.

folkeslag i Valland (Nordfrankrig).

ugerning.

uægte barn.

dvs. datter.

opfostredes.

erfarede, hørte om.

gravøl.

kræve.

taget imod.

krigere.

gilde til minde om den afdøde.

dvs. ægge og med od: hug- og stikvåben.

læderrem.

den store skov.

hovedvej.

søjlen, her: klippen.

befæstning.

efterkommer af Humle.

knuser, ødelægger.

at bide i græsset betyder at falde i kamp, talemåde, jf. Mau 1879, bind 1, s. 363. Grammer betyder her helte (ældre betegnelse dannet efter sagnkongen Gram, som var en stor kriger).

fagre.

skatte, kostbarheder.

går.

omgive med glød.

dvs. syntes.

arv.

dele.

uægte sønner, horeunger.

have det usselt.

uægte barn, horeunge.

straks.

dvs. datter.

spille hasard.

folkene fra Hunaland.

Lur var en fællesbetegnelse for historiske blæseinstrumenter, der blev anvendt til militære signaler.

unge heste.

hærafdelinger, slagorden.

hærafdeling, slagorden.

folk fra Hunaland.

dvs. datter.

sandfærdig beretning.

også.

dvs. søster.

blomstring.

dvs. søster.

gode ord; noget ringe og ubetydeligt.

folk fra Hunaland.

udfordre.

et afgørende slag, kamp.

ønsker jeg, vil jeg have.

lægger ej heller vægt på.

endnu.

dvs. konge.

dvs. huer.

omgivet.

hæren fra Hunaland.

hærafdelingen, slagorden.

hærens anfører.

spydkampen.

folk fra Hunalands.

buer lavet af horn.

folkene fra Hunalands.

folkene fra Hunaland.

kreds af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig.

flygtede folkene fra Hunaland.

befæstning.

drabsmand, der dræber sin egen broder.

dvs. huer.

ugerning.

kniv, anvendt til tilskæring af fjerpenne.

ugerninger.

tydeligvis.


“Odin og Saga” blev trykt første gang i Idunna. En Nytaarsgave for 1811, s. 123-127, som udkom i december 1810. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Pillegrimen” blev trykt første gang i Idunna. En Nytaarsgave for 1811, s. 131-135, som udkom i december 1810. Titlen var her “Peter Eremit”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Kors-Toget” blev trykt første gang i Idunna. En Nytaarsgave for 1811, s. 136-138, som udkom i december 1810. Titlen var her “Korstogene”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Nødskrig fra Kæmpehøien” blev trykt første gang i Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny Oversættelse samt et Ord til Danske og Norske, s. III-XIV, som udkom i september 1815. Titlen var her “Mindesang paa Fædres Gravhøi”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Til Sphinx” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. januar 1816, nr. 6, sp. 81-84. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Afbrudte Strøtanker ved Brevet til Vali-Magni” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 1, hæfte 1, s. 86-106, som udkom den 18. juli 1816. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Johan Nordahl Bruuns Amindelse” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 1, hæfte 3, s. 290-297, som udkom den 19. september 1816. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Nikolai Edinger Balles Amindelse” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 2, hæfte 1, s. 48-64, som udkom den 28. november 1816. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Bruneborg-Slaget” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 2, hæfte 1, s. 79-87, som udkom den 28. november 1816. Titlen var her “Kæmpevise om Bruneborg-Slaget”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Efter-Klangen” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 2, hæfte 1, s. 88-96, som udkom den 28. november 1816. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Jaordet” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 3, hæfte 1, s. 88-91, som udkom den 12. juli 1817. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Bjarkemaalets Danske Efterklang” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 3, hæfte 1, s. 91-94, som udkom den 12. juli 1817. Titlen var her “Bjarkemaalets Efterklang”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Morten Luthers Minde” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 3, hæfte 4, s. III-VIII, som udkom den 25. november 1817. Titlen var her “Til Morten Luthers Minde”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her


