↩ Inden 👤Nordal Bruns død var Grundtvigs holdning til ham ikke entydig. I ►Verdenskrøniken 1812 omtalte Grundtvig ham f.eks. rosende blandt de “nordiske og kristelige i Sind” og fremhævede ►Einer Tambeskielver, men kritiserede samtidig, at “kun i Kirken, hvor han lod ►Bibelen raade for hans Aand som for hans Tordenrøst, blev han kristelig Digter” (►Grundtvig 1812, s. 335). I 1814 var 👤Brun en af de indflydelsesrige biskopper, Grundtvig tilegnede lærebogen ►En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand, der var præget af en bibeltro og forkyndende tendens. Grundtvigs teologiske meningsfæller nærede veneration over for den ældre biskop, og i et privat brev til en af sine norske venner kalder Grundtvig ham for “Fader i 👤Christo” (31. oktober 1814, i ►Breve 1924-1926, bind 1, s. 268).