Grundtvig, N. F. S. Fra Arildstid har Dannemænd

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der er ikke bevaret noget komplet manuskript til værket.

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende udkast til “Fra Arildstid har Dannemænd”:

Signatur Type Indhold
Fasc.-nr. 388.27 Udkast 1. strofe af “Fra Arildstid har Dannemænd”

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 307.

Grundtvigs sang med titlen “Fra Arildstid har Dannemænd” blev trykt i forbindelse med 👤Abraham Kalls 74-års fødselsdag i hæftet Sange ved Højtiden den 2den Julii 1817, s. 13-16. Hæftet indeholder fem sange, hvor Grundtvigs bidrag er det sidste. Det blev trykt i København hos Schiøtz & Mandra.

Oplagets størrelse og evt. pris er ikke kendt.

Senere udgaver

Sangen blev uden ændringer, men med udeladelse af melodiangivelse, samtidig trykt i tidsskriftet Dansk Minerva, juni 1817, s. 90-93, tillige med de fire sange fra hæftet samt en sjette. Dansk Minerva blev udgivet af 👤Knud Lyne Rahbek og trykt hos Schiøtz & Mandra på hofboghandler Beekens forlag.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, opstilling: k, ex. 2 (ubeskåret, omslag af blåt karton).
  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, katalognr. 6.3 (beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, Fr. Thorkelins Grundtvig-Samling (beskåret og indbundet; stregkode: 011379696-000010).

Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven. Den følgende bibliografiske beskrivelse tager udgangspunkt i eksemplar 1.

Beskrivelse

Hæftets format er oktav; siderne måler ca. 117 × 183 mm og består af skrivepapir med tydelige kædelinjer.

Intern varians

Der er ikke blevet konstateret intern varians, hverken af tekstlig eller materiel art, i de kollationerede eksemplarer.

Tekstkritik

Anvendt litteratur