Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

Andet Kapitel.

Andgrim Bærsærk.

Der boede i de Dage en Bærsærk oppe i 📌Helgeland paa en Øe, som kaldtes 📌Bolm, og selv hedd han Andgrim og var af Jette-Slægten, det vil sige: han nedstammede paa Faders Side oprindelig fra de gamle Jetter eller Hrimthusser, som laae i aaben Feide med Aserne, men En af dem havde gifted sig ind i Menne8ske-Slægten, saa hans Afkom blev en Blanding, der snart kaldes Jetter, for at give Arten tilkjende, og snart Bærsærker, for den Haardførhed, Dumdristighed og indtændte Arrigheds Skyld, som gjorde dem allevegne til en Gru og Pestilens. De brugde nemlig hverken Brynje eller Hjelm som andre Folk, for de havde saa haard en Hudd, at ingen almindelige Vaaben beed paa dem, og naar de blev arrige, var de ligesom de var bindegale og skyede hverken Ild eller Vand, men rasede frem med Hui i vilden Sky og slog ned for Fode, hvad de traf paa, baade Levende og Dødt, til de styrtede selv, eller deres Stalbrødre indeklemde dem mellem Skjoldene og bandt dem, mens Galskabet eller Bærsærke-Gangen gik over.

Saadan en Bærsærk og Halvtrold var nu Andgrim paa 📌Bolmø, og, som en Viking af Handværk, kom han ogsaa engang til 📌Garderige og holdt Tvekamp med Svafur-Lami, som ellers ogsaa kaldes Volmer, og gav ham hans Bane-Saar. Dermed gik det saaledes til, at da Svafur-Lami svang Tirfing, huggede han saa drøit til Andgrims store jernbundne Skjold, at det ikke blot kløvede Skjoldet midtad, men løb dybt ned i Jorden, og saa passede Andgrim sit Snit, vristede ham Sværdet af Haanden og flakde ham selv midtad.

Saaledes opfyldte da Tirfing sin Mesters Ønske og kom i Jettevold, men Man veed ikke, hvad dermed videre udrettedes, førend Andgrims Sønner blev voxne, som var en heel Tylvt, han avlede med Eivora, hvem Somme sige var Svafur-Lamis, men andre Frode Fredegods Daatter. Andgrim havde naturligviis ypperlige Vaaben i svære Mængde, som han havde taget fra dem, han fældte paa Val og i Kreds, og da han skiftede 9Arvegods imellem sine Sønner, fik de tre Ældste hver sit berømte Sværd: Seming fik Mistelteen, Hjørvard Hrotte, og Angantyr, som var den Førstefødte, Tirfing.

Disse Andgrims og Eivoras tolv Sønner blev saare navnkundige i hele 📌Nørreleden, ikke for deres Dyds Skyld, men fordi, som det hedder i Hyndlas Sang,

Pine og Plage
Pattede med dem,
Himmelhøit voxde
Vilde Bærsærker,
Og som en ond Tid,
Ulykkes-Fugle,
Foer de om Land.