✂ Maa trykkes.

✂ I 📌Kjøbenhavns Politieret d. 7de Octbr. 1833.

✂ 👤C. Reiersen.

Fortale.

✂ De mislykkede Forsøg paa nye Lære-Bøger og Haand-Bøger i Verdens-Historien er ►vistnok saamange og for det Meste saa kiedelige, at Ingen fristes til at ønske dem formerede for deres egen Skyld, men vilde ingen løbe den Fare at forøge deres Tal, kom det første heldige Forsøg aldrig til Verden, da selv den største Mester umuelig forud kunde vide, hvad Nyt der vilde lykkes ham. Da det nu dog fra alle Sider er vigtigt, at vi faae en god verdens-historisk Haand-Bog, skal vi baade glæde os ved at see, Man arbeider ivrig derpaa og, om vort eget Forsøg tælles blandt de Forulykkede, ►trøste os med “fælles Skæbne.” Dette var min ►Betænkning, da jeg vovede mig til Værket, hvis første Deel jeg her fremlægger, og hvad Man end vil sige derom, skal jeg dog ►vist aldrig fortryde den Tid og Flid, jeg ærlig har anvendt derpaa; thi nu kan jeg see, det er lykkedes mig over min egen Forventning at give en Lede-Traad ved Underviisning i Old-Historien, som kan bidrage til at lette Skole-Aaget og bringe Sammenhæng i de Forkundskaber, ►den studerende Ungdom maa erhverve. ►Det er godt, siger Viismanden, at have baaret Aag i sin Ungdom, men naturligviis kun for dem, der siden sættes i Frihed og finde sig da langt bedre skikkede til at benytte og sikkrede ►for at misbruge den, og som en saadan nødvenIVdig Forberedelse til videnskabelig Frihed er jeg venlig og vel forligt med Skole-Aaget fra fordum Tid, og kan umuelig ønske det taget fra Ungdommens Hoved og Hals, ►uden fordi jeg seer, det bør nu ombyttes med et lettere og gavnligere, der bæres paa Skuldrene og lader Hovedet frit. En saadan Lettelse er nemlig ikke blot muelig og gavnlig, men den er aldeles nødvendig, ►naar ikke Ungdommen snart enten skal synke under Byrden eller kaste den i Fortvivlelse; thi selv paa vor Ungdom er Menneske- 9 (US) Slægtens Alderdom kiendelig, og Propheten kalder det med Rette himmelraabende ►“at giøre Aaget svart for en Gammel.” Ligesom det nemlig kun er den verdens-historiske 4 (VU) Haand-Bog, der kan give os Erfaringens Vidnesbyrd om de gamle Folk, hvis Sprog i ►den lærde Skole strides om Rangen, saaledes er det i alle Maader Tilbage-Blik og Forstand paa Menneske-Livet, altsaa verdens-historisk Kundskab og ►Vidskab, der skal lære os at giøre Skole-Aaget gavnligt og Byrden let, og fra dette Stade forsones vi med alle de mislykkede Forsøg paa Haand-Bøger og Lære-Bøger i Verdens-Historien, uagtet de for et Øieblik har bidraget til at giøre Skole-Aaget endnu tungere, end det var i vore ►Fædres Dage, for alle dem, der havde mere Menneske-Forstand end ►Heste-Hukommelse, mere Lighed med Fuglen, der fryder sig ved Livet, end med Ormen, der fraadser i Graven. Tids og Handlings-Graven (Aar-Bogen) er nemlig endnu et ►pinligere Opholds-Sted for levende Mennesker end Sprog-Graven (Grammatiken), saa det maae være Bog-Orme af ►første Skuffe, der med Lyst skal opslaae deres Bopæl der, og dog blev Fordringerne til ►den studerende Ungdom i denne Henseende giennem det sidste Aarhundrede langt strængere end før, fordi Man paa den ene Side følde Nødvendigheden af mere og ordenligere historisk Kundskab, og paa den Anden ►syndes selv at blive mere uskikkede til at ►handtere og meddele den, saa de nyeste historiske Lære-Bøger er langt mørkere, sværere og dødere end den Allerførste, ►som 👤Carion Vskrev og 👤Melanchthon udgav i det sextende Aarhundrede. Denne 👤Carions Bog, der snart blev fordansket►, og hvortil Ungdommens verdens-historiske Kundskab giennem to Aarhundreder omtrent var indskrænket, kiendes nu kun af Faa og er længe kun nævnet med Spot; men den var desuagtet en anderledes god historisk “Børne-Lærdom,” end hvad der i Tidens Løb har fortrængt den; thi baade var den kort og læselig og gav et ►vel knapt men let og i Grunden rigtigt Over-Blik af Old-Tidens og Middel-Alderens Stats-Historie. Old-Tidens Hoved-Begivenheder var nemlig henført til de saakaldte fire Monarchier (📌det Assyriske, 📌Persiske, 📌Makedoniske og 📌Romerske), og Middel-Alderens var paa en Maade knyttede til “📌det hellige Romerske Rige,” som virkelig i Vexel-Virkning med ►Pave-Dommet spillede Hoved-Rollen paa den store Skue-Plads, saa Skulder-Trækkene over den i det Attende Aarhundrede, da Man aabenbar hverken vidste ud eller ind i ►Universal-Historien, reiste sig ►øiensynlig kun af den barnagtige ►Kry 10 (US) hed► og Lede til al “Børne-Lærdom” som falder halvvoxne Skole-Drenge høist naturlig og hørde dengang i alle Fag til Dagens Orden. Heraf kom da ogsaa det Anathema, Tydskerne lyste over de “fire Monar 5 (VU) chier,” der havde det Uheld at ►staae i ►Bibelen og maatte derfor paa ingen Maade taales i Verdens-Historien, skiøndt Græker og Romere ligesaavel som Ebræerne, altsaa alle vore Hjemmels-Mænd, vidne, de har virkelig været til i ►den gamle Verden og der udfyldt hele den stats-historiske Tid. Saavidt kom Tydskerne, da de ikke blot vilde være ►“klogere end 👤Daniel” men vide bedre Beskeed om Old-Tiden end alle Dens egne Historie-Skrivere, og det første Skridt vi derfor nu maae giøre for at naae Maalet, er da nødvendig et Tilbage-Skridt for at komme paa den rette Vei, hvad Man ►vel kan kalde at gaae Krebs-Gang, men maa dog langt heller i Skolen have lidt Skam af at giøre, end i hele sit Liv stor Skade af at undlade. Dette Tilbage-Skridt er nemlig af samme Slags, som det der maa giøVIres, naar Man er gaaet ned ad en Høi paa den gale Side, hvor der er hverken Vei eller Sti men kun en uhyre stor Mose med Tjørne-Krat og Hænge-Dynd, hvor Man strax finder, det var at kiøbe Æren meget for dyrt, om Man haardnakket vilde vægre sig ved at bestige Høien igien, som Man havde vendt Ryggen. Saasnart jeg derfor, henved tredive Aar tilbage, kastede mine Øine paa det splinterny Historiske Kaart (►Strom der Zeit), saae jeg ►paa Timen, det var med de “fire Monarchier” eller rettere: Verdens-Riger, Man maatte begynde, ►naar de Smaa skulde komme rigtig ind i Historien: ind igiennem Dørren og ei ►“som Tyve og Røvere” giennem Vinduer og Skorsteens-Piber, og at det saaledes blev som en Leg for Børn at orientere sig i For-Tiden og Stats-Historien, ved blot at construere de gamle Verdens-Riger og opløse den Romerske Haarde-Knude. Da jeg derfor (1808) blev Historisk Lærer i 📌det Schouboeske Institut, var det min første Omsorg at hjelpe mine unge Venner ud af det Chaos, hvori de Ældre saavelsom de Yngre, de Flittige saavel som de Dovne, uden Undtagelse befandt sig, og skiøndt det naturligviis, deels ved min egen Umodenhed og deels ved Mangel paa Hjelpe-Midler, kun halvveis lykkedes, saa frygter jeg dog slet ikke for at modsiges af Med-Viderne, naar jeg forsikkrer, det lykkedes mig snart at ►give dem langt anderledes Løb og Lys i Old-Historien, end de forhen havde, hvoraf nødvendig hos alle de ►Livlige opkom Lyst til at kiende den nøiere, og jeg er ganske vis paa, de, ligesaavel som jeg, endnu med Fornøielse min 11 (US) des de Timer, da vi stræbde at sætte os ind i det store Levnets-Løb, vi klarlig med alle følgende Slægter vare kaldede til at fortsætte, og maatte da sagtens giøre os lidt Umage for at kiende. Hvem der da fra den Tid har kiendt saavel mit Greb paa 6 (VU) historisk Underviisning, som mit Arbeide paa en ►lysere og livligere Haand-Bog, med Høiagtelse for Ebræerne, Kiærlighed til Grækerne og Had til Romerne, vil ligesaalidt korse sig over nærværende Skrift, som over den lillebitte “►Historiske BørVIIne-Lærdom” jeg for fem Aar siden gav at begynde med, men De vil snarere undre dem over, at jeg saa længe har tøvet med, efter Evne, at afhjelpe et Savn, jeg saa tidlig følde og maatte meget heller for tyve end for fem Aar siden begyndt at raade Bod paa, da Tiden er kostbar og hundrede Smaa-Feil i det Enkelte er ingen Ting mod et stort Mis-Greb i det Hele. Det var ogsaa virkelig min Agt at udgive den Børne-Lærdom, jeg med Held havde brugt ved Underviisningen, men den blev ved en sælsom Forvandling til det “►Korte Begreb af Verdens-Krøniken i Sammenhæng,” som for tyve Aar siden gjorde en vis Opsigt i vor Literatur, men synes ei at have havt mindste Indflydelse paa de mange historiske Lære-Bøger, vi siden hjemsøgdes med, og er nu vel saa næsten aldeles glemt. Hvorledes jeg kom til dette historiske Misgreb, som de løierlige Recensenter ventelig kun af Svaghed i Moders-Maalet kaldte et Mis-Foster, hører ikke til denne liden Fortale, men til min Levnets-Beskrivelse, da min Skrift bestandig har været et ►vel maadelig corrigeret men derfor just des troere Aftryk af mit Liv; men Bogens Hoved-Feil laae, saavidt jeg kan skiønne, ingenlunde i dens Indhold, men i dens eensomme Stilling, da den, for at komme paa sin rette Hylde, forudsatte ei alene den Historiske Børne-Lærdom men ogsaa den Haand-Bog i Stats-Historien, vi fattedes. Det indsaae jeg ogsaa meget snart og gjorde (1814) et Forsøg paa at levere en stats-historisk Haand-Bog, men som aldeles mislykkedes og betog mig for mange Aar Modet til at vove et Nyt; thi min “►►Udsigt over Verdens-Krøniken” (1817) var kun Studier især til den Tydske Literatur-Historie, som ►vel kunde fortjent lidt Opmærksomhed, men hørde dog til de Frihaands-Tegninger, Man maa være hjemme i Historien for med Fordeel at benytte. Hvem der for Resten kiender hint mislykkede Forsøg, der kun gaaer til ►den Babyloniske Udlændighed, og sammenligner det med nærværende Bog, vil lettelig forstaae mig, naar jeg siger: de forholde sig til hinanden omtrent som den Ebraiske og den Græske BeVIIItragtning af 12 (US) Menneske-Livet og Historien, men jeg maa selv tilføie, at jeg nu foretrækker den Græske til Skole-Brug, ikke fordi det er mig ►enten den høieste eller den retteste, men fordi det er den Bedste, der paa vort ►nærværende Stade lader sig videnskabelig grundfæste 7 (VU) og giennemføre. Den Mosaisk-Christelige Anskuelse af Livet, i alle sine Retninger og alle sine Yttringer, er mig nemlig, nu som før, den eneste guddommelig sande og eviggiældende, men jeg har efterhaanden lært at skielne skarpt mellem Kirke og Skole, Tro og ►Vidskab, Timeligt og Evigt, og indseer klart, at ligesaa kraftigt som den Christne Kirke maa tilbagevise ethvert Forsøg af Stat og Skole paa at omdanne den efter Tykke, ligesaa uberettiget er den til at paanøde ►enten Stat eller Skole en kirkelig Skikkelse. Om det nogensinde vil lykkes mig at giøre det ligesaa klart for mine Lands-Mænd, hvilken velsignet Ting det er, saaledes at slippe ud af det Tanke-Verdenens Chaos, hvori vi giennem mange Aarhundreder har befundet os, er ►vist nok et stort Spørgsmaal, men at jeg skal giøre mit Bedste dertil, er aldeles vist, og jeg har i det Mindste selv vundet Aands-Frihed til at betragte og behandle Verdens-Historien med al den Upartiskhed, Menneske-Aanden, uden at nægte og giendrive sig selv, kan vise, og med det stadige Hensyn paa Livet, som er Tidens Tarv. Selv i 📌Tydskland er Man endelig kommet efter, at Frihaands-Tegningen af Mennesket, og i det Hele af Aandens Verden, svæver i Luften, og at enhver forsvarlig Tanke-Gang maa være bygget paa sikkre Kiends-Gierninger i den virkelige Verden, og da det universelle Præg, den ny Videnskabelighed, ved Tydskernes Speculation, har vundet, frier os fra den Engelske Indskrænkning i Henseende til Tid og Sted, saa er det unægtelig Tidens Tarv, at alle de store Kiends-Gierninger i Menneske-Slægtens Levnets-Løb komme fra Ungdommen af til at staae os klart og levende for Øie, men dertil er en Haand-Bog nødvendig, hvori det Universelle saavidt IXmueligt er udhævet fra det Specielle, og Hjemmelen, vi har for Enhver af de store Kiends-Gierninger, omhyggelig angivet. Erindre vi nu, at i Stats-Historien er ►de Borgerlige Selskaber, i Kirke-Historien de forskiellige Troes-Samfund og i Skole-Historien de berømte Skrifter de store Kiends-Gierninger, da see vi strax, at Stats-Historien maa være Grund-Volden, fordi baade de store Begivenheder i den er meest uomtvistelige og Sammen-Hængen mest iøinefaldende. Det er altsaa med ►Flid, jeg i Haand-Bogen har 13 (US) forbigaaet Alt hvad der ikke havde stor og kiendelig Indflydelse paa ►det Borgerlige Selskab, eller Sammes Historie, og at jeg næsten udelukkende har holdt mig til Ebræer, Græker og Romere, som de eneste Folk i Old-Tiden, vi egenlig kan lære at kiende og hvis Virkning paa de følgende 8 (VU) Slægter er aldeles overveiende. Mange vil sagtens finde, at jeg har skiænket Ebræerne formegen Opmærksomhed, men det maa jeg ikke ændse, da det ei alene er vist, at De giennem Christendommen har havt ►uberegnelig Indflydelse paa hele Menneske-Livet, følgelig ogsaa paa ►det Borgerlige Selskab, i ►den ny Verden, men ogsaa, at Deres Historie sætter os tilbage i en Tid, vi kun derigiennem kan lære at kiende. Paa den anden Side vil Man kanskee synes, at jeg har været for knap mod Romerne, thi vi er alle opvoxede i deres Skole og veed, de vilde ikke nøies med Mindre end hele Verden og krævede Dens hele Opmærksomhed; men det er tungt nok, at Deres Historie, uagtet al min Modstand, har indtaget en Tredie-Deel af Bogen, og hvorledes det gik til, at de indtog hele den gamle Verden, og aftvang os derved den Opmærksomhed, vi nødig skiænke dem, har jeg ikke sparet nogen Umage for at oplyse efter de bedste Kilder.

