👤Johan Nordahl Bruuns ►Amindelse.
✂
Seer du ei hist ved 👤Hakons ►Helle nær
Den matte ►Kiæmpe med det sjunkne Sværd!
Der fødtes han, der sukker han i Vaande,
Skal han sit Liv blandt Hedninger udaande?
✂
Hvad runger ►saa i Fjelde,
Hvad dønner over Søe?
Hvad gjalder ►saa med Vælde
Fra Bjerg til Mark og Øe?
✂
315
(PS4)
Hvad varsler ►vel den Torden?
Hvad vækker ►vel den Gru?
Hvad brast der ►vel i 📌Norden?
Brast 👤Einars Bue nu?
✂
291Hvi higer du tilbage
Min Aand, ⓘ
mod 📌Østen hen,
Til ►👤Davids høie Klage
For 👤Jonathan sin Ven►?
✂
Ak, Døn! ak ►vilst du sige
Til gamle 👤Olavs Aand,
At nu brast 📌Norges Rige
Udaf hans Kongehaand!
✂
Ak, skal nu 👤Olav springe
►Fra Bord i Kjortel rød!
Skal over Grav det klinge,
►Ak! 👤Jonathan er død►!
✂
►Skal Hedninger sig glæde
Og ►fange Overhaand?
Philistres Døttre kvæde
I 📌Gath og 📌Askalan►!
✂
Nei, Aand, ►lad af at grue!
Det toner over ►Strand:
Ei ►raader 👤Einars Bue,
Men Gud ►for 📌Norges Land.
✂
292
358
(US3)
Kun milde Taarer ►rinde
Ved 👤Olavs ►Hedenfart!
Livsaligt er hans Minde,
Hans ►Støv ►opstander ►klart.
✂
316
(PS4)
Lad Harpen liflig tone
Om ►Nordahl Jonathan!
Nu fandt han 📌Norges Krone
I Christnes Fædreland!
✂
Lad Vantro glad istemme:
Nu død er 👤Christi Ven!
Den snart dog skal fornemme
At 👤Christus lever ►end.
✂
Ja, snart den skal fornemme,
At, 👤Nordahl Bruun! din Aand
Er ►end i 📌Norden hjemme
Som i sin Frelsers Haand.
✂
I Fred skal ►Støvet sove,
Din Sjæl i Herrens Favn,
Og ►Trods, om Tidens Vove
Opsluge kan dit Navn!
✂
293Nei som en venlig Stjerne
Det blinker over Bjerg,
Forlyster Venner fjerne,
Forfærder ►Trold og ►Dværg.
✂
Naar Vikingen kuldseiler,
Den smiler giennem Sky,
Og klar i Sø sig speiler
Ved næste Morgengry.
✂
Ja ►end i Tider fjerne
Fra høie ►Kirkestavn
Skal 📌Norges Morgen-Stjerne
Man speide i dit Navn.
✂
317
(PS4)
Naar Kirken høit sig hæver
I ►Kæmpers Fødeland,
Din Aand med Sang nedsvæver
Til Fjeldets høie Gran.
✂
359
(US3)
Da skal ►forklaret runge
I Fjeld din ►Kæmperøst,
Din Aand det Kvad udsjunge
Som kvaldes i dit Bryst.
✂
294Da skal ►sig og forklare
Det Qvad om ►👤Jonathan,
Og Klipperne skal svare
Til Klang fra Bøg og Gran.
✂
Dog, min Aand, flye hid tilbage!
Breed ei Vinge, løft ei Bryn
Stir ei ►saa paa fjerne Dage!
Døgnet spotter kun dit Syn.
✂
Skjul din Vinge, luk dit Øie
Suk din Sang som Herrens Ord!
Ingen Toner fra det Høie
Høre vil nu Mænd af Jord.
✂
Over Svælget stir bedrøvet
Hen paa ►Kirke-Kæmpens Grav,
See nu sank med ham i Støvet
📌Norges gamle Bispestav,
Saae den ny du under Stjerne,
Ak, det var dog i det Fjerne!
✂
Nær, og rede til at myrde
Ulven staaer ved Hyrdens Grav,
295
318
(PS4)
Hjorden drømmer sig til Hyrde,
►Tager Skyggen for en Stav,
►Ulven inderlig sig glæder,
Skiærer flux sig Faare-Klæder►.
✂
Nei Aand, ikke ►saa!
Lad Ulvene gaae!
Grib ei ►til Utide
Den henlagde Stav!
360
(US3)
Endnu maa vel skride
Et ►Skrud over Grav,
Før atter du svinge
Skal Staven i 📌Nord,
Mod Ulvenes Bringe
I blodige Spor.
✂
Lad hvile da Staven!
Tag Harpen i Haand,
Og hils over Graven
Den salige Aand!
✂
Ja, hil dig som svinger
De lyslette Vinger
Saa høit over Muld!
Du ►Kaasen har fundet,
296Du ►Krandsen har vundet,
Ja Kronen af Guld.
Ja, hil dig, du Gamle!
►Gud Fader os samle
I Himmerigs ►Hald!
Jeg veed at med Glæde
Du hørde mig kvæde
Som christelig Skjald,
319
(PS4)
Jeg veed, hvor du ►bygger,
Der svandt alle ►Skygger,
►Der faldt alle ►Skiæl►,
Der skuer du funkle
Hvad her i det Dunkle
Du miskiendte vel.
Hvad ►end du ei ynder,
Det er mine Synder,
Dem tilgive Gud
I Navnet det milde
Som aarle og silde
Du stammede ud,
I Navnet der kunde,
Som Grund over Grunde*“►In principio principiorum (sagde Oldingen, naar noget i min Tale mishagede ham) ja deri ere vi fuldkommen enige,” og hans faderlige ⓘ
Velsignelse paa Hans 70de Fødselsdag ►beføier og forpligter mig til at tale ►saa ved Hans Grav.,
297Forene os her,
Trods Bølger og Banker
361
(US3)
I Aar og i Tanker
Trods Grunde og Skiær;
Det Navn du kan sjunge
Med aandelig Tunge
Nu gladelig hist,
Som Gud os vil unde
At sjunge saalunde
Eenstemmig ►forvist!