“Februar-Lilien!” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 17. februar 1818, nr. 14, sp. 209-212. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Kiærminde-Bladet” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 4, hæfte 2, s. 155-172, som sandsynligvis udkom i oktober 1818. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Saga og Lys-Alfen” blev trykt første gang i Danne-Virke, bind 3, hæfte 4, s. 379-382, som udkom den 25. november 1817. Digtet indgik i “Ragna-Roke, (et dansk Æmter)”, s. 301-382. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Til Kong Fredrik den Sjette” blev trykt første gang som tilegnelsesdigt i Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1, s. V-XII, som udkom i december 1818. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Til Prinds Christian Frederik af Dannemark” blev trykt første gang som indledningsdigt til Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet er trykt på side V-XII. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Gefions Plov” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 1 af “Ynglinge-Saga”, s. 9. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Halvdan Hvidbeens Gravskrift” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 25 af “Ynglinge-Saga”, s. 54 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Olav paa Gierestad” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 29 og 30 af “Ynglinge-Saga”, s. 59-61. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Slaget ved Solskiel” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 7 af “Harald Haarfagers Saga”, s. 78 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Slaget i Bukkefjord” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 12 af “Harald Haarfagers Saga”, s. 90 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Gange-Rolv” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 15 af “Harald Haarfagers Saga”, s. 95. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Hakon Adelsteens Krydstog” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 4 af “Hakon Adelsteens Saga”, s. 126-129. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Hakons-Drapen” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 11 af “Hakon Adelsteens Saga”, s. 154-160. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Adelsteen og Graafel” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 2 af “Harald Graafelds Saga”, s. 165 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Hakon Jarl” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. “Hakon Jarl” er sammensat af en række strofer, der optræder i henholdsvis kapitel 4 af “Harald Graafelds Saga” (s. 171 f.) og kapitel 10, 16, 28 og 30 af “Olav Tryggesøns Saga” (hhv. s. 201, 214-216, 244 og 252 f.). En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Erik Jarl” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. “Erik Jarl” er sammensat af en række strofer, der optræder i henholdsvis kapitel 13 og 55 af “Olav Tryggesøns Saga” (s. 207 f. og 291-294). En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Slaget i Hjøring-Vaag” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. Digtet optræder i kapitel 26 af “Olav Tryggesøns Saga”, s. 232-240. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Svolder-Slaget” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1 (1818), som udkom i januar 1819. “Svolder-Slaget” er sammensat af en række strofer, der optræder i kapitel 68-74 af “Olav Tryggesøns Saga”, s. 306-323. Strofe 3 synes at stamme fra kapitel 120 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 328 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Slaget ved Næs” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 21 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 51-53. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Berse Skjalds ‘Farvel’ til Kong Olav” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 22 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 54 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Sighvat Skjalds Svenske Reise” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 35 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 79-81. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Sarpsborg” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 45 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 131 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Kong Knuds Norske Tog” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 91 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 277-279. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Erling Skjalgsøns Fald” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 92 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 284-287. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Stiklestad-Slaget” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 127 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 343-345. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Sighvat Skjalds Undskyldning” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. “Sighvat Skjalds Undskyldning” sammensat af en række strofer, der optræder i kapitel 5 af “Magnus den Godes Saga”, s. 7-10. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Hellig Olavs Skrin” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 136 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 363-365. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Hellig-Olavs Gravskrift” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 2, som udkom i december 1819. Digtet optræder i kapitel 137 af “Hellig-Olavs Saga”, s. 366. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Magnus den Godes Barndom” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 1 af “Magnus den Godes Saga”, s. 1. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Sighvats Frisprog” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 10 af “Magnus den Godes Saga”, s. 18-21. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Magnus den Gode og Svenn Æstridsøn” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. “Magnus den Gode og Svenn Æstridsøn” er sammensat af spredte enkeltvers, der optræder i kapitel 12-17 af “Magnus den Godes Saga”, s. 23-40. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Magnus den Godes Gravskrift” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 27 af “Magnus den Godes Saga”, s. 53 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Harald Haardraade” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. “Harald Haardraade” er sammensat af en række strofer, der optræder i kapitel 1-14 af “Harald Haardraades Saga”, s. 57-84. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Englands-Toget” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. “Englands-Toget” er sammensat af en række strofer, der optræder i kapitel 34-38 af “Harald Haardraades Saga”, s. 124-136. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Harald Haardraades Skriftemaal” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 20 af “Harald Haardraades Saga”, s. 95. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Olav Kyrre” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 45 af “Harald Haardraades Saga” (s. 145 f.) og kapitel 7 af “Olav Kyrres Saga” (s. 156 f.). En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Magnus Barfods Elskov” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 7 af “Magnus Barfods Saga”, s. 181 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Sigurd Jorsalfar” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 5-6 af “Sigurd Jorsalafars Saga”, s. 197-199. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Kong Sigurd til sin Broderkone” blev trykt første gang i Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823. Digtet optræder i kapitel 18 af “Sigurd Jorsalafars Saga”, s. 222 f. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Til Johan Bylov paa Sanderum-Gaard” blev trykt første gang som tilegnelsesdigt til Bjowulfs Drape, som udkom i august 1820, s. V-XXII. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Gisselfeld” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 2. december 1820, nr. 97, sp. 1537-1540. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Ved min Moders Grav” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 24. september 1822, nr. 77, sp. 1217-1221, under titlen “Min Moder”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Ved Grev Danneskjolds Død” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 14. juni 1823, nr. 47, sp. 737-744, under titlen “Fødselsdagen”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Saxos Minde” blev trykt første gang som indledningsdigt i Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 3 (1822), som udkom i juni 1823, s. III-X. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse.


