↩ ⓘ Endnu har jeg, siger Prof., et Par Anmærkninger. Jeg beder Læseren at eftersee ►Spaadommen Lin. 46-48 ►Rec. Lin. 717-25 og ►det her aftrykte Grundtvigske Forsvar L. 131-36. Læseren ►dømme selv. Atter den ►compendieuse Giendrivelse, der skal ►kaste Læseren Sand i Øinene. ►Fortolkeren havde sagt: 📌Italien skal ►for alle Ting ►finde hans haarde Magt, dens Rigdom skal falde i hans Hænder, da er det, at Paven skal ►forstyrres, 📌Rom ødelægges. Derom sagde ►Rec. ►(ⓘ L. 715-19) at 📌Italien har følt 👤Napoleons haarde Magt er sandt, og kan omtrent anvendes paa alle franske Erobrere. Om Paven skal ►forstyrres og ⓘ 📌Rom ødelægges ved 👤Napoleon eller de Franske er endnu uafgjort, men, tilføier han ►(719-25) at ►Spaamanden ikke har tænkt paa en fransk Erobrer, sees deraf, at hans Antichrist, kort førend dette skeer, skal aabne sig Veien til 📌Italien ved at bemægtige sig og forene med sit Rige 3 af de gamle Riger i 📌Europa, alt søndenfor hans Lande og tillige catholske. ►Dan. 7. 8. 20. 24. Hertil svare210de jeg (►Rb. L. 125-46) at de forrige franske Erobrere kun havde ►baadet lidt i 📌Italien, og ingenlunde, som 👤Napoleon, faaet dens Rigdomme i Haand, at det er vist, at 👤N. har ►forstyrret Pavens Regiment og tilintetgjort 📌Rom, som saadan, ►om ogsaa, hvad jeg ansaae for meget muligt, baade 📌Rom og Pavemagt skulde endnu engang opreises før den endelige Undergang. Jeg ⓘ anmærkede tillige, at om end ►Fortolkeren har tænkt sig de 3 Riger, liggende imellem Tyrannens og 📌Italien, var det kun en ►egen Forestilling, der ei ►syndes hjemlet ved 👤Daniels Spaadom, hvortil han henviser. Herpaa svarer nu Prof: Læseren ►see efter og ►dømme selv! og jeg har Intet derimod. Jeg beder fremdeles, heder det, eftersee ►Spaadommen Lin. 116-19. ►Rec. ►L. 698-701. ►Gs. Forsvar L. 117-23. Man ►glemme derved ikke, at der i Spaadommen tales om et ►Hof, der ligger sydenfor Tyrannens Lande, ikke om et ►Hof der har en sydligere Beliggenhed end hans. Man ►erindre sig at 👤Napoleon ikke blev romersk Keiser, og endnu mindre efter 👤Frants, som sildigere frasagde sig den romerske Keiserværdighed.