↩ Der er flere referencer til denne sene frugtsommelighed. Ganske vist introduceres dronning 👤Marie først i strofe 12 (“under Danmarks Krone / Sidder from en Sølver-Brud”), men det er nærliggende at koble de to kongefruer, Danmark og 👤Marie, sammen. Alene titlen er en reference til 👤Thomas Thaarups festspil Høstgildet fra 1790, som blev skrevet i anledning af kongeparrets bryllup (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 655). Også i kraft af det bibelske billedsprog kobler digtet de to kongefruer sammen; begge sammenlignes de med jomfru Maria fx i kvindernes lovprisning (str. 6) og i Marias rosenkrans som symbol på ægteskab (str. 19) – en sammenligning, som også findes i de to andre digte til lejligheden, ►Baggesen 1815 og ►Oehlenschläger 1815. Dermed kan man se opfordringen til at skaffe landet en tronarving som et fælles anliggende. Manglen på en mandlig efterfølger gjorde kongehusets fremtid uvis, og Grundtvig havde i maj samme år omtalt denne krise i digtet ►Fædrene-Aaret. Dannekvad til Hans Majestæt Kong Frederik den Siette (1815, s. 11):