XXXV. 📌Italien.
✂
Hvor kun Træ har friske Blade,
Frugt paa Kvist, og Marv i Grene,
Hvor den tynde Over-Flade
Kun har Blomst med Farver rene,
Hvor i Kirke, ►som paa Gade,
Storhed har kun Bauta-Stene,
Hvor, i ►Hesperiders Have,
Alle ►Muser har kun Grave;
✂
Hvor, som i de Dødes Rige,
Timer kun og Floder rinde,
Hvor kun ►Sti-Mænd føre Krige,
Hvor kun Silke-Orme spinde,
Hvor kun Svovel-Luer stige,
Hvor kun Slave-Lænker binde,
77Hvor kun Død og Dorskhed finder
Hundrede Med-Beilerinder;
✂
Der engang, i gamle Dage,
Efter Faldet af Tyranner,
Mellem Børn af Gother ►strage,
Longobarder og Normanner,
Saae man Travlhed uden Mage,
Over Bog, ►som under Banner,
Der opstod, trods 📌Rom og Paven,
►Skjaldskab, ►Konst og Kløgt af Graven!
✂
📌Rom sig dreied snu og snedig,
►📌Florents var sig selv en Gaade,
📌Pisa, 📌Genua, 📌Venedig,
Kappedes om ►Kram og Flaade,
Alle, ►hvor kun Rum var ledig,
Kappedes om Roes og ►Baade;
►Som mod Tysker stod Latiner,
►Gvelfer stod mod ►Gibelliner!
✂
Paa hver Markeds-Dag i 📌Brügge
Steeg min Velstand og min Hæder,
Mine Sømænds Drift og Lykke
Priste 📌Nordens Hanse-Stæder!
Ædel-Steen, og Gylden-Smykke,
Indigo og Purpur-Klæder,
Bomuld, Perler og Korender,
Alt gik giennem mine Hænder!
✂
Til 📌Salerno ►Læge-Vætten
Vinkede med ►Sundheds Bæger;
Fra 📌Amalfi Romer-Retten
Kom, at tæmme Tyv og Jæger,
78Der ►og ►stak, hos ►Nordmands-Ætten,
►Naalen som mod 📌Norden peger,
Saa hos mig selv lærde ►Giække
►Styrmands-Konst paa Borg og Snekke!
✂
Dog, mit herlige 📌Athenen,
Hvor min Tunge fandt sin Tone,
📌Florens! Du er Ædel-Stenen
I min tabte Dronning-Krone!
Stolt er af din Glands ►Camenen,
Hilser fra sin Marmor-Throne
I dit ►Høie-Loft, med 👤Gjotti,
Hundreder til 👤Buonarotti!
✂
Hvilken Skjald er stor som 👤Dante!
►Dog end 👤Chaucer fandt sin Mester,
👤Galeazzos 👤Violante!
Mellem dine Bryllups-Giæster,
►Lærde Blomster at udplante
Af mit Tempels Over-Præster:
Af 👤Boccaz og 👤Lauras Sanger,
►Bod for hvem jeg aldrig ►fanger!
✂
Var hos mig ►►Latinus jordet,
Stod ►og her han op af Døde,
Her oprandt, med Romer-Ordet,
►Vidskabs gyldne Morgen-Røde,
Ved hvis Kys, trods ►Tyrke-Mordet,
►►Hellens Kinder maatte gløde!
Ved det Kys forligdes glade
►Æneid og ►Iliade!
✂
Dog, hvi skal jeg, kun til Kvide,
Mindes lam min Løbe-Bane,
79Koglende ved Midnats-Tide,
►Helte-Skyggerne opmane,
See dem blege ►giennemskride
Hallen, under Dødning-Fane,
See paa Ny min Roes nedstige
Med dem til de Dødes Rige!
✂
Nei, 👤Villani! ►bane-saaret
Af min falske Yndlings Pile,
Ei som du, i Jubel-Aaret,
Kan ad ►Skyggerne jeg smile,
Og med ►Epheu-Krands paa Haaret,
Male dem, mens de bortile!
Kun i Glemsel, ei i Minde,
Fattig Lindring jeg kan finde!
✂
Ak, 👤Colombo! ei berømme
Kan jeg Lykken, dig at føde,
Thi for dine stærke Drømme
Grusomt maa din Moder bøde:
Med dem sank i fjerne Strømme
Hendes gyldne Aften-Røde;
Efter Maane-Skin, i Kvælde,
Mørket brat brød ind med Vælde!
✂
👤Ariost og 👤Tasso! Begge
►Maane-Soten har I malet,
►Stavet paa at sammenlægge
Fasten ret med Carnevalet!
Efter Eder har kun ►Giække
Mig et Øieblik ►hugsvalet:
Rigtig kun paa ►Narre-Sæde
►Kan man baade lee og græde!
✂
80👤Bonaparte! Lys du tændte,
Som 📌Vesuv i Vinter-Nætter,
Tryllet frem, hvor klart det brændte,
►Syndes Alt hvad Stort udretter;
Men, o vee! med Afmagt endte
Sig Fortvivlelsens ►Idrætter,
Som, naar over Bjerge rømme
►Dødninger for Lava-Strømme!
✂
Ak, 📌Pompeii! dine Sale
Sjunkne under Aske-Taget,
Dine Drikke-Kar i Dvale
Kun til Gru jeg har opdaget,
De min gyldne Tid afmale,
Jordet under Bogstøv-Laget,
Vidne kun, naar frem den træder,
Om hvad haabløs jeg begræder!
✂
Nys, som ►Niobe, jeg vilde
Mod al Pine mig forhærde,
Mig i Marmor selv afbilde,
Mageløs, med Trods-Gebærde;
Men, o vee! hvor jeg foer ilde!
Domme-Dag er nu paafærde;
►Kommer, Bjerge, mig at skjule!
Selv min Kunst fordunkler 📌Thule!