✂ Herved erindres jeg deels om mit Løfte at bruge de bedste Kilder og deels om mine til Historien føiede Betragtninger, og om begge Dele vil jeg skrive til mine Læsere med Xal den Aabenhjertighed, hvoraf jeg veed, min Skrift ligefra Begyndelsen har baaret og haaber, den til Enden skal bære Præg; thi saamange Ubehageligheder, den end strax udsætter Skribenten for, gavner den ham dog selv ►i Tidens Længde og bidrager til at give Stilen en Friskhed og Livlighed, uden hvilken der ►vel kan vindes megen Berømmelse men aldrig udrettes noget Stort, og at det er noget Stort, jeg som Skribent stiler efter, hverken kan eller vil jeg nægte, hvad enten det saa naaes eller ikke. Med Pennen at meddele mine Lands-Mænd den omfattende, universal-historiske Udsigt over Menneske-Livet, i alle sine store Retninger og Forhold og i Dets vidunderlig sammenhængende Udvikling giennem Aar-Tusinder, en Udsigt, der hører til det store Nordiske Arve-Gods, jeg saare nødig vilde være ene om, det har jeg ærlig prøvet paa, og været nær ved at fortvivle over, at det, trods al Kraft-Anstrængelse giennem en Række af Aar, slet ikke vilde lykkes; men Man maa derfor ingenlunde troe, at denne Haand-Bog ►endnu er et fortvivlet Forsøg paa det Samme. Nei, jeg har lært at kiende den himmelvide Forskiel mellem det 14 (US) virkelige Ord i Munden og den blotte Skygge deraf paa Papiret, saa min Hensigt med Haand-Bogen er ene og alene at udhæve og fremstille de store Kiends-Gierninger, hvorefter enhver historisk Anskuelse, altsaa ogsaa min, skal bedømmes, overladende det rolig til Skæbnen, hvorvidt Anskuelsen skal komme 9 (VU) til Orde eller ikke. Havde vi derfor en taalelig god Haand-Bog i Verdens-Historien, eller kunde jeg faae en Anden til at skrive den, da brugde jeg langt heller Pen og Tid til andre Ting, og vilde agte Bogen for saameget bedre, som Den, uden Tab af Livlighed, havde færre Betragtninger, hvilke det helst skal ganske overlades til Læseren at giøre; men da jeg nu ingen Udvei vidste til en saadan Haand-Bog uden at skrive den selv, saa giør jeg mit Bedste og maa overlade det til Læseren, om han vil takke eller skose mig derfor. Hvad der nemlig maatte falde enhver Skribent vanskeligt: at forberede sig ved et omfattende Kilde-XIStudium og afholde sig fra alle unødvendige Bemærkninger, det var mig aldeles umueligt. Selv 👤Johannes Müller, den dygtigste Mand, der har levet til at skiænke os en gyldig Haand-Bog i Verdens-Historien, kom ikke videre end til ►i Haand-Skrift at efterlade et Udkast dertil fra hans umodne Tid, og en Samling af tilhørende Excerpter, som Man ei har været klog eller gavmild nok til at unde os, og han raisonerer ►aabenbar langt meer end han fortæller! Hvorledes skulde da jeg, med mit forholdsviis ubetydelige Kiendskab til Kilderne, med langt større Forkiærlighed for Anskuelsen og med den Hidsighed paa Alt hvad jeg foretager mig, hvorved Man i Studere-Kamret immer ►staaer Fare for at sprænge sig, hvorledes skulde jeg enten kunne udtømme Kilderne, eller skrive livlig uden at lade Betragtninger flyde ind, selv hvor jeg, som Læser, ønskede dem udeladte! Bogen er derfor langt fra at være saa god, som jeg ønskede mine Læsere den, men den er til sit Brug meget bedre end de, den kan sammenlignes med, og alle dens Lyder og Mangler kan ei giøre mindste Skade, da det er ganske vist at Man faaer ingen Aand af Bøger, men læser dem med den Man har, og da det jo slet ikke ►har nogen Nød, at den bliver canoniseret i den lærde Verden. Til sit Brug, siger jeg, er Bogen forholdsviis god, thi den skal ingen Lære-Bog og intet Lexikon være, men en Læse-Bog, hvori de, der har den “►Historiske Børne-Lærdom” og “►Krønike-Rimene” inde, finde tydelige Omrids af Stats-Historiens ►fornemste Kiends-Gierninger og Henviisning til Hoved-Kilderne, saa en 15 (US) duelig Lærer med Lethed kan finde Hjemmelen og erhverve eller opfriske sin Kundskab til den mundtlige Meddelelse, der ene kan giøre Underviisningen frugtbar. Har jeg derfor blot med nogenlunde ►Skiønsomhed udhævet de største Begivenheder, med nogenlunde Flid benyttet Hoved-Kilderne, med nogenlunde Held opsporet Sammenhængen og oplivet Stilen, og i det Hele 10 (VU) gaaet tilværks med den Ærlighed og Sanddruhed, der er Historie-Skriverens ►ueftergivelige Skyldighed, da XIIhar jeg ingen Utak fortjent, om Man saa end beviser, at Bogen har mange Feil og kan ved mere Efter-Tanke og grundigere Kilde-Studium blive tusind Gange bedre; thi at Feilene maae blive rettede og Bogen mangfoldig forbedret, ønsker Ingen ivrigere end jeg, og at den maatte skrives, før den kunde rettes og forbedres, det giver Fornuften.

✂ Hvad nu i Særdeleshed Hoved-Kilderne angaaer, da vil Ingen kunne nægte at de for Old-Tidens Historie er ►det Gamle Testamente, 👤Herodot og 👤Polyb, 👤Diodor og 👤Plutark, og hvor langt jeg end er fra at have udtømt dem, vil Man dog let kunne overbevise sig om, at jeg har læst dem med Flid og Eftertanke, kun maa jeg bemærke, at jeg næsten udelukkende har fulgt “►de Halvfjerds,” ikke som ufeilbare i mine Øine, men som de dygtigste Ebraiske ►Tolke, jeg kiendte, og som de, der desuden havde ældre Haand-Skrifter for sig, end vi kan rose os af.

✂ Om Betragtningerne vil jeg kun sige, at Endeel af dem, nemlig Fremstillingen af Ebræerne som Kirke-Folket, Grækerne som Stats-Folket og Romerne som Krigs-Folket, er, efter mine Tanker, ligesaa nødvendige Dele af Haand-Bogen, som Oplysningen af de historiske Kilders Beskaffenhed, men at Resten, skiøndt subjectiv nødvendig for Livlighedens Skyld, maaskee heller maatte være borte, ikke fordi de ►jo, efter min fuldeste Overbeviisning, er velgrundede, men fordi de lettelig kiede de Unge meer end de gavne dem, og Kiedsommelighed er et Skiær, hvorpaa den bedste Underviisning strander. Jeg har derfor stræbt, saavidt mueligt, at sætte dem for sig selv, hvor de nemt kan overspringes.

✂ Hvad endelig Stilen angaaer, da har jeg ►vel stræbt at giøre den baade fyndig og livlig, reen og flydende, men jeg seer nok, den desuagtet har mange ►Knorter, Brøst og Bræk, og det XIIItrøster mig slet ikke, at Man er vant til Værre, især i de Haand-Bøger, hvor Kilder benyttes; thi hvad hjelper den Undskyldning 16 (US) Læseren! Det Eneste, der trøster mig er da den Bevidsthed, at jeg sjelden eller aldrig har slumret over Bogen, mens jeg skrev den, og haaber derfor Læseren ei heller skal sove ind over den, om han end engang imellem fristes til at gabe, og i saa Fald venter jeg Tilgivelse, i Betragtning af de store Vanskeligheder, det virkelig har, slet ikke at lade Læseren mærke, at Man, hvad 11 (VU) under et saadant Arbeide vel er uundgaaeligt, tit baade har læst sig træt og skrevet sig mat.

✂ Vilde mine Lands-Mænd nu mere tage i Betragtning, hvad en saadan Haand-Bog kan og maa lede til, end hvad den i sig selv allerede er, og mere betænke, hvad der var mig, med min Natur, Tro, Anskuelse og Overbeviisning, mueligt, end hvad Man kunde ønske, da vilde det være mig en stor Opmuntring til det svare Arbeide, jeg hardtad med Gru seer for mig i Middel-Alderens Historie, men som jeg dog nødig vilde afskrækkes fra, da det er klart, Man finder aldrig paa, videnskabelig at forfølge den Universal-Historiske Kiæde giennem Middel-Alderens Labyrinther, dersom ikke en Poetisk Natur vover sig derind og udspeider ►Leiligheden. At Intet af alt Saadant kan forsone de “►stive Latinere” ►enten med mig eller min Bog, det veed jeg nok, thi de kiende ingen Billighed uden “Romer-Rettens” og skatte ingen Historie uden 📌Roms og ►Latinitetens, men til dem har jeg en anden Bøn, nemlig at de først og fremmerst vil prøve deres Styrke og kiøle deres Mod paa den simple historiske Sandhed, at Grækerne naaede Høiden af deres Udvikling uden at ►giøre en eneste “Latinsk Stil” eller engang at titte i den “Latinske Grammatik,” men at Romerne derimod, skiøndt de baade talde og skrev meget bedre Latin end Nogen af alle vore Philologer, dog maatte ►giøre mange Græske Stile, før de slap ud af Barbariet og naaede XIVdog aldrig Grækerne. Heraf følger nemlig, i mine Øine, soleklart, at saavidt som Grækerne kom, kan Man komme uden at ►giøre Latinsk Stil, og at vil Man videre, bliver den ikke Veien, saa skal Man ►giøre den, maa det aabenbar blot være af Tvang eller for Morskabs Skyld, og da Romerne, Gud skee Lov, har ►afhersket og Morskabet neppe opveier Kiedsommeligheden, tør jeg nok haabe at overleve de Latinske Stile-Bøger blandt Folk af den Danske Tunge!

