Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

236

Magnus den Gode og Svenn Æstridsøn.

(Efter Thjodolph Skjald.)

1

Fraadende den Søhund vild,
Som har Mund og Smag for Ild,
Satte Tand i Lue-Bul,
Gabed over Løftings-Guld,
Da du, under Takkel-Hvin,
Styred Orlogs-Flaade din
Fra Stavanger, til Man Syn
Paa Guldtoppen som et Lyn
Fik paa Danmarks Sletter!

2

Det er hvad jeg melde maae
Om hvordan, med Seil i Raa,
Og med hviden Bov paa Hæld,
Visund bar fra Norges Fjeld
Magnus over Kattegat,
Hvem og Jyder hylded brat,
For de saae hans Trækkenaal
Bar og blank af hamret Staal,
Under Gyldenfløiet!

3

Søn af Ulv til Elven drog,
Olavs Søn ham blidt modtog,
Svenn, med Haand paa Helgen-Skrin,
Loved Tro med Tale fin,
237Men hans Troskab dog bestod
Kortere end kiønt det lod,
Danske-Jarlen fandt forgodt
Sig at kalde Danne-Drot,
Det var meget ilde!

4

Hurtig nu mødtes med Hilsen huul
Kongens og Jarlens de høie Hjul,
Saadant et Bulder, som der blev nu
Gamle Kæmper ei kom ihu,
Godt i Vane med Vaabengny,
Hørde de dog en Tone ny,
Visen skal gaae derefter.

5

Til Vaaben brugdes Alt hvad der beed,
Den megen Travlhed til Mange sveed,
Og hvem der loe, det var Ravnen,
Fra Stride-Klemmen fuldmangen Steen,
I Kreds af Spyde, til Skjolde-Meen
I Luft sig svang over Stavnen.

6

Nok aldrig spændtes med større Iil
Den bløde Hør for den blanke Piil
Til haardere Ting at udrette;
Saa brugdes Buer den Søgnedag,
At Kæmper stode som under Tag
Af Pile-Rader fuldtætte!

7

Høit til Ære Magnus svang
Sig paa Bølge-Ravnen,
Ord der gaaer af Kongens Gang
Frem i Snekke-Stavnen,
238Følge-Svende fleer og fik
Kongen alt, som frem han gik,
Jarlen fik desfærre!

8

Neppe vorder mod i Hu
Selv den blødeste blandt Kvinder,
Naar til Sogn Man spørger nu
Tidende om Norges Fiender,
Og hvordan Kong Magnus glad
Snekker klared, syv paa Rad!

9

Udlærd blev han paa den Konst,
Det maa just hans Fiender sande,
Hvem han sinked, vist omsonst
Stræbe skal hos Svenn at lande,
Raaber Hoved end til Been,
Vorder Samlingen dog seen!

10

Vinger fik paa Hav i Gaar
Lispundsvære Kampe-Stene,
Voldte dybe Ulivs-Saar,
Gjorde Rum for Kæmper rene,
Vakte Bølgens Sang i Dag
Over strandet Kæmpe-Vrag!

11

Sællands Mø fik nemt at vide,
Hvem der bar det røde Skjold,
Dengang Flygtninger med Kvide
Hopped over Steen og Knold,
Stræbde, farlige at hinde,
Brat til Ringsted vel at vinde!

12

239Glemme skal vist ei i Hast
Folk fra Dane-Vange,
At med Magnus de i Kast
Gav sig trende Gange!
Fyen er smukke Pigers Land,
Det sig kan betale
Der for Mænd at holde Stand,
Mod med Sværd afmale!

13

Hvor end Sværdet blev sat i Gang,
Lykken vendtes, som Magnus vilde,
Hvergang Ørnen fik Drikke-Gilde,
Tømmer fik jeg til Seiers-Sang!
Trønde-Kongen med Klippe-Mod
Sagtens nu, efter Seire trende,
Hvor at æske han haver Bod,
Buen høit maa for Alvor spænde!