►Erik Jarl.
(Efter Eiulf Daadskjald.)
✂
Det var den Ungersvend saa hvas,
Og saa den haarde Skofte,
De mødtes seent, men ret tilpas,
Med lige Flok paa Tofte!
✂
Forgangen var den klare Dag,
Og Soel var knap tilsyne,
Da Erik lod det, Slag paa Slag,
Paa Skoftes Skjoldmark lyne.
✂
Her kæmped Fornioters Børn,
Her kæmped Kar og Æger,
Alt under Sang af Ravn og Ørn
Om Ulves Vederkvæger!
✂
Hvor Natte-Ravn den Aften-Leg
Gav Herse-Kiød at æde;
Det Høie sank, det Lave steg,
Saa bølger Skæbnens Kiæde!
✂
Men var end Erik Hakons Søn,
Holdt han dog mest ad Skofte,
Saa Øre-Tuderen i Løn
Fortrænger Helten ofte!
✂
Thi gjorde Erik kort Besked,
Og flygted med sin Seier,
Paa Drage-Rygg i Spring han red
Til Drage-Gulvets Feier!
✂
199Paa Blaatans Grund i Bøgelæ
Guld-Grimen var tilrede,
Hos Odelsmand til Dannefæ
For Giæst er godt at bede!
✂
I Drikke-Sal den Vinter kold
Fuldgodt har Erik skovet;
Thi hjem han kom med Hjelm og Skjold,
Til Odins Brud trolovet!
✂
Berømt er Grev Erik om Lande
Af glimrende Seire, ei faa,
Han vandt, da han foer over Strande,
For Æren, ham følger, at naae!
✂
Til Gulland da styred den Giæve
Og hærjed den fremmede Øe,
For Mild-Øie da maatte bæve
De brusende Hvirvler paa Sø!
✂
De Hav-Kiør ved Staure han mødte,
Om Hornet den Herremand greb,
Til Stilhed dem alle han nødte
Og siden dem for sig han drev!
✂
Paa Tungen saa mødtes da Sværde,
At Saar-Havets Maage blev glad,
Hun tryg sad paa Vikingers Hærde,
Der vanked fuldkostelig Brad!
✂
Hvad Andet kan derom Man sige,
End Erik den Herre saa bold,
Til Nytte for Norriges Rige
Var dækket af Gudernes Skjold!
✂
200Den Herre, som Sværd lader lyne,
Han fløi som en Fugl over Strand,
Hvorfor? kom med Sværdet tilsyne
Til Sorg for Kong Valdemars Land!
✂
Ja, vist skal Man sande i Gaarde,
At der kom en Kæmpe til Huus,
Med Hænder og Sværde fuldhaarde,
Aldeigiaborg sank i Grus!
✂
Med Røg over Bølgerne røde
Sig hvirvled og Luen med Lyst,
Da Snekkerne fire blev øde
Af Koldbrand i Kæmpernes Bryst!
✂
Fra Danmark de Kæmper udginge,
Dem fældte Grev Erik saa bold,
Hans Øie var mildt, men hans Klinge
Var bister paa Brynje og Skjold!
✂
Han kløved den kneisende Bølge,
Han flakde og Folkenes Fred,
Og Gotherne kan det ei dølge,
Den Normand dem gjorde Fortred!
✂
Saa foer mellem Kyster og Havne
Med Hæder den Herre saa bold,
For Norge at glæde og gavne,
Ham dækkede Gudernes Skiold!