✂ September 1833.

Rettelser.

✂ De mindre saakaldte ►Skiel-Tegn er hist og her kommet til at staae splittergalt, men da jeg anseer dem for blotte Læse-Tegn, der omtrent maae være overflødige for dem, der skal kunne læse Bogen med Nytte, finder jeg det ►vel ærgerligt at see, men ei nødvendigt at tælle dem.

Indhold.

Indledning.

✂ Jordens Kreds, med Land og Vand, betragter Menneske-Slægten ►aabenbar som sit Odels-Rige, eller dog som Guds og sit Eget, og skiøndt Man vel, naar Man sætter sig i Dyrenes Sted, kan synes, Man havde meget derimod at indvende, saa tie dog Dyrene ►med Skaden, fordi de er umælende og maae finde ►dem i at behandles som Oprørere, naar de ►gjør dem uvane og sætter ►dem op imod Mennesket som deres Arve-Herre og Konge fra Arilds-Tid. Der findes nu ►vel Folk paa Jorden og det ikke faa, som, skiøndt de ogsaa efter Evne ►giør sig den underdanig og lader Dyrene trælle for sig og æder dem tilsidst, naar det smager dem, Folk, som desuagtet paastaae, de er selv i Grunden kun et eget Slags Bavianer og stræbe derfor, saavidt som mueligt, at ligne ►det Umælende; men det er ►aabenbar ufornuftigt, saa, ►naar vi vil blive ved at herske paa Jorden, maae vi nødvendig paastaae, vi har Ret dertil, ikke fordi vi er enten de Fleste, eller de Største af Krop og de Stærkeste af Lemmer, thi det er vi ingenlunde, men fordi der er noget langt Ypperligere i os, end i alt Andet paa Jorden baade Levende og Dødt, noget Kongeligt og Guddommeligt, som vi kalde Aand og yttre paa mangfoldige Maader, men kiendeligst og kraftigst med vor Mund, i det levende Ord. ►Vist nok er dette levende Ord paa Men2neske-Læben et stort Vidunder og den største ►Hemmelighed paa Jorden, ikke blot for ►de Umælende, men for os selv som høre og føre det; men det er ligefuldt en guddommelig Kiends-Gierning, som viser at vi er af høiere Byrd, skabte og skikkede til et ganske anderledes Liv og Levnets-Løb end ►de Umælende; thi det er langt fra, at vort Ord er stærkest, naar det nævner og beskriver hvad Man kan see for Øine og tage paa med Hænder, men det er netop i sin Kraft, 19 (US) naar det udtrykker det Usynlige og Ubegribelige, som lever i os eller svæver over os, og skaber saaledes en heel usynlig Verden, som vi Mennesker har for os selv og see kun Skygger 14 (VU) og Billeder af i den synlige Verden, og selv ►de Umælende har ►aabenbar en dunkel Følelse deraf, at det er en høiere Verdens Kræfter som røre sig i Menneske-Ordet, thi naar vor Konge-Villie kraftig udtrykker sig deri, da er det dem naturligt at studse og adlyde.

✂ Heraf følger nødvendig, at vi Menneske-Børn, Saamange som føle og skatte vor Naturs mageløse Fortrin og lade haant om at nedværdige os til ►de Umælende, vi kan ikke sætte nogen Kundskab ved Siden ad den om os selv og vor Slægt, ved Siden ad Menneske-Kundskab, hvormed al sand Guds-Kundskab herneden maa sammensmelte, ja, hvoraf den er betinget, thi kun fordi vi veed med os selv, at det ►hemmelighedsfulde Liv i vort Inderste og Ordet paa vor Læbe som ene udtrykker det, er ei vor egen Skabning og lader sig umuelig forklare af hvad det overgaaer og ►overflyver, kun derfor spørge vi om Ham i det Skjulte, som os haver skabt, som indaandede os Livet og som begriber Ordet, den store Herre, hvis ►Sætte-Konger, det er klart, vi kun kan være, hvis Lov og Villie og Hensigt med os det er vor Pligt at efterspore og maa nødvendig være vor udødelige Ære og vort ►uberegnelige Gavn at følge.

✂ 3Men enten vi nu spørge om vor Slægt og dens Vilkaar eller om vor Skaber og Hans Planer med os, da er der ingen Kundskab, som kan tjene til at ►klare Dunkelheden i vort Indre, uden Kundskab om Slægtens Levnets-Løb, hvortil vi høre, thi alle fødes vi i den største Vankundighed, os selv ubevidst, finde Ordet først paa Forældrenes Læber, og føle os derved aandelig saavelsom legemlig og uopløselig knyttede til det Forbigangne, som det hvori Oplysningen om det ►Nærværende er nærmest at søge, og standse kan vi ikke, før vi naae vore ►første Forældre, ►om de er at opdage, da det nødvendig gik i alle Ledd, som i det Sidste, at det Ny udsprang og udviklede sig af det Gamle.

✂ ►Eftersom Tilstanden nu er hos os og overalt i den saakaldte Christenhed, da faae vi tidlig en stor Deel at vide, deels ved mundtlige Samtaler og deels ved Bøger om Menneskets Natur, Levnets-Løb og Bestemmelse og om alle menneskelige Forhold i deres tre Hoved-Retninger: til Guddommen, os selv og den øvrige Verden, men Efterretningerne er saa mangfoldige, 20 (US) sædvanlig saa døde og tit saa forvirrede og selvmodsigende, at naar vi komme til Skiels-Aar og vil giøre os selv Regnskab for hvad vi veed om det Menneske-Liv, vi dele, da forefinde vi et Chaos, vi hardtad maae fortvivle om at ordne.

✂ 15 (VU) Derfor er en Haand-Bog i Verdens-Historien netop nu saa stort et Savn og saa stor en Opgave, da ene den kan vise Traaden i Livs-Labyrinthen, hvortil Slægten ►øiensynlig trænger, men den kan det naturligviis kun, forsaavidt som Traaden virkelig er i hans Haand, der skriver Bogen, og naar han ikke udgiver sig for andet end en Broder, som selv har deelt Forvirringen og stræber endnu daglig mere at arbeide sig ud deraf, da kan han med 4Rette kræve Overbærelse og selv Tak for sit Arbeide, naar det, trods alle Feil og Mangler, dog udbreder mere Lys over Menneskets Liv og Løbe-Bane end Man sædvanlig har.

✂ Det første Spørgsmaal vi maae giøre, naar vi vil lære at ordne og skatte den os overleverede Menneske-Kundskab, er naturligviis om dens Kilder, og vi kan da let opdage, at naar ►Bibelen har været Kilden til vor ►Børne-Lærdom, da, men ogsaa kun da, er vi derved henviiste til den eneste Kilde paa Jorden, hvoraf det er mueligt at øse en Menneske-Kundskab, der oplyser deres Liv, som føle sig ophøiede over ►de Umælende og beslægtede med Guddommen, og kun om dem kan Talen være; thi hvem der enten føler, han i Grunden er et Dyr, eller vil dog være det saavidtsom mueligt, maa ligesaalidt som ►de Umælende spørge om det Forbigangne eller Tilkommende, men skal beskeden nøies med det ►Nærværende og modsiger sig kun selv, ved paa nogen Maade at ville forklare sig Livet, da det er Noget han umuelig kan have lært af ►de Umælende eller have tilfælles med dem. I Grunden er vi da kun blevet historisk vildfarende, fordi vi vragede den Bibelske Veiledning, men at vi vragede den, var rigtig nok for en stor Deel vore Skrift-Kloges Skyld, der meende, de kunde ikke bedre ►bestride den ►selvgjorte 👤Christi Statholder i 📌Rom, end ved at giøre dem selv til ►Bibelens Statholdere, der havde Ret til i dens Navn at beherske baade vor Tro og Videnskabelighed, thi det maatte, ►hvor Man først havde begyndt at protestere, nødvendig frembringe en farlig Protest mod Herskabet af en saa umælende Ting, som en Bog, over levende Menneskers Tanker, Ord og Gierninger. ►Vist nok burde Man, i vore oplyste Tider, have indseet, at Bogen var ligesaa uskyldig som Kirken fordum i det ►selvgjorte Statholderskab og den ►selvtagne 21 (US) Myndighed, men det var desuagtet naturligt, at 5Bogen kom til at lide under de Skrift-Kloges som Kirken under Pavernes Synder; og ►vel ►fandt de nymodens Skrift-Kloge sig snart i at beraabe sig paa ►Bibelen ligesom endeel Prote 16 (VU) stanter paa Kirken, men naturligviis først efterat have gjort Bogen ligesom Hine Kirken om efter deres Begreb, og en omskrevet Bog er ligesaalidt som en ombygget Kirke hvad den var før, saa her blev det Sidste aabenbar værre end det Første, da de nye Skrift-Kloge ei blot vilde herske i ►Bibelens Navn, men i en ►Bibels, de selv havde gjort.

✂ Under alt Dette kom imidlertid ikke blot Kirken men især Skolen i Revolutions-Tilstand og kom i saa critisk en Stilling, at den aldeles tabde ►Samlingen, lykønskede sig med Døden og phantaserede over Graven som et ►Fee-Slot, hvis Indbyggere, naturligviis Orme, fandt uden al Møie et dagligt Giæstebud, og medens vi med Rette lade Kirken skiøtte sig selv, maae vi, som ►ventede i Skolen dog engang at see Menneske-Livet ►forklaret, nødvendig see til at hitte paa Raad mod dens dødelige Sygdom, som er den fixe Ide, at Menneske-Livet maa først opløses og omskabes og saa ►forklares, hvad ethvert fornuftigt Menneske dog kan indsee er et fortvivlet Indfald, hvorved Skolen ender sit Værk med at opløse sig selv og overlader saavel Omskabelsen som ►Forklaringen til Barbarerne derudenfor, som Man nok veed, giør kort Proces og giver den nette Forklaring: at boglig Konst, for alt det Underslæb, Hoved-Brud og Tids-Spilde, den har foraarsaget, skal herefter være om ikke fredløs saa dog brødløs.

✂ Nu er al ►Læge-Konst for fixe Ideer, som Lægerne selv bekiende, kun en Prøve og vi maae da prøve, om vi ikke, ved at føre Patienterne ind i det virkelige Liv, kan faae de Indbildninger til at dunste bort, som aabenbar har samlet sig i Studere-Kamret, hvor Man hængde over Bøgerne og 6glemde reent, at Menneske-Livet ►var til undtagen i Beskrivelsen.

✂ Sæt derfor nu, at der ikke var en Bog meer i hele Verden, men at vi desuagtet var der, som vi jo godt kunde være, da vi jo dog ikke er blevet til ►enten af Pen og Blæk eller af Bogtrykker-Sværte, og sæt, at vi gierne gad vidst hvad der var skedt, før vi blev født, som vi Folk i 📌Norden godt veed, Man ogsaa uden at være Bog-Orme kan have stor Lyst til, da gik vi natur 22 (US) ligviis til de Gamle, der havde giemt paa hvad de hørde og saae, eller til dem Man i gamle Dage kaldte ►Saga-Mænd og hørde vel efter hvad de vidste at fortælle, og, vilde vi være deres ►Eftermænd, da beflittede vi os naturligviis paa troelig at fortælle det Samme til de Yngre, da Sagnet ellers blev forvirret, saa Ingen meer kunde hitte Rede deri. Havde vi derfor end om adskillige 17 (VU) Ting vore egne Betænkninger, da beholdt vi dem dog enten for os selv og enkelte opvakte Hoveder, eller vi lod dem i alt Fald følge bag efter, som en Oplysning, Forklaring eller ►Vittighed. Vil vi derfor vide Beskeed om Menneske-Slægten i det Hele og fra Først af, da maae vi jo gaae til de Folke-Færd der er ældst og har befattet dem længst med hvad vi spørge om, og ►vel paastaae nu Hinduer og Chineser ligesaavel som Jøderne at de fra Arilds-Tid har været det Himmelske Riges Indbyggere, men Forskiellen er at Jøderne har en gammel Historie og de Andre har Ingen, saa hvad vi har Valget imellem er kun at undvære alle Efterretninger om Menneske-Slægtens Old-Tid eller at nøies med Jødernes. Men at nu Jødernes Efterretninger om Old-Tiden maae være langt bedre end Intet, indsees let, naar vi betænke, at de ikke alene stod i Forbindelse med Old-Tidens berømteste Folk: Ægypter, Phønicer, Græker og Romere, men er tillige ►Stam-Folket til de Christne under alle ►Himmel-Egne; thi at det er de 7Christne der først har gjort Menneskets Slægtskab med Guddommen giældende paa Jorden, beviist det mundtlige Ords guddommelige Kraft og med et forunderligt Held stræbt levende at godtgjøre Menneske-Slægtens oprindelige Eenhed, det maa jo være os alle bekiendt, saa, skal vi hos noget Arilds-Folk finde rigtig Beskeed om Menneske-Slægtens Oprindelse og Barndom maa det være hos Stam-Fædrene til de Christne, der var dens Manddoms Prydelse og dens Alderdoms Trøst.

