►Gylden-Aaret.
✂
Hvad er det for en Lille,
Der vugges nu paa Hav,
Hvor Bølger ikkun trille,
Hvor alle Storme tav,
Hvad staaer der i hans Stjerne;
Hvad slumrer i hans Hjerne;
Hvad smiler i hans Drøm!
✂
Skal han som Brødre mange,
Med stakket Levnets-Løb
Trods glade Vugge-Sange,
Henvisne i sit Svøb,
Og ►stædes saa til Jorde
Med Smil, som den der gjorde
Sit Bedste ved at døe?
✂
2
(PS)
O nei dog, ingenlunde!
Her paa den jævne Jord,
50
11
(US)
Imellem ►Belt og Sunde
Den Lille bliver stor,
54
(VU)
Og naar han os forlader,
Da gaaer han til sin Fader,
I Ærens ►Høie-Loft!
✂
Ja, i sin ►Middel-Alder
Han kroner, Gud for Alt,
Den ►Ætmand god af ►Balder,
Som blev til Styret kaldt
I gamle Faders Dage,
►Fuldmange Aar tilbage,
Med ►Fredegodes Navn!
✂
Saa vox da op, du Spæde,
Til Helte-Daad i Vaar!
Og bliv, til Daners Glæde,
Et Fredens ►Gylden-Aar,
For Gamle og for Unge,
I Hjerte og paa Tunge
I Lund og ►Høieloft!
✂
51Der kom et Skib til Lande,
I Havn forgangen ►Høst,
Som bragde over Strande
Til Daner Fred og Trøst,
Hvor Kongen, frelst fra Døden,
Stod rank i Aften-Røden
I Glands med Dannebrog!
✂
Da løfted sig en Stemme,
Da lød i Sky et Ord,
3
(PS)
Som bedre haver hjemme
Ei nogensteds paa Jord,
Og Kongen, dybt bevæget,
Sig følde vederkvæget,
Som kongefødt paa Ny!
✂
12
(US)
55
(VU)
Det skal i Guld Du præge,
Nyfødte ►Gylden-Aar!
Til Folk at vederkvæge,
Saavidt som Ordet gaaer,
Til for ufødte Slægter
At vidne, hvad ►end mægter
Den Danske Kjærlighed!
✂
Ja, den skal giemmes længe
Og findes Ære værd,
Den sjeldne ►Skue-Penge,
Som Hjerte-Præget bær,
Med Klang som Skjalde kvæde
Om 📌Danmarks Hjertens-Glæde
I 👤Fredriks ►Gylden-Aar!
✂
Der, paa den ene Side,
Man under Konge-Flag
Seer Lykke-Skibet skride
For fulde Seil i Mag,
Hvor ingen Vinde suse,
Og ingen Bølger bruse,
Men Alt er Varmens Værk!
✂
Og paa den anden Side,
Med gylden ►Axe-Krands
Om Sølver-Lokker hvide,
Staaer Kongen i sin Glands,
4
(PS)
Henpegende paa Røsten
“►Som Glæden er ►om Høsten►”
Med gylden ►Konge-Vaand!
✂
52Her er det Kongens ►Baade
I Alderdommens Aar
At ►►høste hvad han saa’de►
I kraftig Ungdoms Vaar;
56
(VU)
Her er det Markens Ære
En ►Axe-Krands at bære
Som Kongen frydes ved!
✂
13
(US)
Ja, sandt er det at sige,
Da som en lille Pog
I Dane-Kongens Rige
Jeg staved slet i Bog,
Da hørde grandt jeg tale
Om Ham i Konge-Sale
Som da var ung og viis!
✂
Han holdt i hine Dage
Et Ind-Tog med sin Brud,
Da maatte Øren ►brage
Af høie Ære-Skud
Og mest fra Pige-Munde
Som sang i Mark og Lunde
Hans favre Brude-Vers!
✂
Ja, det er ei at glemme,
At ved den ►Høitids-Færd
Sig løftede en Stemme,
Som længe tied ►kvær,
Det var vor Moders egen,
Som yndig, halv forlegen
Paa Ny i Skoven klang!
