↩ Den eneste Bygning i det Enkelte, 👤Herodot beskriver, er Templet af otte Taarne, det Ene oven paa det Andet, for den Babyloniske Over-Gud, som han kalder ►Bel-Zeus, hvorved han anmærker, at der gik en Vindel-Trappe udenom, med Sæder midtveis at hvile sig paa, og at i det øverste Taarn var et Allerhelligste uden Billed-Støtter, blot med et Guld-Bord, og 171 (US) en prægtig ►Loibænk, hvorpaa Chaldæerne, som var Gudens Præster, fortalde, han ►imellem kom 201og strakde sig, hvad 👤Herodot dog var ligesaa treven til at troe, som en lignende Præste-Fortælling, han havde hørt i 📌Thebe i 📌Ægypten. Først lavere, i et af de andre Taarne, saae Man ►Bel paa en Guld-Throne, med Bord og Skammel for sig af samme Malm, som Chaldæerne vurderede til 800 Talenter, men en Guld-Støtte, tolv Alen høi, som før skulde været der, gav Præsterne 👤Kserxes Skyld for at have ranet. I Forstuen til det Allerhelligste stod to Altere, et Mindre af Guld, hvorpaa kun maatte offres diende Lam, og et Andet, hvorpaa der offredes Faar, og forbrugdes, efter Chaldæernes Sigende, aarlig paa Høitiden Røgelse til tusind Talenter*►Herod. I. 181–83..