►Slaget ved Næs.
(Efter Sighvat Thordsøn.)
✂
Olav paa den varme Dag,
Da hans Kors, de hvide,
Svedte Blod, det første Slag
Slog til Jarlens Kvide,
Uden Skaansel han fuldrap
Giæsted Svenn i Havnen,
Stunder fik hans Kæmper knap
Til at tøire Stavnen.
✂
Mellem Stridens Ørne trindt
Ord mon gaae paa Vinge
Af, hvor klods da Karle-Klint
Jarlen slog for Bringe,
Ei saa frygted Norges Drot
For at fryse inde,
Dertil kiendte han for godt
Valens Norden-Vinde!
✂
Dog, kun seent i Larmen vild
Kunde det sig vise,
Til hvad Side vennemild
Smiled Seirens Dise;
209Jarle-Svend og Konge-Mand
Gik med Liv i Hænde,
Værre sig ei stæde kan
Blodskye Unger-Svende!
✂
Da i Heden glad jeg saae,
Under Olavs Mærke,
Kæmper over Skuldre slaae
Svale Brynje-Særke,
Og min sorte Lok, den Skielm,
Lykken maatte love,
Lumsk den under Vælske Hjelm
Loe ad Vind og Vove!
✂
Stolt, jeg mener, var det Syn,
Da med Gylden-Stage
Over Bølgen foer som Lyn
Olavs Kæmper strage,
Da de Gønduls Spillemænd,
Mellem hvasse Egge,
Rask for Olav op til Svenn
Sprang fra Konge-Snekke!
✂
Hilsen der og god de fik,
Men med Skede-Tunger,
Visen ei saa liflig gik,
Som naar Møen sjunger!
Skaalen var ei nær saa sød
Ved det Sømands-Gilde,
Som naar Hirdmænd Viin og Mjød
Rækker Møer milde!
✂
210Der var Gny og Vaaben-Brag,
Vrede Folk om Borde,
Skjolde brast for Klinge-Slag,
Kæmpe-Skridt vi gjorde,
De Skibbrudnes Hob blev stor
Under Sværde-Næsset,
Mangen Bonde over Bord
Gik, med Saar forlæsset!
✂
Dog, hvor Odins Fugle sang
I Kong Olavs Følge,
Ikke blot for Ravne sprang
Høit den røde Bølge,
Farve skifted i den Færd,
Mellem Kæmper bolde,
Malede med sløve Sværd,
Vore hvide Skjolde!
✂
Det var Svenn, han kappe lod
Hurtig sorten Klampe,
Før den reiste, med ham stod
Snekken slemt i Stampe;
Medens vi for sorten Ravn
Gjorde Giæstebude,
Humped med skamferet Stavn
Bort den Ravne-Skude!