↩ Striden fik med 👤Müllers indirekte støtte “et andet og alvorligere Udseende” (sp. 1663). Før havde den blot været en “literair Politi-Sag” (sp. 1662), altså en strid uden alvor, og blot udtryk for unge og umodne studenters trang til at ytre sig. Men siden 👤Müller er “en bekiendt alvorlig og agtværdig Videnskabs-Mand”, kan “ingen Alvors-Mand længer behandle Sagen som Spas” (sp. 1664). Grundtvig forskyder tilsyneladende stridens perspektiv fra at handle om 👤Baggesens ret til at kritisere 👤Oehlenschlägers værk, til at handle om studenternes “Ret til at udfordre Baggesen”. Konklusionen var givet. Det havde de ikke. Når studenterne if. Grundtvig ikke er i stand til at skelne mellem person og værk, er deres opfordring til 👤Baggesen blot en tom gestus. Grundtvig opretholder skellet mellem 👤Baggesens kritiske aktivitet, og 👤Baggesen som person gennem metaforerne pen og ånd på den ene side, mund og legeme på den anden. Hvis studenterne vil kritisere 👤Baggesen, er det: