Grundtvig, N. F. S. Høstgildet

1361

Høstgildet.

1

Kling, min Harpe, over Vangen
I den svale Aftenstund!
Favn og gjem og svar til Klangen
Gamle 📌Danmarks Bøgelund!
Sjunger, sjunger Dannekvinder!
Kvæder, mens I Krandsen binder
Lydt i Løvfald som i Mai!

2

Kommer, kommer Danne-Kvinder!
I som græd for bange Kaar,
I som saae med Fryd Kjærminder
Blaane sødt i tidlig Vaar!
Følger mig paa Skjalde-Gangen
Under Harpeslag i Vangen,
I den Danske Urtegaard!

3

Græder ei fordi vi skue
Løvet guult i Efteraar!
📌Danmark og, den gamle Frue,
Graaner selv jo Aar for Aar,
Prange, visne maae jo Løvet,
Skinne, falme maae jo Støvet,
Selv ei Soel har evig Glands.

4

1362Men, o seer, o seer med Glæde
Grønningen i Efteraar!
Seer, o seer de Roser spæde
End i 📌Danmarks Urtegaard!
Lover Gud, I Danne-Kvinder!
For de tidlige Kjærminder,
For de sene Rosenskud!

5

📌Danmark! gamle Konge-Frue,
Med det sølverhvide Haar!
Pynt kun op din Ammestue!
Times skal dig sjeldne Kaar,
Rul kun op din Stamme-Tavle!
Thi som 👤Sara skalst du avle
Sønnen fiin i Efter-Aar.

6

Føde skalst Du Adelsfrue
Sønnen Dansk og fiin og bold,
Glad du skal i Ham beskue
Fredegod og Dan og Skjold,
Dig skal alle Kvinder love,
Alle Fugle skal i Skove
Sjunge om det Underværk.

7

📌Danmark! deiligst Vang og Vænge,
Indelukt med Bølgen blaa!
1363Smykke skal sig dine Enge
Høitidsfuld med Blommer smaa
Og ved Hellig Korses Kilde
Blomstre skal i Krinds saa milde
Roserne fra 📌Golgatha.

8

Kvinder! I som nys med Smerte
Krused Fruens Jordeliin,
Syer flink nu under Kerte
Christentøi til Sønnen fiin!
Virker fiint med Guld og Silke
Knopper smaa paa Rosenstilke
Under hvide Dannebraag!

9

Lægger, Dannemænd, i Lave
Eders gamle Kroner faa!
Dannishedens Faddergave
Vil den Spæde ei forsmaae:
I sin Manddom vil han smelte
For de gamle, gjæve Helte
Skuepengen fiin deraf.

10

Binder, slynger, Dannekvinder!
Høstens Roser flux i Krands!
📌Danmarks Billed vel vi finder
Under Slør i liflig Glands,
Og kan vi det Billed finde,
Skal og Krandsen om dets Tinde
Slynge sig i 📌Danmarks Navn.

11

Skal til Marmelsteen og Farve
Vi nu tye med 📌Danmarks Krands,
Skal de kolde Stene arve
📌Danmarks Kjærlighed og Glands?
Er dog ei en Dannekvinde
Kjærlig, from i Lund at finde,
Som kan bære 📌Danmarks Krands?

12

Kommer! under 📌Danmarks Krone
Sidder from en Sølver-Brud.
1364Hilset vær i Jubeltone
Og velsignet, Dronning prud!
O, tillad, at Dannekvinder
Krandsen om Din Krone vinder
Under Skjaldens Harpeslag!

13

Kjærlig, fiin og from i Sinde
Est Du som vor Moder blaa,
Varst den bedste Dannekvinde
Selv i Hyttens dunkle Vraa,
Tør ei Dig vi Krandsen række,
Vi den maae med Suk nedlægge
Paa den kolde Marmelsteen.

14

Held, o Held! som jeg kan skue
Grye i Dagning, Glimt af Glands,
Ei forsmaaer den Konge-Frue
Gamle 📌Danmarks Rosen-Krands,
Ei den glimrer, ei den praler,
Men den dufter og husvaler
Liflig, sødt i Aftenstund.

15

Kun med lukde Øielaage
Skjalden seer det favre Syn,
Mændene, de er saa kloge,
Daarer dog for Aande-Lyn,
Skjalden kun med Barne-Tunge
Sagte vil i Lunden sjunge
For de fromme Kvinder faa.

16

Kvinder! nynner I kun Sangen
Efter Skjaldens Harpeslag!
Hvisker det kun rundt i Vangen
Hvad der klang paa Høitids-Dag!
Det er koldt i Vinterugen,
Under Snee dog grønnes Rugen,
Skyder Blomst i Sommer-Skjær.

17

Efterglands af 📌Thabors Kerte
Glimter over Bøgelund,
1365 Og et Gran af 📌Danmarks Hjerte
Skjalden fik til Harpe-Bund,
I den Bund det sælsomt klinger,
Naar med sine Under-Vinger
Duen rører Harpens Stræng.

18

Tvivler kun, I Mænd saa kloge!
Selv jeg tvivler som en Mand,
Naar sig over Dannebraage
Øiet løfter med Forstand;
Men jeg troer, den Lyd som klinger
Under Duens Luevinger
Spotter min og eders Vid.

19

Staae da nu de Roser silde,
Som vi see, i Urtegaard,
Har Maria Fødsels-Gilde
I sit andet Brude-Aar,
Nu, saa maae de Roser sene
Sig dog vel i Krands forene
Paa 👤Marias Fødsels-Dag.

20

Lad da Kvinderne i Vangen
Sanke kun de Roser smaa,
Efternynne Gaadesangen,
Gjætte som de bedst forstaae!
Dannemænd! imedens binder
Vi en Krands af blaa Kjærminder
Til vor Dronning fiin og from.

21

Troer I ei, de er at finde?
End i Høst en Lund jeg veed,
Hvor saamangen blaa Kjærminde
Blomstrer end i Luun og Fred,
👤Saxo den Kjærminde-Have
Lukkede med Romer-Stave,
Nøglen dog har 📌Danmark gjemt.

22

Følger mig da, Frænder bolde!
Ind i 📌Danmarks Rosenlund,
1366Der Høstgildet vi vil holde
I den svale Aftenstund,
Takke Gud for Markens Grøde,
Bede, Han den vil gjenføde,
Atter i det næste Aar!

23

Krandsen vi i Lunden binde,
Bære vi til Kongens Gaard,
Fredegodes Gemalinde
Sikkerlig den ei forsmaaer,
Og omsat med Danske Stave
Skal da vor Kjærminde-Have
Kalde sig Marien-Lund.

N. F. S. Grundtvig.