↩
Saa Odan mon ride
Til Gilde forgyldt,
Mens Bølværk i Kvide
99Faaer Løn som forskyldt,
Heel liflig for Bruden
Er Skyernes Brag,
ⓘ
Men det for Afguden
Er Dommedag-Slag,
Da springe som Tvinde,
Da briste som Bast,
De Lænker, der binde
Ulv-Fenris saa fast,
Og Lynet adsplitter
Det Valhal af Dunst,
Som praled med Flitter,
Og prisede Konst;
Ei hjelper nu Gungner
Den Afgud et Gran,
Og Brynien bugner
For Mordulvens Tand,
Ja Ulvenes Føder
Med Livet da bøder
I sit Ragnaroke
For Pagten med Loke,
Med Mordulvens Fader
Og Himmelens Hader,
Med Fyrsten for Tyve
Og alle som lyve,
Med ham som behænde
Det prøved igien
Som Tyv at tilvende
Sig Brysinge-Men.