✂ Har vi nu først indseet, at vi ene og alene maa takke Christendommen, som den gik og gjaldt, levede og virkede i Verden, for alle de værdige Forestillinger vi har om Gud og Menneske og for alle de universelle Begreber vor Videnskabelighed ►brammer med, ja, for alle de Stater og ►Skoler, som nu er værd at nævne, og er det historisk klart at Christendommen er opkommet blandt Jøderne, mens de endnu tildeels var et samlet Folk, da følger det af sig selv, at mellem alle Historie-Bøger er der ikke Mage til dem, der lære os at kiende Jødernes og de Christnes Oprindelse og det Jødiske Folks hele Levnets-Løb ►til hvad de Christne kalde ►Tidens Fylde, 23 (US) og saadanne Historie-Bøger er jo hvad vi kalde ►Bibelen ►ↄ: Bogen eller ►det Gamle og ►Ny Testamente, som derhos har det ►uskatteerlige Fortrin at levere Efterretninger om Verdens Skabelse og hele Menneske-Slægtens Barndom, der paa det nøieste svare til den Forestilling Christendommen har udbredt derom og til hvad vi maae forudsætte, naar Mennesket skal 18 (VU) giælde for ►Jordens Herre og hans ►Bane lade sig forklare. Naar vi nu endelig opdage, at ved at begynde med Jødernes Historie og betragte de Christnes som en Fortsættelse deraf, bliver en inderlig Sammenhæng og en uafbrudt gradviis Fremgang fra Dunkelhed til Klarhed, fra blind Tro til Erkiendelse, i een og samme Aand, umiskiendelig, da maae vi føle dyb 8Ærbødighed for de Folks Efterretninger om sig selv, hvis Levnets-Løb er en Ære for Menneske-Slægten og hvis Tro, ved at udvikle en tilsvarende Oplysning, har levende beviist sin Ægthed, saa det vilde være Daarskab at forkaste Nogen af dem, blot fordi den ►end falder os dunkel eller synes ikke ret at ville stemme med Undersøgelser, vi ei tør kalde sluttede. Om vi vil være Christne eller ikke, derom spørges ei i Skolen men kun i Kirken, og det er desuden vor egen Sag, hver især, men ►naar Man havde lært Christendommens Historie rigtig i Skolen, da vilde Man ogsaa vide, det var først efter Reformationen de Skrift-Kloge fik det fortvivlede Indfald at giøre ikke blot 👤Christi og Apostlernes Levnets-Beskrivelser, men hele den Jødiske Historie til Kirkelige Troes Artikler og, for en ►Feils Skyld, til videnskabelige Axiomer. Mod begge Dele skal vi derfor i Skolen nedlægge en kraftig Protest, og, uden naturligviis at nægte ►enten Jøder eller Christne Lov til at tage og troe deres hellige Skrift som de vil og tør, ►paastaae Skolens ►utabelige Ret til at benytte og bedømme alle Bøger, som den ►trøster sig til at forsvare det for Sandheden og den tilstrækkelig oplyste Menneske-Slægt. Men naar vi efter Jødernes og de Christnes hellige Historie vil give Efterretninger om Old-Tiden, da maae vi naturligviis give dem, som de findes, da vi ellers forfalske dem og begaae den gruelige Anachronisme at udgive Historien ►af en Bog-Orms Tanke-Gang i det attende og nittende Aarhundrede efter 👤Christi Fødsel for en historisk Efterretning af 👤Christi Samtidige eller af 👤Moses og Andre, der levede mange Aarhundreder før. Vort Skiøn maa det være os ►uformeent at tilføie, om vi har Lyst, men Efterretningen skal vi levere som den kom os til Hænde, ellers forvirre vi istedenfor at oplyse, og hindre, 9saavidt det 24 (US) staaer til os, Læseren fra at fælde en rigtig Dom baade om Efterretningerne og om vort Skiøn.

✂ Den samme Grund-Sætning maae vi derfor følge baade med Kilde-Skrifterne fra Middel-Alderen og med dem Græker og Romere har efterladt os, thi ►vel er de langt fra at være saa paalidelige som Jødernes og de Christnes hellige Skrift, men det er ►lige vist, at hvem 19 (VU) der ►mynter Efterretninger om Fortiden paa ►fri Haand, skal have Smæk over Fingrene, og tør vi sige, Nogen af vore Forgiængere har gjort det, da har vi baade Ret og Kald til at behandle dem derefter, men ingen af Delene til at efterligne deres slette Exempel.

✂ Naar nu Haand-Bogen i Verdens-Historien leverer i en Hoved-Sum den Række af Efterretninger om Menneske-Slægten, fra Verdens Skabelse til nu, som findes i Ebræers, Grækers, Romeres og de Christnes Skrifter, da giør den meget Gavn, ►om end det tilføiede Skiøn skulde være ubetydeligt eller ugyldigt, thi det kan Læseren springe eller strege over, som han synes, og faaer dog ligefuldt en Udsigt over de bedste Efterretninger Man virkelig har om Fortiden, som han kan sammenligne med sin egen Erfaring og Menneske-Kundskab. Dog for at det kan skee, maa enhver Efterretning gives med en vis Fuldstændighed, da Læseren kun derved kan faae et Billede af Begivenheden der opliver Scenen og præger sig i Hukommelsen, og det er da en Hoved-Feil ved historiske Haand-Bøger, naar de ikke er skrevet til at lære noget af men kun til at repetere efter, saa det bør fra alle Sider være Historie-Skriverens Lov, kun at optage saamange Efterretninger, som hans Værks Omfang tillader ham i det Væsenlige at meddele fuldstændige, thi jo mere Udtog af en Efterretning, desmindre Paalidelighed, desmere Fare for at vi, med eller mod 10vor Villie, har berettet ►feil og desmindre Leilighed for Læseren til at see og dømme selv.

✂ Under disse Omstændigheder kan det ►vel synes umueligt at levere en verdenshistorisk Haand-Bog i faa Bind, der egenlig har nogen Gyldighed, da det forholdsviis kun bliver faa Begivenheder Man kan beskrive udførlig; men det maa dog være mueligt, ►naar almindelig Oplysning skal kunne fremmes, thi ►Elementar-Bøger i mange Bind er rene Uting, og paa den anden Side er det slet ikke tænkeligt, at Hoved-Begivenhederne i Menneske-Slægtens Levnets-Løb, der ei kan være mange, skulde være ukiendelige, thi de bleve jo kun til Hoved-Begivenheder ved den kiendelig store Indflydelse, de har havt paa det Hele.

✂ 25 (US) Det giælder altsaa her kun om den Indsigt, at Menneske-Slægtens Historie forholder sig til ►Folke-Historien, som denne til ►Enkelt-Mandens Levnets-Beskrivelse, saa, skiøndt alle Begivenheder og Efterretninger høre dertil, har Man dog en gyldig Udsigt derover, naar Man kiender ►Hoved-Folkene fra deres verdenshistoriske Side eller forsaavidt de gribe ind i det Hele, og ►Hoved-Folk er igien natur 20 (VU) ligviis kun de, der kiendelig har grebet ind i det Hele og derved bidraget til at udvikle den ædleste og klareste Skikkelse, hvorunder Menneske-Livet nu findes paa Jorden. Heraf følger nemlig, at Old-Tiden kun har tre ►Hoved-Folk: Ebræer, Græker og Romere, thi selv Ægypter, Phønicer og Perser kiende vi egenlig kun af deres Efterretninger, og, trods alle Drømme om stumme Personers guddommelige Fortrin, maae de dog i Verdens-Historien ►lignes ved ►de Umælende, og den universelle Stræben med Præg af Aand, hvorved Ebræer, Græker og Romere have virket paa alle følgende Slægter og Tids-Aldere, kan de umuelig have lært af de Folke-Færd, der jo kun savne et lignende Eftermæle, fordi de fat11tedes den. Endnu mindre kan Hinduer og Chineser her komme i Betragtning, da de slet ingen kiendelig Indflydelse har havt paa Old-Tidens Menneske-Slægt, saa at, selv om Man paa deres Ord vilde troe, at de havde været Halv-Guder og store Folk før Verdens Skabelse eller dog før Synd-Floden, maatte Man dog betragte dem som Man betragter ►Eremiter i Kirke-Historien og speculative Philosopher i Stats-Historien, som Man først ændser, naar Man ved en mærkelig Leilighed støder paa dem, deres Gravsted og efterladte Papirer.

✂ I Middel-Alderen holde vi os med samme Ret til Christenheden, fordi det kun var der, Menneske-Slægtens Liv fra Old-Tiden blev fortsat, saa Araber, ►Mogoler og Tyrker vedkomme os kun forsaavidt de stræbde at hindre denne Fortsættelse, som Fiender altsaa ad Menneske-Slægtens fremskridende Udvikling. Ei engang 📌det Byzantinske Keiserdom kan vi skiænke mere end et Side-Blik, fordi Man der med ►Flid lagde an paa Stilstand istedenfor paa Fremskridt og ►gik derfor nødvendig Krebs-Gang.

✂ I ►Nyaars-Tiden, som vel maa blive Navnet paa den Sidste, efterat Krudtet og Bogtrykker-Konsten kom i Virksomhed og den saakaldte ny Verden opdagedes, følger ►Universal-Historien af sig selv med Reformatorerne; thi den levende ► Catholicisme (Universalitet) findes derefter kun hvor den 26 (US) Døde fornægtedes og hvor Man, af en besynderlig Misforstand, korsede sig for Navnet, der dog ligesaavel er Skolens som Kirkens, ligesaavel ⓘ Menneske-SlægtensMenneske-Slægtens] GV, Mennneske-Slægtens A som Christendommens Ære.

✂ ►Vist nok protestere Protestanterne sædvanlig ligesaa ivrig som Paven imod den Paastand, at de har fortsat Menneske-Livet fra Christenhedens Middel-Alder, og de vil heller have blotte Bog- 21 (VU) Staver Alt at takke, 12men saadanne Protester er Historie-Skriveren nødt til at smile ad; thi deels kan 👤Morten Luther umuelig fragaae, at det Kloster, han krøb ud af, var i Grunden det samme som 👤Augustin anpriste og 👤Benedikt bygde og de følgende Brødre forsynede med de Bøger fra Old-Tiden Man deri fandt, deels er i det Mindste Universiteterne og den Engelske Stats-Forfatning unægtelig udsprungne af Christenhedens Middel-Alder, og endelig var det ►aabenbar de samme Folke-Færd, Nord-Boerne nemlig, Nord-Tydskerne iberegnede, der spillede Hoved-Rollen baade i Middel-Alderen, ved og efter Reformationen.

✂ Har vi nu saaledes fundet ⓘ ►Universal-HistoriensUniversal-Historiens] GV, Universal-Historiens A; delvis fremhævet i A ►Hoved-Folk, der blandt Andet ogsaa er kiendelige derpaa, at de, efter Evne, tog sig af ►Universal-Historien, som de andre Folk aldeles forsømde og knap havde nogen Ahnelse om, da giælder det kun om at finde den Kreds, hvis Hoved-Begivenheder skal udfylde den ►almindelige Haand-Bog i Verdens-Historien, og Man opdager da let, at det er hverken Kirke-Samfundet eller den lærde Stand, men ►det Borgerlige-Selskab.