✂
5
(PS)
Det ►saa sig maatte føie
I denne Herres Tid,
Thi Naade for Hans Øie
Fandt Sangen jævn og blid,
Ja, Naade fandt og ⓘ
Hæder,
Med Danske Folk og ►Sæder,
Vort simple Moders-Maal!
✂
57
(VU)
Thi maa, om end lidt silde,
Som alle ►Gylden-Aar,
Nu komme det “Høst-Gilde”
Der spaa’des om i Vaar,
Da ►trindt fra Mark og Vove
Indhøstes ►Tak til ►Hove
Halvtredsindstyve Fold!
✂
53
14
(US)
Her er slet ikke Talen
Om meget “Sort paa Hvidt”
For Dyd i Konge-Salen,
For ►Borger-Selskab frit;
God Gierning selv sig priser,
Hvad Penne-Strøg beviser
Det er kun Skrive-Konst!
✂
Nei, Rødt, paa Hvidt er Arven,
Vi har fra Heden-Old,
Og Hvidt paa Rødt er Farven,
Vi føre i vort Skjold;
I Hytten og til ►Hove
Vi takke, som vi love,
Kun ret med Haand og Mund!
✂
Og Kongen af Guds Naade,
Som høste skal i Lund,
Ei Blæk med Pennen saa’de,
Men Frø med Haand og Mund
6
(PS)
Til Alt hvad Livet pryder,
Til Alt hvad Hjertet fryder:
Til varigt Folke-Held!
✂
Det hørde jeg ►forleden,
I ►Jubel-Drottens Vaar,
I Skoven og paa Heden,
I mine Drenge-Aar,
I hine ►Trylle-Dage,
Da Prindsen uden Mage
Lovpristes vidt om Land!
✂
58
(VU)
Mens selvgjort Lyn og Torden
I Raad-Huus og paa Val
Bortskræmmed Fred fra Jorden,
Udbredte Død og Kval;
Kun gienlød 📌Danmarks Vange
Af høie Fryde-Sange
Til Freds og 👤Frederiks Priis!
✂
15
(US)
Det gienlød vidt paa Jorden
“Han løser alle Baand”
Den ædle Prinds i 📌Norden,
Ham driver Friheds Aand:
Han binder kun fra Oven
Urettens Haand med Loven,
Og Folk med Kiærlighed!
✂
54Da blussed vore Kinder
Da kom der Rødt paa Hvidt,
Som ved vor Ungdoms Minder
Endnu der kommer tit,
7
(PS)
Det ►spurgdes over Stranden,
At stolte af hinanden
Var Fyrsten og hans Folk!
✂
Som ►“deiligst Vang og Vænge”
Det lille 📌Danmark laae,
For Ufærd ►syndes længe
Det “►lukt med Bølgen blaa”
Til, som saa tit, det hændtes,
At hvor ei Faren ventes,
Den snarest kommer fra!
✂
Det saae jeg giennem Taagen,
Med ►stakket Sværd ved Lænd,
Kun hvæsset slet paa Bogen
Om “at” og “da” og “men”
59
(VU)
Da ►Spillet paa 📌Tre-Kroner
Med ubekjendte Toner
Gjenlød i 📌Axelstad!
✂
Det ►baader ei at glemme
Gienvordighed paa Jord,
Alvorlig er dens Stemme
Og ►mærkeligt dens Ord,
Og stort det aldrig duer
Hvad i en Skærs-Ilds Luer
Ei luttres men forgaaer!
✂
16
(US)
Derfor saa god at giæste
Er, som en prøvet Mand,
Kong 👤Frederik den Bedste
Og Daners Fødeland,
Hjemsøgte blev de begge
Med meer end ►Odd og Egge:
Med Harm og Hjerte-Sorg!
✂
8
(PS)
Nærværende Tids-Alder
Med Skarpt blev her indskudt,
Det lod for os, som ►Balder
paa Ny til ►Hel var budt,
Hans Skib paa ►Hexe-Ruller
Udskred med Brag og Bulder
Saa ►Nannas Hjerte brast!
✂
55Da blev der født og ►baaret
En Smerte-Søn i 📌Nord,
Til først i ►Gylden-Aaret
At vorde glad og stor:
Paa Valen stod hans Vugge,
En Dødning var hans Dukke,
Hans Hest en Bauta-Steen!
