Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Fra Arildstid har Dannemænd Ved Abraham Kalls J... / Indledning

Grundtvig, N. F. S. Fra Arildstid har Dannemænd Ved Abraham Kalls Jubilæum

Grundtvigs Værker

✂
✂

Anledning

✂ 👤Abraham Kall blev den 28. juni 1817 fejret for sin status som jubellærer, en hædersbetegnelse for en lærer, der havde haft 50-års jubilæum. Han havde virket i 52 år på universitetet, først som universitetsbibliotekar, siden som professor i græsk og endelig som professor i historie og geografi. Den 2. juli kunne han tillige fejre sin 74-års fødselsdag. Begge dage blev højtideligholdt, og de to begivenheder afstedkom en mængde bidrag i aviser og tidsskrifter, hvor 👤Kall blev hyldet for sine meritter. Den megen opmærksomhed takkede han offentligt for ad to omgange i ►Adresseavisen hhv. den 30. juni og den 5. juli.

✂ Til fødselsdagsfesten var Grundtvig endnu engang trådt i karakter som lejlighedsdigter og havde skrevet skålsangen med førstelinjen “Fra Arildstid har Dannemænd”, der blev trykt sammen med fire andre sange (af 👤Jens Baggesen, 👤Finn Magnusen, 👤Knud Lyne Rahbek og 👤Caspar Johannes Boye) i et lille hæfte – se faksimileringen. Han undlod derimod at fremsige et digt, som han også havde skrevet til festen; i stedet blev det indlemmet i første hæfte af ►Danne-Virke 3, som udkom 12. juli, med titlen “Ved Abraham Kalls Jubilæum”.

✂ Ud over arbejdet med at oversætte 👤Saxo og 👤Snorre beskæftigede Grundtvig sig indgående med historien i disse år med flere udsendte historieværker: Det første udkom i 1812, ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng, og sidst i september 1817 kom udvidelsen ►Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum. I ►Danne-Virke-artiklerne (1816-1819) forsøgte han erkendelsesteoretisk at begrunde sit historiesyn.

✂ I sommeren 1817 gjorde Grundtvig sig endnu forhåbninger om at kunne opnå fast embede som professor i historie. Det blev dog ikke en vej, han skulle få lov at gå.

✂

“Fra Arildstid har Dannemænd”

✂ Sangen er en skålsang, der med udgangspunkt i danskernes historie og sagn udbringer skåler for forfædrene, heltene, skjaldene og de lærde. Historiens begivenheder er tidligere blevet besunget, ligesom Grundtvig besynger dem nu, hvilket 👤Kall har muliggjort gennem sit liv og virke i historiens tjeneste. Modsat de øvrige sange i hæftet gør Grundtvigs sig bemærket ved ikke at adressere den aktuelle fest, festens hovedperson eller anledningen.

✂ Melodien til digtet stammer fra en populær sang af 👤Johann Hartmann med titlen “Svend Tveskjæg havde sig en Mand”. Teksten til sangen er forfattet af 👤Edvard Storm, der udgav den under titlen ►“Thorvald Vidførle” (►1785, s. 153-157). Oprindelig er melodien komponeret til visen ►“Rolfs Skattekonge feig og ræd” fra 👤Birgitte Boyes heroiske skuespil, ►Gorm den Gamle (1784).

✂

“Ved Abraham Kalls Jubilæum”

✂ Hyldestdigtet indledes med et afsnit, hvor Grundtvig stiller sig ved siden af 👤Kall og vedgår sin arv som gammeldags af sind.

✂ I digtet nævnes flere gange skolebogen eller blot bogen. Grundtvig sigter hermed til den historiske lærebog, 👤Abraham Kall udgav i 1776, ►Den almindelige Verdens Historie. Værket var en udvidet oversættelse og bearbejdelse af 👤Johann Matthias Schröckhs ►Lehrbuch der allgemeinen Weltgeschichte zum Gebrauche bey dem ersten Unterrichte der Jugend (1774). 👤Kalls lærebog blev gennem et par generationer anvendt i latinskolerne i adskillige udgaver.

✂ Grundtvig noterer, at han ikke havde læst digtet højt til festen, fordi man ville have fundet indholdet upassende (s. 100). Formen, ustrofiske 5-fodstrokæer, ville ellers egne sig til at blive deklameret. 👤Rahbek giver udtryk for ikke at forstå denne påstand i sin anmeldelse af ►Danne-Virke-hæftet i ►Tilskueren den 29. juli, da det efter hans mening blot ville “have forøget Festens Høitid ved at fremsiges” (►Rahbek 1817, s. 430). 👤William Michelsen foreslår, at digtets upassende karakter muligvis består i, at Grundtvig i 👤Kall fandt en stærk forbundsfælle i kampen for et (gammeldags) bibelsk historiesyn (►1956, s. 114) fremfor tidens rationalistiske principper. Denne begrundelse synes 👤Flemming Lundgreen-Nielsen at tilslutte sig, men tilføjer, at det upassende også kan ligge i, at Grundtvig som vanligt taler en del om sig selv, og måske også i ordspillene på fødselarens navn og patriarken 👤Abraham (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 737).

✂

Abraham Kall og Grundtvig

✂ ►Den almindelige Verdens Historie kendte Grundtvig indgående fra sin tidlige barndom. Han har noteret i den omarbejdede dagbog fra 1802, at han som 8-årig blev stillet et sølvur i udsigt, hvis han lærte 👤Kalls bog, et projekt, der tilsyneladende lykkedes (►Grundtvig 1979, bind 1, s. 45). I digtet ►“Udby Have” (1811) mindes Grundtvig barndomstidens læsning af 👤Kalls bog, som tilmed var “grumme morsom” (►Grundtvig 1811, s. 110). I sangen og hyldestdigtet til 👤Kall kvitterer Grundtvig for den inspiration, 👤Kall siden barndommen har givet ham.

✂ Grundtvig var i særlig grad knyttet til 👤Kalls historiske fremstilling i lærebogen og til hans bibelske historiesyn; begge dele satte sit præg på Grundtvigs egne historiske skildringer. 👤William Michelsen har betegnet 👤Kall som grundstammen i Grundtvigs verdenshistoriske viden (►Michelsen 1956, s. 125).

✂ 👤Kalls gode omdømme som lærd professor bundede ikke i hans beskedne videnskabelige produktion (se fx ►Steenstrup 1883, s. 21-24). Oftest strandede hans stort anlagte projekter, hvad allerede nekrologen over ham i 1822 nævner (jf. ►Werlauff 1822, s. 111). Han gik dog for at være i besiddelse af en fremragende hukommelse, og var kendt for aldrig at afvise anmodninger om hjælp.

✂

Digtenes efterliv

✂ Sangen blev trykt samtidig med sanghæftet i ►Dansk Minervas juninummer 1817 (se tekstredegørelsen). Hyldestdigtet blev ikke genoptrykt i Grundtvigs egen levetid. Omtale fik hverken sang eller hyldestdigt ud over 👤Rahbeks i ►Tilskueren den 29. juli (►Rahbek 1817, s. 430).

✂

Anvendt litteratur