↩ Efter Seirene ved 📌Platæa og 📌Mykale var Spartanerne, som de Europæiske Grækers Anførere, baade til Lands og Vands, tillige, under Navn af Beskyttere, Herrer over Øerne og de Asiatiske Stæder, som nu gjorde Opstand mod Perserne; men 👤Pausanias, for hvem Lykken ►spillede ved 📌Platæa, var ikke Mand for at ►bære den, og gjorde snart Spartanerne almindelig forhadte, ved ►Stolthed mod dem, der deelde hans Ære og ►Udsuelse af dem, der trængde til hans Hjelp. 👤Kimon og 👤Aristid gjorde paa samme Tid Athenienserne baade agtede og elskede, og da Man nu ovenikiøbet opdagede en hemmelig Forstaaelse mellem Perserne og 👤Pausanias, saa mistede ikke blot han, men ogsaa 📌Sparta Anførselen, og 📌Athenen kom, med ►den sex og halvfjerdsindstyvende Olympiade, til at sidde som en ►Dronning paa Havet, under hvis milde ►Septer alle Græker frydede sig*►Diodor XI. 265–67. 👤Plutarks ►Themistokles og ►Kimon.. Da var det 👤Kimon fandt Benene af ►Theseus paa Øen 📌Skyro (📌Jura) og bragde dem, efter Oraklets Bud, i Triumph tilbage til 📌Athenen, og han kom just til Byes, da der var en stor Vædde-Strid paa Skue-Pladsen, som han med sine Krigs-Kamerader, til Æres-Beviisning, fik det Hverv at dømme i, hvorved den unge 👤Sophokles vandt Prisen fra den gamle 👤Æschylos, der tog sig Krænkelsen saa nær, at han udvandrede til 📌Sicilien og kom aldrig igien. Smaating, kan Man sige, naar Man enten ikke veed, det er de to berømteste Tragedie-Skrivere i Verden, vi tale om, eller Man tænker, 347Poesi er ingen Ting; men det var i alt Fald saadanne Smaating, Athenienserne gjorde meget Væsen ad, saa det ligner dem, og det er ►mærkeligt, at den gamle 👤Kimon, ligesom de nye Konst-Dommere, satte 👤Sophokles over 👤Æschylos, skiøndt det ingenlunde beviser, de har Ret.