✂
60
(VU)
Dog blev han til en Sanger
Med ►sære ►Kæmpe-Kaar,
Som laande ►Odins Ganger
Og giæsted ►Helas Gaard,
Kom hjem med ►Odins Lykke,
Med ►Fyllas Hoved-Smykke
Og ►Nannas hvide Slør!
✂
Ham ►Balders Aand omsvæver,
Hans Borg sig Dag for Dag
Paa gyldne ►Suler hæver
Med blanke ►Sølver-Tag,
Han alle ►Trætter jævner,
►Forsete Man ham nævner
Paa 📌Nordens Billed-Sprog!
✂
17
(US)
Nu er han myndig blevet,
I 👤Fredriks ►Gylden-Aar;
Og til han blir udlevet
Har 📌Danmark gyldne Kaar;
9
(PS)
Thi det er Daners ►Baade
At ►►høste hvad de saa’de►
I Folke-Livets Vaar!
✂
Nu skal det aabenbares,
►At gammel Kiærlighed
I hver en Skærs-Ild ►klares,
Og er for Rust i Fred►;
For Levende og Døde
Kan Daners Hjerter bløde
Men isne kan de ei!
✂
Der kom et Skib til Lande,
I Havn forgangen ►Høst
Som bragde over Strande
Til Daner Fred og Trøst,
Hvor Kongen, frelst fra Døden,
Stod rank i Aften-Røden
I Glands med Dannebrog!
✂
56
61
(VU)
Da løfted sig en Stemme,
Da lød i Sky et Ord,
Som bedre haver hjemme
Ei nogensteds paa Jord,
Og Kongen, dybt bevæget,
Sig følde vederkvæget,
Som kongefødt paa Ny!
✂
Det var en deilig Scene,
Men intet Skue-Spil,
Med den skal sig forene
Alt hvad der hører til,
10
(PS)
For klarlig at stadfæste:
►End lever dog det Bedste
Hos Kongen og Hans Folk!
✂
18
(US)
►End lever Kiærligheden,
Som aldrig skal forgaae,
Men ►klare sig herneden,
Til Livet at forstaae,
Til klart Ham at begribe,
Der evig er i Live,
Som Kiærligheden selv!
✂
Saa er da ikke ►brustet,
“►Fuldkommenhedens Baand”
Vor Kjæde er ei rustet,
Den bryder ingen Haand,
Men af hvert Led udspringer
En Blomst med Fugle-Vinger
Til ►Gylden-Aarets Krands!
✂
Ja Kjæden af ►Kiær-Minder
Man sagtens prise tør:
Jo stærkere den binder,
Des friere den giør,
62
(VU)
Jo længer den ►mon vare,
Des mindre staaer den Fare,
Des længere den blir!
✂
Man længe nok maa sige
At ►Kiærlighed er blind,
Det blir dog Lysets Rige,
Hvor ret den strømmer ind,
11
(PS)
Og han har aldrig levet,
Som klog paa det er blevet,
Han først ei havde kiær!
✂
57Fra Arilds-Tid herinde
Vi elsked “Liv og Fred”
Ja hos vor ►Danne-Kvinde
Vi elsked Kiærlighed,
Saa, er det Livets Gaade,
Den sikkert bedst vil raade,
Fuldvoxne ►Dannemand!
✂
19
(US)
Ja, du ►est nær forhaanden,
Du blide Solskins-Dag!
Jeg ►alt dig seer i Aanden
Forgylde 📌Danmarks Flag,
Og kaste dine Straaler
Paa Alt hvad Lyset taaler,
Mod Alt hvad Lyset skyer!
✂
Ja, ►Brage Bænke-Pryder!
Jeg øiner Dig i 📌Soer,
Naar klart du det udtyder,
Hvad der er Stort i 📌Nord,
Hvad der er 📌Danmark givet,
Hvad der er godt for Livet,
Og klogt for ►Askurs Æt!