✂ Herom er de Bog-Lærde for nærværende Tid da ogsaa enige, skiøndt af meget forskiellige Grunde, saa det behøver ikke at forsvares, men kun at oplyses, ved et Blik paa disse tre sammenhængende Kredse, eller rettere denne Menneske-Aandens tredobbelte Virke-Kreds.

✂ Ligesom nemlig ►Enkelt-Manden staaer i et tredobbelt aandeligt Forhold, som Dyrene ikke kiende, nemlig til Gud, sin egen Sjæl og sine Medmennesker, saa er det Samme naturligviis Tilfældet med hvert enkelt Folk og med hele Menneske-Slægten; thi ►vel har Menneske-Slægten ingen Side-Mænd men dog noget Lignende i de samtidige Folke-Færd, og ligesom nu i det Store Forholdet til Gud speiler sig i 13Kirke-Samfundet, saaledes er det af Skolen og Bøgerne vi lære, hvorvidt et Folk eller Slægten i det Hele til enhver Tid er kommet ►i Forstand paa sig selv og sine Forhold, eller i Oplysning, medens det er Sta 27 (US) ternes Forfatning og Begivenheder, som vise, hvorledes Menneskerne betragte og behandle hinanden! Nu er det ►vist nok en af vor Tids herskende Vildfarelser, at Staten ikke behøver at støtte sig til Kirken for at staae fast, men en langt farligere Indbildning er det dog, at Skolen kan bære Staten, og den er desværre saa almindelig herskende, at Man maa frygte for at see alle Stater forsvinde, mens Man beskriver deres Kæmpe-Skridt til 22 (VU) Fuldkommenhed. Naar nemlig Lov og Ret, som er Stats-Grundvolden, ikke helliges enten af Tro paa en almægtig Dommer eller dog af en nedarvet Ærbødighed for ►Fædrenes ►Indretninger, da staaer Staten kun paa Papiret, thi da er Lov og Ret kun Sort paa Hvidt, som kan ophæves med et Penne-Strøg, og da kommer ►Retten nødvendig til at sidde i Spyd-Stagen, fordi denne er meget stærkere end Pennen, som 👤Julius Cæsar med Sværdet i Haanden kort og fyndig lærde 👤Metellus med Pennen bag Øret, der vilde spærre ham Skat-Kammeret, thi da sagde jo 👤Cæsar: gaaer du ikke afveien, saa slaaer jeg dig ihjel og det er endda meget lettere gjort end sagt!

✂ At nu den ægte Kirke, selv under saadan en ►Overhuggelse af Knuden i ►det Borgerlige Selskab, ikke blot kan bestaae, men skabe ny Stater, hvori Skolen kommer til at blomstre skiønnere end nogensinde, det har Christendommens Historie i Romer-Riget og i Middel-Alderen rigtignok beviist, saa ►de gamle Præster havde anderledes Ære at tale med, naar de kaldte sig Statens ►Pillere end ►de unge Professorer, som aldrig har kunne gjort Staten nogen større Tjeneste end at passe deres Bog og lade Sta14ten skiøtte sig selv, men deels maae vi dog aldrig glemme, at den ny Skabelse giennem Middel-Alderen er et stort og mageløst Mirakel, der ►medtog selv Christendommen et heelt Aar-Tusinde, og deels er det dog lige vist og lige klart, at Aandens Storværk først bliver kiendeligt i tilsvarende Stats-Begivenheder, ligesom Livet og Kraften i ►Enkelt-Mandens Tro og Tanke-Gang først bleve kiendelige paa Vexel-Virkningen mellem ham og hans Med-Mennesker. Derfor see vi, at selv i 📌Palæstina, hvor Aanden dog paa en ganske egen Maade styrede Udviklingen, maatte der dog stiftes en Stat, før enten Kirken eller Skolen kunde træde i ordenlig Virksomhed, og at den forunderlige ►Kirke-Stat, Christendommen skabde midt i det Romerske Chaos, er netop det, der paa Historiens Skue-Plads aabenbarer dens Guddommelighed.

✂ 28 (US) Slutningen bliver da, at netop fordi ►det Borgerlige-Selskab bevæger sig paa Grændserne af den synlige og usynlige, Haandens og Aandens Verden, netop derfor er det den egenlige Gienstand for ►Universal-Historien, men at enhver saakaldet Stat, hvor Haanden ei vil være Aandens Stat-Holder men Herre, saa Sværdet sidder ei meer i Rettens Haand men ►Retten i Spyd-Stagen, der er intet ►Borgerligt Selskab, men i det Høieste en ►ordenlig Røver-Bande leiret paa en Myre-Tue. Hvor derimod Staten virkelig er bygget paa Lov og 23 (VU) Ret, der er et ►Borgerligt Selskab, som efterhaanden vil udklække al den Frihed og Lighed, der lader sig forene med Retten og ►det Almindeliges Tarv, og der vil blive fredet om Skolen for at fremme almindelig Oplysning, der, som den ægte Stats ►sidste Øiemed nødvendig ved hvert virkeligt Fremskridt vil befæste den. Da nu Frihed er Kirkens Element og Oplysningen Skolens, saa kan det aldrig feile at vi, ved at følge med den ægte Stat, 15jo bestandig vil have den sande Kirke og den rette Skole ved Siden og idelig spore deres velgiørende Virkninger, men den universal-historiske Haand-Bog kan ikke indlade sig i at beskrive deres særegne Virksomhed, der ogsaa er stor og ►mærkværdig nok til at fortjene egne Haand-Bøger, som vil blive tydelige og tiltrækkende i samme Grad, som de store Stats-Begivenheder ere Læserne i frisk og levende Minde.

✂ Naar vi saaledes ligesom slaae Leir i Stats-Historien, fra det Øieblik vi see Aanden med 👤Joseph indtræde deri, da see vi strax, hvor nøie ►Universal-Historien hænger sammen baade med Geographien og hele Natur-Kyndigheden, thi hvem veed ikke, at ►den Borgerlige Virksomhed er paa utallige Maader bundet til Landenes ►Vilkaar, og gaaer nærmest ud paa at ►giøre sig Jorden underdanig til dagligt Brug og at føre sig alle Kræfter til Nytte, men i Haand-Bogen kan naturligviis kun det kiendelig Store, Iøinefaldende, komme i Betragtning, og naar Man søger Kilden til de menneskelige Storværker enten i Floderne, i Luften eller andensteds end i Menneskets høiere Byrd og vidunderlige Forhold til Guddommen, da løber Man ►aabenbar ►efter Næsen, thi at alt menneskelig Stort i Verden er enten skedt i 📌Palæstina, 📌Grækenland og 📌Rom, eller dog udgaaet derfra, det lader sig umuelig forklare ►enten af ►Himmel-Egn, Jord-Bund, Vand-Løb og Bjerg-Strækninger, eller af nogen anden Natur end Guds og Menneskets!

✂ Der er imidlertid en dyb Sammenhæng i Alting, end sige da mellem Mennesket og hans Moder, som Jorden jo er, og mellem 29 (US) os og den Luft, vi indaande, ►saa Intet i Verden kan i Grunden være tilfældigt uden for Tosser, og allermindst det, at Ebræer, Græker og Romere havde deres Bo-Pæle paa et og samme ►Strøg, fra Øst til Vest, og ►Hoved-Folkenes Bo-Pæle er derfor ogsaa Hoved-Lande, hellige og classiske Steder, i Verdens-16Historien, som Haand-Bogen ingenlunde maa lade ubemærkede; thi selv om vi slet ingen Sammenhæng havde opdaget mellem Folkenes Liv og Landenes ►Leilighed, maatte vi dog stræbe bestandig at holde Opmærksomheden spændt derpaa, for 24 (VU) at det kunde opdages hvad vi forud vide, maa nødvendig finde Sted. Misgreb og Misbrug er ►vist nok slemme Ting, men da de nu engang er uundgaaelige, maae vi finde os deri, og maae huske, at det altid dog i Grunden kun er Livet der misbruges, saa, ►naar vi skulde forebygge Misbrug for Fremtiden, maatte vi ei blot, ►som Pharao, lade alle Drenge-Børn drukne, men slaae alle Børn ihjel og os selv bag efter, hvad dog netop vilde være en uhyre Misbrug af Livet, altsaa det største Misgreb, Man kan tænke sig. Uagtet derfor Lysten nu er stor nok til at forklare Livets Yttringer af Dødens Natur og til at spørge ►det Umælende om, hvad de der føre Ordet egenlig har at sige, saa det var Synd at kiæle for den, desuagtet maae vi dog indrømme, at Man ikke engang kan sige, hvor Historiens Hoved-Lande egenlig er at finde, uden til Huus-Behov at have orienteret sig paa Jorden, og naar derfor historiske Læsere bryde sig for lidt om Breden og Længden, Bjerge og Floder, Dyr og Fugle, Træer og Planter, Nærings-Veie, Fabriker og Manufakturer, hvor de færdes, da kommer det dog vist for en stor Deel af, at de der veed bedst Beskeed med saadanne Ting sædvanlig bryde dem alt for lidt om Historien og Moders-Maalet og betænke derfor ligesaalidt Historie-Skrivernes som deres Læseres Tarv. ►Vel fristes Man nemlig aldrig meer til at ønske, Man omtrent var alvidende, end naar Man skriver en Haand-Bog i ►Universal-Historien, men derfor bliver Man det naturligviis ikke og ►Polyhistoriets Historie stadfæster alt for kiendelig den latinske Phrase: ►aliqvid in omnibus et nihil in toto, til at Man engang, med Øie paa det Hele, kan faae 17Lyst til, ved at samle Stumper, at blive en Stymper i Alt. Derfor skulde vi smukt ►arbeide hinanden i Hænderne og da det dog hidtil kun er skedt baade sjelden og keitet, for ei at tale om ►det Avede, saa kan Man endnu ikke forlange det korte men omfattende og tydelige Over-Blik af de store Natur-Forhold, hvori Mennesket som 30 (US) Jord-Bo staaer, et Over-Blik der ellers netop i Indledningen til en Haand-Bog i Verdens-Historien var paa sit rette Sted. Noget maa der imidlertid dog siges, og lidt veed ogsaa alle Bog-Orme, naar de blot kan hitte paa, kun at sige hvad der er Hoved-Sagen og at sige det saaledes, at Man ikke selv maa være en Bog-Orm, eller vel endog klogere paa Tingene end de, for at forstaae dem. Nu at hitte strax paa begge Dele er, som overalt, videnskabelig talt at slaae to Fluer med 25 (VU) eet Smæk, for meget forlangt, men der vil allerede være Noget vundet, naar Man seer, hvad der maa lægges vel Mærke til.

✂ Det er nu for det Første ikke, som Man i det attende Aarhundrede troede, at Solen, efter Sigende, staaer stille istedenfor at staae op og gaae ned, thi tør Man i dette Stykke ei engang troe sine egne Øine, var det dog en mageløs Urimelighed at troe Andres blotte Forsikkring tvert derimod, og det er desuden ►til Lykke Noget, Man ganske rolig kan lade være Solens og ►Stjerne-Kigernes egen Sag, da Solen umuelig kan have Noget imod, at vi betragte den med de Øine, vi har, og selv Astronomerne finde det nødvendigt til daglig Brug at snakke os efter Munden, som om Solen virkelig endnu stod op og gik ned og bugtede sig under Aarets Løb i Dyre-Kredsen af de tolv Himmel-Tegn! Naar Man nu endelig veed, at indtil det attende Aarhundrede efter 👤Christi Fødsel var det baade mellem Lærd og Læg den herskende Tanke-Gang, at Solen, der saa 18kiønt oplyser vore Øine til at see alt Andets virkelige Stilstand eller Bevægelse, ingenlunde forblindede dem for dens egen, saa indseer Man strax, at Man i alt Fald hverken kan have synderlig Skam eller Skade af at troe sine egne Øine, til Man soleklart overbevises om, at alle Folk i dette Stykke see feil, og at dette soleklare Beviis i det Mindste endnu ingenlunde er ført, bliver da egenlig det Eneste, Historien har at melde om den besynderlige Paastand af det attende Aarhundredes Astronomer, at hvem der ikke i Blinde vilde troe dem bedre end sine egne Øine, var gruelig forblindet af Fordomme og behersket af Overtro.