“Nattergalen” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 2. august 1823, nr. 61, sp. 974-976, under titlen “Nærings-Sorgen”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Jule-Træet” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. december 1823, nr. 101, sp. 1601-1605. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


“Sagas Priis” blev trykt første gang i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 27. januar 1824, nr. 8, sp. 113-121, under titlen “Søgubrot med Efterklang”. Det kommenterede førstetryk kan læses i sin helhed ved at klikke her.


almindelige.

alt muligt; hvad som helst.

fyldt af død; som rummer døden i sig.

dvs. pilgrimmen.

det 1. korstog.

togt; felttog.

kvad.

velsagtens.

hverken.

forfædrenes.

gravstedet for krigere eller helte.

helte- eller krigerånden.

Disse strofer blev trykt første gang i Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, bind 1, s. 284-286, som udkom i december 1818. En kommenteret udgave af førstetrykket er under udarbejdelse, men førstetrykket kan læses ved at klikke her.

store kræfter; helte- eller krigerkræfter.

velsagtens.

gjort det straks.

den nyere tids; nutidens.

forfædre.

variation af ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 8.924, og Grundtvig 1845, nr. 2.385.

tydeligvis.

baglæns gang; tilbagegang.

flyvende ord; her i betydningen det mundtligt overleverede ord.

den nyere tids; nutidens.

spøge.

fremtrædende folkeslags. Hos Grundtvig er det jøderne, grækerne, romerne og nordboerne.

rigtignok, ganske vist.

stof, som if. ældre opfattelse fandtes i lyset og var den materielle årsag til lysindtrykkene.

👤Jens Baggesens tilnavn til Grundtvig i striden, der blev kaldt Valhallalegen.

her: våbnene.

dvs. syntes.

velsagtens.

hug ud til siden; ironiske sidebemærkninger.

forklare, afklare.

tydeligvis.

sigter til Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer (1808) og Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst (1832).

tydeligvis.

spøge.

dvs. oldtids.

digtekunst, digtning.

helte- eller krigerånden.

allerede.

dvs. syntes.

krønike i rimet form.

skændtes.

udskælde; udskamme.

således.

tydeligvis.

viden, kundskab.

Anvendt litteratur