Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

191

Adelsteen og Graafel.

(efter Eivind.)

1

Fordum, ja, i Heden-Old,
Alle Hakons Dage,
Krages Sæd paa Fyrresvold
Blomstrede for Brage;
Billed-Urtens Pleiemænd
Soel-Blomst fik, ei Nælde,
Og med Fryd vi planted den
Høit paa Falke-Fjelde!

2

Nu paa Guldet anden Priis
Sætter Man i Sale:
Frodes Meel, som troldomsviis
Jette-Kvinder male,
Folkets Stridsmand i sit Skiød
Bærer nu til Høie,
Jette-Fiendens Moders Kiød
Skal det Meel fordøie!

3

Fordum saae Man Fyllas Bind,
Hvormed hun mon pryde
Bryne-Dalens Fjelde-Tind,
Straaler trindt udskyde,
Vaiende som Snekke-Fløi
Over Kiøl hos Brage,
Vinkende til Skjalde-Høi,
Alle Hakons Dage!

4

192Nu er anden Drot paa Stol,
Fjeldet han udhuler,
Elve-Hjemmets Gylden-Soel
Under Muld han skjuler;
Nu skal Ving-Thors Moders Lig
Himmel-Glandsen favne!
I sin Daad Man speiler sig,
Aadsler elske Ravne!

5

Huldskab loved jeg engang
Høvdingen, mig hued,
Fulgde ham med Daad og Sang
Trolig, som jeg dued;
Nu jeg skal, som Asken graa,
Bukke for en Anden,
Skulde jeg den Tredje faae,
Gik jeg fra Forstanden!

6

Gamle Folk har Gammelt kiært,
Jeg om Hakon sjunger,
Aldrig jeg gad lidt og lært
Sang med tvende Tunger!
Tænk da, Graafel! Hakons Skjald
Ved hans Gravhøi kvæder,
Fylder kun dit Skjalde-Tal
I de gamle Klæder!