✂
63
(VU)
Et Lys sig da udbreder,
Som ►trindt i Mark og Skov
Om Liv og Sandhed freder,
Forklarer Friheds Lov,
12
(PS)
Som ►Idræt, Ord og Tanker
Kun holder ►saa ►i Skranker,
At Frihed kan bestaae!
✂
For ►Dannemandens Øie
►Oplade sig da brat
De gamle Kæmpe-Høie,
Med mangen jordlagt Skat,
Og af hvad nu Man ►spilder
Udspringe ►Hielpe-Kilder,
Som Ingen drømde om!
✂
Da skal Man Freden fatte,
Som Livets Sommer-Veir,
Da skal Man ►Kæmpen skatte,
Som drog for den sit Sværd,
Ei Alt i Fred-Leer forme,
Men vælge Livets Storme
For Gravens stille Ro!
✂
58
20
(US)
Da skal Man Forskjel kiende
Paa Soel-Skin og paa Lyn,
Skiøndt Begge de kan brænde
Og skabe klare Syn;
Thi, som Fornuften giver,
Det ene Lys opliver,
Det Andet slaaer ihjel!
✂
Jeg skimter i det Fjerne
►Og Dig, hvor høit Du boer,
Som fødtes til at værne
Om ►Gudhjem i vort 📌Nord,
64
(VU)
Dig, ►Gjallar-Hornets Eier!
Hvem ►Loke Lurendreier
Maa ►lade ►Brysing-Men!
✂
13
(PS)
Den gamle Gude-Kiender,
Han saae det førend vi,
Du skabtes ei med Hænder,
Men fødtes af ►de Ni:
Af ►Muserne fra 📌Tempe
Og 📌Nordens gamle ►Kæmpe,
Med 📌Danmarks Hjerte-Skjold!
✂
Du fra dig hundred Mile
Kan see paa hver en Leed,
O, hvor maa Du ei smile
Ad vor Kortsynethed,
Vi for os see kun Haanden,
Og tage den for Aanden,
Som ►raader ►Gjallar-Horn!
✂
I dine lyse Dage
Man for et Æventyr
Skal fristes til at tage
Hvad dog er Sandhed dyr:
At vi har sanket Gloser
Og stoppet dem i Poser
Og kaldt dem ►Mimers Brønd!
✂
21
(US)
Hvor kan det troes i 📌Norden,
Naar Livets Bølge-Gang
Fra Slægt til Slægt paa Jorden
I Raad og Daad og Sang,
Ja Virkninger og Kræfter
Er hvad Man spørger efter,
Og lærer at forstaae!
✂
59
65
(VU)
Men i de Soelskins-Dage
Før ►ⓘ
Ragna-Rokes Nat,
Naar Øiet seer tilbage,
Det kiendes dog ►fuldbrat,
14
(PS)
At i den aarle Morgen,
Mens 👤Fredrik sad paa Borgen,
Vi Dagnings-Skiæret saae!
✂
Ja Skyen seer jeg gløde,
Hvor Soel mod 📌Nord opstaaer,
Vist til en Morgen-Røde
I 👤Fredriks ►Gylden-Aar,
Saa Dagen ►alt begynder
Oplysningens Velynder
At krone med sit Guld!
✂
For Fugle-Sang i Skove
Man klaged ►alt enstund,
Man kunde sødt ei sove
Som før ved ►Belt og Sund,
Saa, er ei Solen oppe,
Vil brat dog Bøge-Toppe
Nok lysne i dens Glands!
✂
Ja, siden ►Hjarnes Dage
Der sang om ►Fredegod,
►Paa Marken aldrig Mage
Til Skjalde-Chor opstod,
Som det der mangetunget
Har 👤Frederik besunget
Halvtredsindstyve Aar!
✂
22
(US)
Gik med de Konge-Skjalde
Jeg mange Aar i Lag,
Da tør jeg ogsaa kalde
Kong 👤Fredrik ►Atter-Dag;
15
(PS)
Thi ►rimed det sig ikke,
Da var kun værd ►en Strikke
Det hele Skjalde-Chor!
✂
66
(VU)
Ja, skred ei Natten sorte,
Og nærmed sig ei Dag:
►Skin-Faxe vore Porte
Med gyldent ►Hoved-Lag,
Hvortil har det da kimet!
