Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

213

Sighvat Skjalds Svenske Reise.

(Efter ham selv.)

1

Tiden gaaer og vi gaaer med,
Alleslags Man prøver,
Hirdmand, efter gammel Sædd,
Alskens Idræt øver!

2

Landet laae saa yndefuldt,
Nogen Tid tilbage,
Veiret godt og Vandet smult,
Lange Sommer-Dage!

3

Hesten svømmed da i Sø
Under Purpur-Dækken,
Sagte med os under Øe
Vugged Konge-Snekken!

4

Nu i Høst paa fire Been
Hesten med mig humper,
Over Stok og over Steen,
Vugger ei, men skumper!

5

Ogsaa dog i Snekke-Skov
Red jeg Bølge-Hesten,
Hvor med Takkel og med Tov
Vi var slemt i Blæsten!

6

Lige lystig allen Stund
Saae mig dog de Bolde,
Lige altid skal i Mund
Hirdmænd Tungen holde!

7

214Over Elv, over Fjeld,
Over Klipper i Kveld,
Gaaer min Vei,
Det er ei
Som at ride paa Dannemarks Sletter!

8

Hesten tramper saa tungt med Fod,
Gyngerne briste saa fage,
Midnat prøver nu Hovmands Mod,
Mørke saa mødes to Dage!
Klepperten tygger paa Mile i Mund,
Længes nu hardt efter Havren,
Alt fra den tidlige Morgenstund
Tære han maatte paa Davren,
Takten tramper han til min Sang:
Skara-Leden er lang og trang!

9

Heisa nu, i kort Galop!
Fruerne maae vide,
At tilbyes en Hovmands-Trop
Kommer, som kan ride,
Kappes skal alt Kiønt i By,
Derfor tør jeg borge,
Ud at skimte giennem Sky
Rytterne fra Norge!