✂ Derimod er Solens Virkning paa Jorden, hvoraf den saa kommer, en ligesaa ►mærkværdig Ting i Verdens-Historien som i det daglige Liv, saa Jævn-Døgn og Soel-Hverv spille deri en ganske anderledes Rolle, end de fleste historiske Læsere forestille sig; thi de give ikke blot Jorden kiendelige Afdelinger med faste naturlige Grændser, men har tillige giennemgribende Indflydelse paa Alt hvad der lever og voxer, saa Menneskerne 31 (US) paa mange Maader deels lokkes og deels nødes til at rette sig derefter. ►Vel er det nu hardtad en Skam at skrive om saadanne Ting, naar Man ikke veed stort meer, end at hvad Man i daglig Tale kalder ►Linien, er ►Jævndøgns-Linien, saa der har Man een Gang om Foraaret og een Gang om Efteraaret Solen lige over Hovedet, og er hele Aaret igiennem ikke langt derfra; men hvor ubetydelig denne Kundskab end synes at være, er den dog langt nødvendigere og langt mere frugtbar, end de fleste Læsere formode; 26 (VU) thi Naturen er, som Man nok veed, meget simpel i sin store Gang og nøies med Lidt. Med de to Jævn-Døgne staae nemlig de to Soel-Hverve i nøieste Forbindelse, thi ved det Solen ligesom besøger Ægypterne om Sommeren og Æthioperne 19om Vinteren, skabes der saavel norden som sønden for Linien, en Strækning paa 350 Mile, hvor Man een Gang om Aaret har Solen lige over Hovedet og slet ikke noget af det vi kalde Vinter, hvad naturligviis i alle Maader giør en ►mærkelig Forskiel, saa den Strækning kalde vi med Rette de varme Lande eller ►det hede Jord-Strøg, men de Lærde, der, til stor Skade baade for dem selv og os, gierne vil have deres Sprog for dem selv, kalde ikke blot sædvanlig Linien Æqvator, men ogsaa, for en ►Feils Skyld, de varme Lande de Tropiske, som Man maa vide, for ikke at lade sig forvilde, men Hoved-Sagen er, at dette ►Jord-Strøg er Dyrenes især de Vildes Himmerig, men Menneskets Helvede, saa der har ►det Borgerlige Selskab ligesaalidt som Aanden kunnet lykkes eller trives.

✂ Fra det Sted derimod hvor Man ved Sommer-Soelhverv har Solen lige over Hovedet begynder en Strækning mod Norden paa 650 Mil, som ender, hvor Man om Sommer-Soelhverv har ingen Nat og om Vinter-Soelhverv ingen Dag, og dette ►Jord-Strøg, som Man kalder det Milde eller Tempererede, har til alle Tider været det egenlige Menneske-Land eller ►Mand-Hjem; thi ►vel er der naturligviis en ligesaadan ►Himmel-Egn søndenfor Linien, men skiøndt Man nu veed, der ogsaa er en heel Deel Jord, har Man dog aldrig ►spurgt store Tidender derfra.

✂ Hvad der endelig ligger længere derfra end 650 Miil er for Mennesket det kolde Helvede ligesom Landet ved Linien det Hede, thi der seer Man hardtad kun Iis og Snee, og hvor det er livligst, mosgroede Stene, Rensdyr og ►Finner. Disse ►Jord-Strøg hvoraf Man kun kiender noget til det Nordlige, hedder i Konst-Sproget Polar-Landene, fordi de er nær 32 (US) mest ved 20den nordligste og sydligste Punkt, som de Lærde kalde Polerne.

✂ Naar man veed Saameget og derhos at Jord-Kloden, med Land og Vand, baade efter gamle Sagn og nye Opmaalinger, er rundagtig eller ►æggetrind, da behøver Man kun et flygtigt Øiekast paa en konstig Jord-Klode (Globus) for at see, hvad Man forstaaer ved de ►Kredse, Man tænker sig og taler om, naar Man i Korthed vil angive Landes og Steders Beliggenhed mod Syd og Nord; thi ►Linien tænker 27 (VU) Man sig som en ►Krinds der deler Kloden midtad, og hvor ►det hede Jord-Strøg ender, tænker Man sig de to saakaldte Vende-Kredse, som burde hedde Soelhvervs-Kredse, og paa Grændserne af de milde og de kolde ►Jord-Strøg begge Polar-Kredsene. Ethvert Steds Afstand fra ►Linien kalder Man nu dets Brede eller ►Poli-Høide, der naturligviis kan være baade sydlig og nordlig, men er, som sagt, i alle ►Universal-Historiens Hoved-Lande nordlig, og angives i Grader, saaledes, at ved en Grad i Breden eller ►Poli-Høiden forstaaes femten Danske Mile hver paa 12000 Alen, saa der fra ►Jevndøgns-Linien bliver lidt over 23 til hver af Vende-Kredsene, 66 til hver af Polar-Kredsene og 90 til hver af Polerne. At Man endelig kalder den nordlige Vendekreds Krebsens og den Sydlige Steen-Bukkens, det kommer af at Man fra Arilds-Tid inddeelde den Kreds, Solen i Aarets Løb beskriver eller den saakaldte Dyre-Kreds efter de tolv Stjerne-Billeder eller Himmel-Tegn, den giennemgaaer, saa Sommer-Soelhverv indtræffer i Krebsens og Vinter-Soelhverv i Steen-Bukkens Tegn; men at de Lærde helst kalde Dyre-Kredsen ►Zodiaken, Soel-Banen deri ►Ekliptiken og Vende-Kredsene ►Tropiker, er vel kun af Slendrian fra den 21Tid, Man kunde kun lidt Græsk og havde dog megen Lyst til at vise, Man kunde Noget.

✂ See, det er Børne-Lærdommen i ►den historiske Astronomi, som Man ikke kan undvære, men naar Man nu kort og tydelig kunde angive de Hoved-Træk, der udmærke og adskille de hede, milde og kolde ►Jord-Strøg eller Bælter (Zoner) baade i Henseende til Dyr, Vexter og Alt hvad der har kiendelig Indflydelse paa Menneske-Livet, da vilde det ingenlunde være overflødigt. Det er imidlertid noget vanskeligt, blandt Andet fordi Afstanden i Syd og Nord fra ►Linien ►vel giør en kiendelig Forskiel men dog ingenlunde eens, saa Meget kommer an paa Beliggenheden i Øst og Vest, som Man kalder ►Længden, men har ingen faste, naturlige Grændser at beregnes efter, og 33 (US) Meget beroer paa den underlig afvexlende Høide over Havet, som giør at Man i Høiden finder Snee under ►Linien og finder mangensteds enten koldere eller mildere Egne, end Man efter ►Poli-Høiden skulde formode. At for Resten Guldet og Sølvet findes mest i 📌Syden og 📌Vesten, Kobberet og Jernet derimod i 📌Østen og 📌Norden, at ►Linien gaaer mest over det store Verdens-Hav, og at Landene i det hede ►Bælte, der altid var saa fattige paa ædelt Blod, er, mod Vesten (i 📌Syd-Afrika, 📌Brasilien, 📌Peru og 28 (VU) 📌Mexiko) uden Sammenligning de Rigeste paa ædle Stene og Metaller, og mod Østen (i 📌Arabien og 📌Indien) Palmernes, Risens og Bomuldens, Sukker-Rørets og Kaffe-Træets, Kryderiernes og de fine Røgelsers Hjem, det er en let Bemærkning, men som bliver vigtig, fordi Verdens-Handelen i det Store er udsprunget af Lysten og Driften hos de kraftigste Folke-Stammer til, saavidt mueligt, at forbinde de varme Landes Rigdom med de milde Egnes mageløse Yndigheder.

✂ Disse milde Egne blive imidlertid, som ►Hoved-Folkenes Bopæle, bestandig Historiens Hoved-Lande, ligesom de 22da ogsaa er dens Fædreneland, men uagtet vor Opmærksomhed derved fæstes paa et Rum i Breden af 6—700 Mile, maae vi dog strax bemærke, at Alt hvad der ligger vestenfor 📌Herkules-Støtterne eller Strædet ved 📌Gibraltar (📌Nørve-Sund) og Alt hvad der ligger østenfor den 📌Finske Bugt, 📌det Kaspiske Hav og 📌Indus Floden, ligger udenfor Historiens Skueplads baade i Old-Tiden og Middel-Alderen, saa det er først i ►Nyaars-Tiden, den universelle Retning kraftig har aabenbaret sig, ved at udvide den menneskelige Syns-Kreds og Virke-Kreds, saavidt mueligt, over hele Kloden, hvorved de skjulte Lande i Øst og Vest tilligemed det hede 📌Syden har begyndt at træde ud af deres Dunkelhed.

✂ Indskrænke vi os nu, efter Historiens Anviisning, til dette Midt-Land (►Midgaard), der ogsaa endnu er det egenlige ►Mand-Hjem, da deler det sig selv med skarpe Grændser, i 📌Asien ved 📌de Tauriske Bjerge og i 📌Europa ved 📌Alperne og hvad dermed staaer i Forbindelse, thi der sydenfor paa en Brede-Strækning af ►halvtrediehundrede Mile (eller mellem 30 og 45 Graders nordlig ►Poli-Høide) ligger den egenlige Vin-Gaard og Oliven-Skov, Hvede-Mark, og Silke-Rede, som udgjorde Historiens Skue-Plads i Old-Tiden, og hvad der ligger nordenfor, som Man kunde kalde ►Abild-Gaarden og Humle-Haven, Ege og Naale-Skoven, Rug-Vangen, Byg-►Holmen og Hør-Stykket, begynder først i Middel-Alderen at vinde den Betydning, Man nu 34 (US) fristes til at tænke det har havt fra Arilds-Tid. For at orientere sig paa Historiens Skue-Plads, giør Man desaarsag vel i, bestandig at have 📌Middel-Havet i 📌Syden og 📌Øster-Søen med hvad dertil hører i 📌Norden, uafladelig for Øine; thi skiøndt Skue-Pladsen i Old-Tiden strækker sig længere mod Østen, bliver 📌Middel-Havet dog Begivenhedernes Middel-Punkt, og hvad der siden virkelig har gjort Epoche 29 (VU) i Histo23rien, enten findes i Kredsen omkring 📌Øster-Søen og 📌Kattegat, eller er dog ►aabenbar udgaaet derfra.

✂ Heraf kunde Man fristes til at tænke, at den Varme Havet udbreder i sit Nabo-Lag var den Oplivende og Solens den Udmattende, men da alle ►Strand-Siddere er langt fra at være lige ►daadfulde, viser allerede det, at Grunden ligger dybere, saa ►Thetys bliver kun Moder til ►Achil, naar Guderne selv fæste hende til deres Yndling og ►giør hendes Bryllup. Naar imidlertid Folk med Aand og Kraft komme til Klinterne og see ikke det vilde men det formildede, indenlandske Hav for sig, da er det ganske naturligt at de føle en egen Drift og Dristighed til at pløie saa vid en Mark, og det føder nødvendig, under venligt og fiendtligt Samkvem, den Vexel-Virkning hvorved alle Kræfter udvikle og alle Forhold ►klare sig.

