Anledning
✂ 👤Abraham Kall blev den 28. juni 1817 fejret for sin status som jubellærer, en hædersbetegnelse for en lærer, der havde haft 50-års jubilæum. Han havde virket i 52 år på universitetet, først som universitetsbibliotekar, siden som professor i græsk og endelig som professor i historie og geografi. Den 2. juli kunne han tillige fejre sin 74-års fødselsdag. Begge dage blev højtideligholdt, og de to begivenheder afstedkom en mængde bidrag i aviser og tidsskrifter, hvor 👤Kall blev hyldet for sine meritter. Den megen opmærksomhed takkede han offentligt for ad to omgange i ►Adresseavisen hhv. den 30. juni og den 5. juli.
✂ Til fødselsdagsfesten var Grundtvig endnu engang trådt i karakter som lejlighedsdigter og havde skrevet skålsangen med førstelinjen “Fra Arildstid har Dannemænd”, der blev trykt sammen med fire andre sange (af 👤Jens Baggesen, 👤Finn Magnusen, 👤Knud Lyne Rahbek og 👤Caspar Johannes Boye) i et lille hæfte – se faksimileringen. Han undlod derimod at fremsige et digt, som han også havde skrevet til festen; i stedet blev det indlemmet i første hæfte af ►Danne-Virke 3, som udkom 12. juli, med titlen “Ved Abraham Kalls Jubilæum”.
✂ Ud over arbejdet med at oversætte 👤Saxo og 👤Snorre beskæftigede Grundtvig sig indgående med historien i disse år med flere udsendte historieværker: Det første udkom i 1812, ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng, og sidst i september 1817 kom udvidelsen ►Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum. I ►Danne-Virke-artiklerne (1816-1819) forsøgte han erkendelsesteoretisk at begrunde sit historiesyn.
✂ I sommeren 1817 gjorde Grundtvig sig endnu forhåbninger om at kunne opnå fast embede som professor i historie. Det blev dog ikke en vej, han skulle få lov at gå.