Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

211

Berse Skjalds “Farvel” til Kong Olav.

(Efter ham selv.)

1

Kongen bad i Leiervold
Skjalden vel at fare,
Skjalden, ei for Æren kold,
Hurtig maatte svare!

2

Længe da at veie Ord
Gjorde ingen Gode,
Finhed smeed vi over Bord,
Da paa Grund vi stode!

3

Hvad man hører, lærer Man,
Lige gaaer for lige,
Gjerne Ord af fornem Mand
Hver vil eftersige.

4

Svenn og jeg saamangen Gang
Side gik om Side,
Hvor de skarpe Tunger sang
Høit om Kæmpe-Kvide!

5

Sagtens maatte gaae mig nær
Da min Vens Ulykke,
Som med Skam fra Herrefærd
Brat sig maatte rygge!

6

212End jeg sværger: ei paa Land,
Ei paa svalen Bølge,
Selv hans bedste Overmand
Lyster mig at følge!

7

Aldrig, Konge, falder jeg
Dig saa myg til Fode,
At jeg elsker, priser ei
Svenn, den hjertensgode!

8

Sving kun Sværd, sving om igien!
Kald kun Svenn din Fiende!
Aldrig dog min Ungdoms-Ven
Ganger mig af Minde!