►Svolder-Slaget.
(Efter Halfred Vanraadskjald og Haldor Hedning.)
✂
Olav alt til Sønder-Leden
Seilet var med Mod i Bryst,
Da en Hær med Had til Freden
Stævned ud fra Svenske Kyst,
Ti for Een til Drab paa Bølge
Havde Erik Lyst at følge,
Han da og i dyben Skaal
Skiænked Ravne bredfuldt Maal!
✂
Sønderfra med Snekker mange
Drog Kong Olav, giæv og gild,
Talte mild i Ægirs Vange
Syv Gang ti og een dertil,
Fandt dog Fleer, hvor Kæmper blødte,
Høvdinger hinanden mødte,
Færre ham paa Kampens Dag
Krandsede i Konge-Slag!
✂
Dog, Man veed, paa Ormen Lange,
Hvor de gyldne Spyde sang,
Kæmper rask i Timer mange
Holdt de skarpe Sværd i Gang,
205Men naar Thrønde-Jarlen vinked,
Trindt fra alle Sider blinked
Om hans eget, i den Færd,
Dannemænds og Gothers Sværd!
✂
Olav foer paa Ormen Lange
Under gyldent Hoved-Bind
Did, hvor hærske Snekker mange
Mødtes brat til Vaaben-Thing;
Ormen skulde Erik arve,
Maatte først dog Pennen farve,
Hvormed Nornen venlig skrev
Ham det lange Skifte-Brev!
✂
Sagtens Olav savned her
Mange Thrøndske Svende,
Dog ei Faa for Kongens Sværd
Maatte Ryggen vende!
To om Een er ingen Sag,
Her var Tre om Helten,
Vitterligt det blev den Dag:
Olav var af Vælten!
✂
Ordet mig af Kæmper meldt
Mindes jeg med Føie,
Som det lød fra Norges Helt,
Med sin Død for Øie;
Normand, med sin Drot om Bord,
Gjør til Flugt ei Mine!
Leve det Stolkonge-Ord
Mellem Kæmper fine!
✂
206Bidhvas gik med freidigt Mod
Thorkild giennem Slaget,
Farvede sit Sværd i Blod,
Værged Bølge-Taget,
Stædtes der, til øde laae
Dragerne med Tranen,
Da han først paa Bølgen blaa
Svømmed bort med Svanen!
✂
Vel en Høvding kiæk og brav
End med Ormen farer,
Stolt den skrider end paa Hav,
Under Kæmpe-Skarer;
Hvor den skrider med sit Guld
Og de høie Stavne,
Den Kong Olavs Helte-Kuld
Længe dog skal savne!
✂
Skal om den Rovfugle-Mætter jeg kvæde,
Som om en Høvding, der end skuer Soel,
Eller skal jeg som hensovet begræde
Guldets Udskifter paa Konninge-Stol?
Vist ikkun veed jeg, hvad Alle tilstode,
Blodig var Kongen paa Bulderets Dag,
Meget at fritte, det giør ingen Gode,
Tro kan i Norge Hver efter Behag.
✂
Den Mand, som mig det meldte,
At Kongen lever end,
Var, mens han gik blandt Helte,
Den sanddru Olavs Ven;
207Fra Slaget slap den Herre,
Det var den Ædlings Ord,
Man meget har, desværre,
Af Løgn og Tant paa Jord.
✂
Umueligt, vil Man sige,
Og det gjør Trætten kort,
Fra Kæmpe-Skarer slige
Det var at komme bort,
Sin Skæbne at betvinge
Slet Ingen nemmet har,
Hvad rimeligt mon klinge,
Giør dog ei Sagen klar!
✂
Fra Østen Sagn er baaret,
Troværdig jeg det fandt,
Om Kongen, farlig saaret,
Som brat paa Hav forsvandt,
Fra Syd kom Sagn for Øre
Mig om hans Giemmested,
Paa Kiærling-Snak at høre,
Det kan ei godt jeg med!