Hvorom har vi da rimet
I ►Draperne omkap!
✂
60Dog, at om vores ►Frode
Al Skjalde-Roes var sand:
Fra 👤Thaarup og fra 👤Tode
Til efter 👤Ingemann,
Derom tør jeg nok mene,
Sig Stemmerne forene,
Derom ►gaaer Syn for Sagn!
✂
Var det ei sandt, vi meldte,
At 👤Fredriks ►Konge-Vaand
Med Guder og med Helte
Opvakde 📌Nordens Aand,
Hvad løste da vor Tunge,
Hvad lærde os at sjunge
I 📌Nørre-Ledens Aand!
✂
Og tør vel Nogen sige,
Den Aand paa Mark og Fjeld
Ei styrker Lysets Rige,
Men staaer i Pagt med ►Hel!
16
(PS)
Hvormeget drog med Styrke
Ei alt fra Mulm og Mørke
Den frem til Dagens Lys!
✂
23
(US)
Var det blot Old-Tids Skrifter,
Som nu kom for en Dag,
Var kun af dens Bedrifter
Vor Sang et ►Efter-Brag,
Fandt ei Hvad dybt i Hjerte
End vækker Fryd og Smerte
I den sit Liv-Udtryk!
✂
67
(VU)
Frem sprang, som ►Kæmper ranke
I lysegrønne Vang,
Hver ædel Nordisk Tanke
I 📌Danmarks Skjalde-Sang,
Og hver en ædel Tone
Fandt Gjenlyd paa en Throne:
I Dane-Kongens Bryst!
✂
Var det kun Aften-Røde,
Ei Skjær af nyfødt Dag,
Da Ære med de Døde,
Men vee det Folke-Vrag,
Som heller gik tilgrunde,
End ►toned nogenlunde
Sit gamle Konge-Flag!
✂
61Dog, bort med Tanker mørke!
Langt Andet varslet blev,
Da ►Thor ►idrog sin Styrke
Og ►Holmgangs-Kredsen ►skrev,
17
(PS)
Da ►Heimdal stod mod ►Loke
I Skjaldskabs ►Ragnaroke
Og stilled ►Freias Graad!
✂
Ja, hos Kong 👤Fredriks Fugle,
Der sang med Vinge-Slag,
Som ►alt det over 📌Thule
Var høilys Sommer-Dag,
Der var et Tone-Møde,
Af Levende og Døde,
Som i et ►Gylden-Aar!
✂
24
(US)
Af ►Urdas Tone-Kilde
Udsprang i samlet Strøm
De Stærke med de Milde:
En haard, en Anden øm,
En klar som Guld og Ravet,
En dunkeldyb som Havet,
En høi som Ørnens Vei!
✂
68
(VU)
De sært hinanden krydsed,
De ►stridt ei sielden klang,
Den fælleds Moder kyssed
Dog Alle i en Sang,
Og smeltede med Gammen
Paa hendes Læber sammen
Til Fader-Kongens Priis!
✂
De loved hende Glæde,
De priste hendes Held,
Med deiligt Dronning-Sæde
Ved Morgen-Rødens Væld,
18
(PS)
Og med et kronet Hjerte,
Som under Fryd og Smerte
Blev til et ►Konge-Speil!
✂
Saa vox da op, du Spæde,
Til Helte-Daad i Vaar!
Og bliv til Daners Glæde
Et Fredens ►Gylden-Aar,
For Gamle og for Unge,
I Hjerte og paa Tunge
I Lund og ►Høie-Loft!
✂
62Ja, i din ►Middel-Alder
Du krone, Gud for Alt,
Den ►Ætmand god af ►Balder,
Som blev til Styret kaldt
I gamle Faders Dage,
►Fuldmange Aar tilbage,
Med ►Fredegodes Navn!
✂
25
(US)
Ja lad, o Gud! opklare
En Dag, et ►Gylden-Aar,
Som ret kan aabenbare,
Med 📌Nordens gode Kaar
Det Danske Hjertes ►Fylde
Til Graa-Haar at forgylde
Hos Kongen og hans Folk!
✂ N. F. S. Grundtvig.