✂ Herved mindes vi om de mangfoldige ►Handteringer og Nærings-Veie, der gives i Verden, og medens det følger af sig selv at Ager-Dyrkningen omtrent er det Samme for ►det Borgerlige Selskab, som det daglige Brød for enhver af os, kan det nok behøve at erindres, at der til dette faste Element maa komme et Flydende, naar Menneske-Aanden skal glæde sig ved Staten, der ellers sædvanlig gaaer i Staae, saa dens Historie bliver kun et Bind Almanakker, hvori Aars-Tallene og Aars-Tiderne spille Hoved-Rollen, og selv de største politiske Omvæltninger blive knap saa ►mærkværdige, som usædvanlig stærke Jævndøgns-Storme og Soelhvervs-Oversvømmelser. Dette flydende Element i Folke-Livet hører naturligviis til Vandet, ligesom det Faste til Landet, men Erfaring lærer at Floder vil kun lidt forslaae, med mindre Man følger dem ud i Havet; thi ellers bidrage de netop til at indskrænke Syns-Kredsen og giøre Livet eensformigt. Det er i denne Henseende ►moersomt at sammenligne Old-24Tidens berømteste Floder med Middel-Alderens og ►Nyaars-Tidens; thi 📌Ganges, 📌Euphrat og 📌Nilen skabe sig hver et Konge-Rige, hvori de æres som Guder, men 📌Donau, 📌Rhin og 📌Thæms er kun de store Canaler for en udbredt Vexel-Virkning og skattes derefter, saa den vidaabne 📌Thæms danner 35 (US) en besynderlig Modsætning til den laasede 📌Nil. Skibs-Fart og Handel, med Havet til Middel-Punkt, er derfor et Element som ingen Stat kan være fremmed for, hvori Menneske-Aanden skal udvikle sig, da det ene er derved Oplysning og alle frie Konster ►vinde Borgerskab, saa det er med Skibs-Fart og Handel som 30 (VU) med Menneske-Livet i det Hele, der desaarsag er blevet saa almindelig lignet ved en Pløining af ►den høie Sø: Intet er vel udsat for saa megen Misbrug og forbundet med saa ►øiensynlig Fare, men Kampen maa voves ►om Kronen skal vindes. ►Toge vi derfor Phønicer, Græker og Nord-Boer ud af Verdens-Historien, da borttog vi dermed hele den store Udvikling af Menneske-Livet, og uagtet Aandens særegne Plan med Jøderne krævede en afsondret ►Stilling og en langsom Udvikling, maatte der dog til en Tid knyttes en venlig Forbindelse mellem dem og Phønicerne, ►ei blot for at 📌Jerusalems Tempel kunde bygges, men ogsaa for at Folkets Syns-Kreds kunde saaledes udvides og Sjæle-Evnerne saa mangfoldig udvikles, som vi see af Propheternes især af 👤Ezechiels Skrifter, de blev!

✂ Har vi nu saaledes fæstet Opmærksomheden paa ►Hoved-Folkenes Stats-Begivenheder, med et Blik paa deres Bopæl og daglige Sysler, da er der vel endnu kun een Punkt, der kræver et særdeles Hensyn og det er Tids-Regningen. ►Vist nok har Man i den sidste Tid gjort alt for meget Væsen af Aars-Tal, især i ►Universal-Historien, hvor de er langt fra at være saa vigtige som i ►Enkelt-Mandens korte Levnets-Løb, og det maa deels tilskrives den 25uheldige Omstændighed at ►Universal-Historien i sin Barndom ►opammedes af Middel-Alderens ►Annalister som deres eget Barn, og deels hænger det sammen med vor ►Gammelagtighed, thi at Man i Alderdommen lægger ganske anderledes Vægt paa et Aar end i Ungdommen, er noksom vitterligt; men med alt det er Historie uden Tids-Regning dog unægtelig et Chaos, saa det kommer kun an paa at ramme det Rette, hverken kræve Umueligheder, eller smaalig efterstræbe en Nøiagtighed, der kun er til Byrde, eller, hvad endnu er det allerværste, give paa ►fri Haand Tids-Regningen Udseende af en Sikkerhed og Nøiagtighed som den ikke har.

✂ For nu at orientere os i Tidsregningen, maae vi begynde med Tiden selv og betænke, hvad kiendelig Indflydelse den har paa Menneske-Livet, hvorved det da strax falder i Øinene, at det selv i ►Enkelt-Mandens Levnets-Løb ikke kom 36 (US) mer stort an paa Aars-Tal, men kun paa Aars-Tider, hvoraf det Fuldstændige, desværre, har Fire, ligesom Aaret hos os, skiøndt vi heller saae, de havde Begge kun Tre, nemlig Vaaren, Sommeren og Høsten, som i Menneske-Livet kaldes Barndom, Ungdom og Manddom, hvortil Alderdommen, som Livets Vinter, kun synes en sørgelig Tilgift. Da nu Ti 31 (VU) den er langt fra at bide saa stærkt paa et Folke-Liv, som paa ►Enkelt-Mandens, og gnaver endnu meget langsommere paa Menneske-Slægtens i det Hele, saa giælder det ►aabenbar i ►Universal-Historien fornemmelig om at vide, hvad der hører til hver Tids-Alder, og ►hvorvidt vi nu omtrent er rykket frem i det store Levnets-Løb; thi veed vi kun det, da kan Hoved-Begivenhederne ogsaa give os et Overblik af Udviklingen og et Glimt af Maalet, som naturligviis er det Høieste vi kan vinde ved at ►lægge os efter Verdens-Historien. Snart komme vi nu til den Indsigt, 26at hvad vi i Stats-Historien kalde Old-Tiden, eller Phønicers, Jøders, Grækeres og Romeres Leve-Tid, svarer til Ungdommen i ►Enkelt-Mandens Liv, saa Barndommen maa være gaaet forud og, skal Livet ikke være spildt, Manddommen følge efter. Her er unægtelig Knuden i ►Universal-Historien, thi ingen af nysnævnte Old-Tidens ►Hoved-Folk fortsætte ►aabenbarlig deres Liv giennem Middel-Alderen, saa det kan synes ►som Menneske-Slægten da maatte begynde for fra igien, men at alle historiske Folk har enedes om at kalde den Tid Middel-Alderen, som er Manddoms-Navnet, viser dog allerede, den har gjort et tilsvarende Indtryk paa dem, og ved nøiere Eftertanke opdage vi let, at det Vildsomme i den reiste sig nødvendig deraf, at Nord-Boerne, som skulde fortsætte Menneske-Livet fra Oldtiden, havde baade Alderen og Kræfterne dertil, men fattedes deels Lysten og deels Hjelpe-Midlerne til at gjøre det sømmelig, saa de maatte fra alle Sider tages i Skole, hvad de naturligviis krympede sig ved, og Sagen gik da i Lang-Drag, saa det var først ved Reformationen, de Dygtigste besluttede ►dem til for Alvor at lære deres Lexe, og det er først nu vi kan begynde videnskabelig og derved ret kiendelig at fortsætte Menneske-Livet fra Old-Tiden. Herved knytter sig en ny Haarde-Knude, da Alderdommen kommer bag paa os, just som vi skulde gjøre videnskabelige Kæmpe-Skridt, hvad paa de gamle Dage, selv naar det ikke forbyder sig selv, dog altid falder ubeleiligt, saa det er intet Under, at selv de Fleste, der nedstamme fra 📌Nordens ►Kæmper, nu hellere slaae dem til Ro, enten med 37 (US) den Tanke, at Old-Tiden stilede for høit, eller med den, at vi sovende er kommet Maalet saa nær, at vi, med ►Kieppen ►til det tredie Been, ret magelig kan skræve til det. Det Første er nu imidlertid at gjøre det Samme som Pa27pisterne skal have gjort ved Reformationen, nemlig at opgive Fortsættelsen af Livet saavelsom dets høie Maal, og 32 (VU) det Sidste lader sig ligesaa ►aabenbar kun giøre i Drømme; thi at ville forklare Menneske-Livet, førend Man endnu giennem ►Universal-Historien har lært at kiende det heelt og forstaae det ret, er jo saa barnagtigt, at saa gamle Folk som vi ere, bestemt maae gaae i Barndom før vi, uden at skiemte dermed, kan tale derom.

✂ Have vi nu saaledes orienteret os i Tiden og besluttet at ►finde og skikke os i den, da forlange vi hverken udførlige Beretninger om Slægtens Barndom eller en nøiagtig Tids-Regning for den, men ønske blot at vide, ►af hvad Rod det forunderlige Barn er oprundet, hvilke Anlæg Det viste, hvilke Hændelser der havde ►mærkelig Indflydelse paa Det for hele Livet, og hvorlænge omtrent Barndommen varede. Herom finde vi da ogsaa forunderlig kort og klar Beskeed i de første Kapitler af den mageløse Bog, der ►vel oprindelig er Jødernes hellige Skrift, men er først ved Christendommen saaledes udbredt, bevidnet og beseiglet, at der ikke gives en paalideligere Hjemmel i ►Universal-Historien.

✂ Med Ungdommen er det nu ►vel allerede en anden Sag, thi naar hvert Folk gaaer paa sin egen Haand, faae de naturligviis hver sin Historie og lettelig hver sin Tids-Regning, som kunde forvilde slemt; men til vor store Lykke holdt dog eet Folk fast ved Menneske-Slægtens almindelige Tids-Regning og kom saa betimelig i ►Berørelse med Old-Tidens andre ►Hoved-Folk, at vi derved komme ind i deres Tids-Regning, og for at giøre vort kronologiske Held fuldstændigt, er det samme Folk til endnu, regner endnu fra Verdens Skabelse og er, uden al Sammenligning, den bedste Regne-Mester i hele Verden! Da der kun er eet Folk at giætte paa efter den Beskrivelse, 28veed Enhver, her menes Jøderne, som, naar vi skrive 1832 efter 👤Christi Fødsel, skrive 5593 efter Verdens Skabelse og har i det Mindste siden 👤Moses Tid neppe kunnet tage Feil, da Man i ►det borgerlige Liv kun lægger eet Aar til ad Gangen. Ogsaa i Tids-Regningen kan vi da giøre et Kæmpe-Skridt, blot ved at gaae ud af Studere-Kamret ind i ►det borgerlige Liv hos Jøderne og de Christne; thi derved faae vi de to ypperste ►Hoved-Folk, hvis Levnets-Løb hænger sammen og udfylder 38 (US) hele den historiske Tid, til Hjemmel for vor Tids-Regning, og det er der ganske anderledes Hold i, end Aars-Tal i gamle Papirer, som let kan være ►forskrevne eller forfalskede og nye Regnestykker enten efter de skrevne Tal eller paa fri Haand, hvad her vil sige: i Luften. Veed vi derimod først fra Livet, ►at det paa saa lidt 33 (VU) nær, som slet ingen kiendelig Forskiel kan giøre i Menneske-Slægtens Levnets-Løb, er 1832 Aar siden► 👤Christus blev født og at da skrev Jøderne omtrent 3761, da kan vi i Bøgerne stave os til Alt hvad der i denne Henseende ►ligger Magt paa, thi da Jøderne komme i ►Berørelse baade med 👤Cyrus, 👤Alexander og 👤August, see vi strax, hvad der er Hoved-Sagen, at Jødernes egenlige Folkeliv er endt, da Grækernes begynder, saa den Ebraiske, Græske og Latinske Historie kun i Slutningen, da vi kiende Forholdet mellem ►Regningen fra Verdens Skabelse, ►den første Olympiade og ►📌Roms Bygning, løber parallel.

✂ Hvorlænge Menneske-Slægtens Ungdom nu omtrent har varet og hvad ►den egenlig førde i sit Skjold, kan vi da umuelig lære ►enten af de stumme Ægypter eller ►de sildefødte Græker, men ene af dem der havde baade giennemløbet og ►beskrevet et ►daadfuldt ►Borger-Liv, før 👤Solon gav 📌Athenen Love og Perser-Krigene aabnede den Universal-Historiske Skue-Plads for Grækerne, ligesom 📌Thermopylæ aabner 📌Grækenland for os. Ogsaa her vises vi da til Jø29derne som det Eneste af de Folk, der indlemmedes i 📌Perser-Riget, hvis Historie, beskrevet af dem selv, er kommet til os, thi medens det er Enhver uformeent at sværme om, hvor langt herligere og klarere Slægtens Ungdom vilde svæve for os, hvis vi enten havde de gamle Ægypters eller Phønicers, Babyloniers og Persers Historie beskrevet og Tids-Regning forklaret af dem selv, saa er det dog ►aabenbar Daarskab at indbilde sig, Man derved oplyser Tids-Regningen og den gamle Historie, som man tvertimod med ►Flid bringer i Vilderede, ved at vrage den eneste ordenlige Underretning, vi har, og phantasere over Forvirringen.

