►Hakon Jarl.
(Efter Einar Skalaglam og Thorleif.)
✂
Med Kæmper i Følge,
Med Gøndul fortroelig,
Paa skummende Bølge
Ung-Hakon stod rolig,
Hans Øine de spilled af Fryd,
Naar Spyd-Stormen sused
Og Saar-Bølgen brused,
I Chor med Staal-Buernes Lyd!
✂
I Masten ophængde
Han blodrøde Skjolde,
Mod Konger i Mængde
Han Stand turde holde,
Gav Ravne med Glæde en Fest!
Saa stridbare Løver
Ei Sukken behøver,
Ei Spore den villige Hest!
✂
Heel kiækt han sig værged
Med funklende Sværde,
Og Livet han bjerged
Bag Skjoldenes Giærde,
Ja, han stod i Uveiret bold,
Som Draaber og Fluer,
Saa Hagel fra Buer
Han rysted af Brynje og Skjold!
✂
194Ja, Skjoldborgens Lilje,
Til bort fra sit Rige,
Ved Gudernes Villje
Han nødtes at vige,
Man tit saae i Valstrømmens Egn,
Paa rosenrødt Stade
At ryste af Blade
Den iiskolde øsende Regn!
✂
Sjunket dybt var Offer-Huset,
Ledigt stod hvad lavt ei laae,
Atter reistes nu af Gruset
Altret mellem Klipper graa;
Derfor Jette-Fjendens Hammer
Alle Hakons Fjender rammer,
Rundt paa Hav, hvor snildt de dukke,
For den maae de bukke!
✂
Skjolde-Farveren paa Hlade,
Han er alle Aser god,
Tempel-Væg og Billed-Stade
Rødme end af Offer-Blod;
For den Farve godt han lønnes,
Dalene saa deilig grønnes,
Høit som Altre kneise Vipper
Mellem Norges Klipper!
✂
Hakon hylder Guder høie,
Folket hylder ham igien,
Ned til Lindesnæs sig bøie
Norges Knæ for Asers Ven,
195Guder milde viste Grøde
Ned hvor nys var goldt og øde,
Derfor Vinden over Vangen
Vifter Skjalde-Sangen!
✂
Under Norges raske Drot
Skummed Havets Hoppe,
Bar ham ned til Danmark godt
Over Bølge-Toppe!
✂
Harald vidste nok, hvor han
Hakon skulde sætte,
Han paa Dovret for sit Land
Stilled Norges Vætte!
✂
Mod den stolte Keiser-Hær,
Hist fra Romer-Rige
Skulde Hlade-Jarlens Sværd
Værge Danmarks Rige!
✂
Hakon var fuldhaard en Hals,
Det skal Ingen nægte,
Men og sande allenfals,
Prøven, hun var ægte!
✂
Intet Gab dog Tydsken saae,
Heller ingen Stænte,
Kun forgiæves brød han paa,
I hvor godt han nænte!
✂
Vind ei vælter grundfast Borg,
Vand ei Klippe-Banker,
Det bekiendte her med Sorg
Vender, Friser, Franker!
✂
196Otto paa den høie Hest
Rysted flink sin Landse,
Dog omkuld den Keiser-Blæst
Slog ei Danmarks Skandse!
✂
Knald og Fald de fulgdes ad,
Som naar Torden brager,
Ørne-Maderen ei gad
Længer mætte Krager;
✂
Kiede af den Odde-Leg
Otto og hans Sachser
Rappe nok tilbeens besteg
Bølgernes Hrimfaxer!
✂
Hakon værged Volden godt,
Slemt han brød de Brydske,
Saa for Normænd løb med Spot
Sønderud de Tydske!
✂
Maanen vandrer vidt om Land,
Fandt dog, tør jeg sige,
Hakon! ei din Overmand
Mellem Jarler rige!
✂
Naar har af sit Skiød vel Ran
Rask opskudt med Vælde
Mage til den Kæmpe-Gran
Over Norges Fjelde?
✂
Intet Under, at dit Navn
Vidt og bredt Man kiender!
Intet Under, at i Favn
Meget du omspænder!
✂
197Rose maa dig Ravn paa Val,
Godt ham smagde Marven,
Drotter ni til Odins Sal
Gik for dig fra Arven!
✂
Syng det, Fugl, paa hver en Green
Hvad jeg nu vil sige:
Sexten Jarler tjene Een,
Giæt, i hvilket Rige!
✂
Der, hvor først til Verden kom
Ry om Hakons Vælde,
Som gaaer nu al Verden om,
Priser Norges Fjelde!