↩ Hvor stor 📌Babylon egenlig har været, er de Lærde endnu ikke blevet enige om, fordi Beretningerne er forskiellige og ►Stadierne var ligesaa, og Ulykken er ikke stor, da vi nu dog veed, hvor den har ligget: lidt nordenfor 📌Helle, under 32 ►Gr., som er een mindre end 📌Bagdads og to mere end 📌Bassoras ►Poli-Høide; men da Engellænderne, ved at opmaale Bolværket, har fundet det een Miil langt, og vi af 👤Herodot see, at Alting var afmaalt og ►snorret der, ligesom i 📌China, kan Man vist frit antage fire Mile for den 400 Stadiers Omkreds, 👤Herodot tillægger den. Derefter var den nemlig større end 📌Paris, og det er jo Alt hvad Man kan vente, da den, efter ►de Gamles eenstem 170 (US) mige Vidnesbyrd var meget mindre end 📌Ninive. I Øvrigt forsikkrer 👤Herodot, det eneste Øien-Vidne, vi kan beraabe os paa, at 📌Babylon var den Kiønneste af alle de Byer han havde seet, med deilige, ►snorrette Gader, baade paa Langs og Tværs, og med Huse for det Meste paa tre, fire Stokværk, og at, siden 📌Ninives Undergang, var det ogsaa den største By i hele 📌Asien, anlagt i regelmæssig Firkant paa begge Sider af Floden, hundrede Stadier paa hver Leed. I Henseende til Murene er det lidt underligt med hans Beskrivelse, i det han deels omtaler dem som staaende for hans Øine, men ved en anden Leilighed synes at sige, 👤Darius Hystaspis havde revet dem ned, og deels giver dem den ►urimelige 200Høide af 200 Alen, endogsaa ►vel maalt, uagtet vi hos 👤Diodor see, at selv 👤Ktesias, der pleiede at tage Munden saa fuld som mueligt, kun giættede paa halvtredsindstyve Favne, som Andre forkortede til saamange Alen. Da det imidlertid er klart, at 📌Babylon havde Mure endnu, da 👤Alexander drog derind, og 👤Herodot er sikker nok, maa der enten ►stikke en Feil i vor Text, eller den maa kunne forstaaes saaledes, at 👤Darius kun har ►beklippet Murene, og Babylonierne, 👤Herodot talde med, har da benyttet Leiligheden til med Munden at forhøie dem. Heri bestyrkes Man ved at see paa det Hele, thi 👤Ktesias, som holdt af ►at kiøre og vende, giør Murene brede nok til sex Vogne, men 👤Herodot, som i den Henseende turde troe sine egne Øine, melder kun at der var Rum imellem Taarnene til een Vogn med fire Heste, men at der udenfor Muren var en breed og dyb Grav, smækfuld af Vand, og den har 👤Ktesias formodenlig regnet med. Af den Grav, siger ellers 👤Herodot, skal Leret være taget til Mur-Stenene, men ►Limen eller Jord-Beget var hentet nordenfor oppe ved 📌Is (📌Hit) hvor det findes i Mængde. Der var endelig, siger han, ogsaa en indvendig Mur, endeel mindre end den Yderste, og det maa være den, Engelænderne har fundet kiendelige Spor af paa Øster-Siden, som to Been af en Triangel med Floden til Grund-Linie og Porten i Spidsen*►Herod. I. 178–81. III. 159. ►Diodor II. 68..