↩ Grundtvigs redaktion består af fornyelse af sproget samt udvidelse af monologerne. Det er særligt ved behandlingen af de første fire sagnkongers digte, at Grundtvig har været flittig i sin redaktion. ►Skjolds monolog er blevet forøget fra 22 vers i Ghemen-trykket til 89 hos Grundtvig, og ►Haddings digt er mere end tredoblet i omfang (fra 38 til 127 vers). Hos ►Ole Ingelsen, ►Frode Olesøn og ►Hede findes ikke større tilføjelser, men ved 👤Christian 1.s monolog har flere udvidelser igen fundet sted. I 👤Helge Toldbergs artikel “►Grundtvig og Den danske Rimkrønike” anses de mindre udvidelser og den mildere modernisering af de tre sidste digte fra sagnhistorien som et vidnesbyrd om, at Grundtvig var gået i stå i sin gendigtning (►Toldberg 1954, s. 89).