✂ ►Vistnok have Nogle af vore Natur-Kyndige fortalt os, de kan see paa Bjergene, især paa dem af Kampe-Steen (Granit), at Verden maa have staaet meget længere end baade fem og sex tusind Aar, og det skal naturligviis være os en stor Fornøielse at høre dem giøre Rede for deres store Opdagelser saavel i Jordens Skiød som paa dens Overflade, ►naar de beflitte ►dem paa at tale jævnt og tydeligt; men saalænge de ei agte det Umagen værdt at giøre sig tydelige for Historie-Skriveren, kan de 39 (US) umuelig vente, at han, hvis han duer noget, ændser deres Indvendinger, og selv naar de naturlige Kiends-Gierninger staae klart for ham, er det et stort Spørgsmaal, om de sædvanlige Slutninger derfra vil findes ligesaa urokkelige som Klipperne. Sæt 34 (VU) nemlig, at Bjerg-Lagene virkelig beviiste, at Dannelsen deraf maatte være begyndt for hundrede tusind eller for en Million Aar siden, da sluttede man deraf ganske rigtig, at de Skrift-Kloge ►løb med Lim-Stangen, da de vilde giøre det til en Troes-Artikel, at Verden var skabt af Intet for 5, 6000 Aar siden, men det gjorde de jo under alle Omstændigheder, baade ved at ►indskyde deres eget Intet i Skabelses- ►ͻ: Dannelses-Ordet, hvor det havde 30slet intet at giøre► og ved at ville paabyrde den Christne Kirke en splinterny Troes-Artikel og hele den lærde Verden deres Exeges som en aabenbaret Historie. See vi derimod paa ►den Mosaiske Beretning om Verdens Skabelse, da lader den sig ikke blot forene med en høiere Ælde for Biergene end for Menneske-Slægten, men synes selv at forudsætte Bjergenes, ligesom den bestemt forudsætter Vandets Tilværelse, og nu er det jo naturligviis fra den Skabelse de selv forestillede sig og ei fra den, vore Skrift-Kloge hittede paa, at Jøderne regnede Aarene, ligesom heller ingen kan nægte, at den Natur, hvoraf Man skal kunne drage rimelige Slutninger om Menneske-Slægtens Alder, maa være dens egen og ei Bjergenes Natur; thi selv om Mennesket var sprunget ud af to Flinte-Stene, kunde han godt være en Million Aar yngre end de. Sandt nok, at skulde Menneske-Barnet enten skabt sig selv, eller hvad der løber ud paa det Samme, udviklet sig af en Østers, en Græs-Hoppe eller Orang-Utang, da maatte det sagtens taget Tid, men var formodenlig ikke lykkedes endnu, saa vi giætte med Nødvendighed paa en Aarsag til vort Liv, hvori der i det Mindste var ligesaameget som i Virkningen, og forudsætte dristig at vore ►første Forældre var i det Mindste lige saa menneskelige som Børn er nu, uden at finde det ►urimeligt, hvad vi læse i Jødernes hellige Skrift, at de, der, som de første Mennesker, kom ►underlig til Verden, var baade større og fremmeligere Børn end de findes nuomstunder.

✂ Saameget om den universal-historiske Tids-Regning i det Hele, og for Resten ►klarer den sig, som sagt, fra ►👤Cyri Dage af, saa alle de store Stats-Begivenheder hos Old-Tidens ►Hoved-Folk kan vi ordne efter Tids-Følgen, og at vi ikke derefter kan ordne de løse Rygter, Grækerne have opskrevet om deres egen og andre Folks Old-Tid skal være 31os ligegyldigt, da vi 40 (US) først maatte vide hvad der virkelig var skeet før det lønnede Umagen enten at spørge hvor eller naar. Hermed være det ingenlunde sagt at Grækernes ældre Sagn ei har nogen historisk Værdi, thi de er jo i alt Fald selv en Aands- 35 (VU) Historie, men kun at paa dem er den sædvanlige ►Regning spildt, og at de i Verdens-Historien ei har mindste Krav paa at staae ved Siden ad de ►uskatteerlige Efterretninger om Slægtens Old-Tid, som vi finde i Jødernes hellige Skrift, ordenlig fortsatte fra 👤Moses til 👤Cyrus.

✂ Hermed er da peget paa det Vigtigste, der ved Verdens-Historien foreløbig maa komme i Betragtning, og det maa ikke undre os Nord-Boer, om vor Maade at behandle og oplyse Historien paa, vil forekomme andre Folke-Færd fremmed, thi ligesom Jøderne er det eneste Folk der regner fra Verdens Skabelse, saaledes er Nord-Boerne det eneste Folk, der i deres ►Natur-Stand (Hedenskab) ►regnede paa Verdens Ende som deres høieste Triumph, og er, tilligemed Jøder og Græker, de eneste bekiendte Folk, der følde sig aandig og levende knyttede til Guderne og deres gamle Forfædre. Kun hos dem er derfor Historien blevet levende opfattet og samvittighedsfuld eftersporet, som vi kan see paa Mose-Bøgerne, 👤Herodots Græske ►Musæum og den Islandske ►Heimskringla. Kun hvor Man troede at den ældste Historie-Skriver talede med ►den Herre, Ansigt til Ansigt, som ikke lyver og ►i hvis Billede Mennesket er skabt, eller der, hvor Historien forgudedes, som ►Mnemosyne Moderen til alle ►Muser eller som ►Saga ►Odins Fortrolige, kun der kunde ►Universal-Historien i ►Vidskabs-Tiden vente sig ærbødige Dyrkere med Hjerte for det Underfulde i Slægtens Levnets-Løb, og med Øie for det Guddommelige Forsyn, hvoraf det styredes til et fjernt men herligt og straalende Maal, hvor Helten af Gudernes 32Æt, skiøndt han ved et sørgeligt ►Fald i den tidlige Barndom nedsank i ►de Dødes Rige, dog, opreist ved sin Faders Gunst og seierrig ved Hans overordenlige Bistand, finder ►den Livets Krone og det Udødeligheds-Bæger, som var Gienstanden for hans Længsel og Løsenet for hans Kamp.

✂ Men nu vanke Jøderne alt giennem meer end Sytten Aarhundreder ustadige omkring uden Tempel og Throne og med tilbundne Øine for den Soel-Hverv i ►Tidernes Fylde, hvorpaa de ventede fra Arilds-Tid og som ene løser baade deres og hele ►Slægtens Gaade, og Grækerne, skiøndt det undtes dem at see Morgen-Røden fra det Høie, at blive boende i deres ►Fædres Land og nys igien at afryste Barbarernes Aag, saa 41 (US) ere de dog endnu som Fremmede i deres eget Hjem og fremmede for den Videnskabelighed, deres høibaarne ►Fædre udklækkede, saa vi Nord-Boer for Øieblikket er det eneste Historiske Folk, der er istand til videnskabelig at fortsætte sine ►Fædres Lev 36 (VU) nets-Løb, dragende Fordeel af al den Udvikling, Tiden har medført og alle de Oplysninger den har bragt, uden at bukke os for Nogen af alle de Vildfarelser, Misbrug og Misgreb, Mellem-Tiden kun synes at have helliget og en død Videnskabelighed at have mesterlig befæstet. Vi kan umuelig tvivle om, at baade Jøder og Græker skal tage Deel i Seieren, de saa kraftig have forberedt og saa levende haabet paa, thi til ►Ragnaroks-Kampen, sagde vore Gamle, vækker ►Gjallar-Hornet alle ►hensovne Kæmper; men for Øieblikket er de dog at ligne ved en affældig Olding og et umyndigt Barn, til hvis videnskabelige Værger og Formyndere vi ere satte mod de Romerske ►Ulve og Ørne, der endnu forfølge dem og behandle deres rige Arve-Gods som et Rov. Medens vi derfor selv ere gyldige Vidner i 📌Nordens Historie, erklære vi, at i det Mindste ved Bogtrykker-Kunstens Opkomst var baade Jøder og Græker gyl33dige Vidner om deres Skrifters Ægthed og at desuden den Christne Menighed vidner for Jøderne ►lige op til den Dag, de endnu havde Tempel og Skrift-Kloge. Dristig oprulle vi derfor den universal-historiske Kiæde fra 📌Palæstina giennem 📌Grækenland og 📌Rom til os, og sige rolig: har den ikke Gyldighed for Andre, saa har den det dog for Jøder, Græker og Nord-Boer, og hvem der nu ikke føler sig i Slægt med dem, ►oprulle en Anden, ►om han kan finde den, eller nøies foruden, men han ►prøve ikke paa at forvirre og forvanske os denne, thi det kan vi ikke taale, og behøve det, saasandt vi er ►Kæmpernes ægte Børn, ikke heller; thi da er vi Mænd for at bryde Baner, hvor de ikke ►alt findes brudte og at bortrydde de Hindringer, vi møde underveis. Hvem der enten finder det fornøieligere at være hvad vi, med vore ►Fædre, kalde et Dyr, eller ærefuldere at være en saadan Selv-Stændighed, som vore ►Fædre kaldte en ►Rim-Thurs, ham har vi Intet at misunde, men misunder han desuagtet os hvad han selv ikke skatter og vil skille os derved, da maa han ikke ►fortryde paa, ►om det ►svider til ham, at vi har baade ►Mjølner og ►Gungner endnu og ►lader dem uspart, ►hvor det giælder ►Asgaards Fred. Vore Børn og Børne-Børn kan umuelig ►fare bedre, ►enten i Kirken, i Skolen eller i ►det Borgerlige Selskab, end ved efterhaanden at høste hvad der blev saaet i 📌Palæstina, 📌Grækenland og ►det Gamle 📌Norden, saa det maae 42 (US) vi nødvendig stille dem for Øie, som vi fandt det, og ►frede om det, til de blive store og vi blive smaa, da det faaer blive deres egen Sag, om de vil bytte 📌Israels Herlighed, 📌Græ 37 (VU) kenlands Ynde og 📌Nordens Haab bort for ægyptiske Mumier og romerske Ære-Porte. De vil imidlertid formodenlig snart see, at aldrig noget Bytte var mere gjort ►paa Bedrag, fordi de, ved at 34holde fast paa hvad vi overantvorde dem, faae i Tilgift Alt hvad Man kan byde dem ►derfor, og har hvad Mennesker af vor Slægt immer trængde til, men aldrig fandt, ►uden hvor ►den Prophetiske og Apostoliske Aand svævede over Vandene: har i Kirken en kraftig og ►trøstelig Spaadom, der naaer til de evige Høie, i Staten en Retter-Gang, hvorved Fattig-Folk kan vinde og hvormed der stiles paa al den Frihed og Lighed, Man med Rette kan forlange, og endelig i Skolen en historisk fremskridende Oplysning, der langsomt men sikkert udvikler ►Adel-Menneskets Forestillinger om sig selv, om Gud og Verden, til al den Klarhed, de, uden at blive døde og tomme Begreber, i Støvet kan modtage. Saa lydelig og saa gyldig vidner allerede Erfaringen om Christendommens mageløs velgiørende Virkninger i det daglige Liv og dermed paa ►det Borgerlige Selskab, at der hører djævelsk Menneske-Had eller tyk historisk Vankundighed til at ønske dem afbrudte, og ►Dens Fortjenester af Menneske-Aandens Udvikling til Forstand i alle Retninger, og derved af Oplysning og Videnskabelighed, ere ►vel for Øieblikket saare miskiendte, men dog i Historiens Lys for aabne Øine umiskiendelige, da Troen ►aabenbar ligesaavel har udviklet den Forstand, der bekæmper som den der forsvarer den. Nu at tænke, at disse Virkninger kan vedblive, uagtet Man bortkaster Ærbødigheden for den levende Anskuelse af Gud og Mennesket, der ►aabenbar var ►det virkende Princip, det er saa ufornuftigt, at man maa skamme sig ved at tiltroe Nogen den Taabelighed, der ikke selv udtrykkelig vedkiender sig den, og at ville sætte den Romerske Fornuft i den Christelige Anskuelses Sted, er, baade efter Sagens Natur og Erfaringens Vidnesbyrd, at gjøre Døden til Livets, Vold til Rettens, Tyranni til Frihedens og Barbari til Oplysningens Statholder, saa i Sammenligning dermed var Middel-Alderens 35groveste Overtro paa Paven knap værd at ►nævne som Daarskab. Dog, sikkert vil det ogsaa snart indsees overalt, hvor Jøder, Græker og Nord-Boer have aandelige Frænder, og uden for den Kreds, stor eller lille, nytter det naturligviis ligesaalidt, som blandt dem der skabtes ►til Umælende, at tale om 43 (US) den Menneske-Aand, der svævede over Helte-Folkene og svæver endnu over deres Børn, ►naar ikke ►Fædrenes Tanke-Gang og Tunge-Maal ►ere blevne 38 (VU) dem aldeles fremmede, og at de, der ikke kiende Aanden, ei heller har mindste Forstand paa dens Løbe-Bane, eller Ærbødighed for dens Maal, er saa naturligt, at det intet Øieblik maa forbause og skal kun giøre os ondt, fordi vi har den velgrundede Overbeviisning, at overalt hvor der lyder et Tunge-Maal, hvori vi kan udtrykke vor Tanke-Gang, der høre de som tale oprindelig til vor Slægt, om de end sank saa dybt, at vi maae skamme os ved at kalde dem Frænder!

Barndommen.

(omtrent 1900 Aar).

Old-Tiden.