↩ S. ⓘ 112-13 anfører Prof. nogle af mine Indvendinger mod hans Paastand at ►Forklaringen slet ikke passer paa 👤Napoleon og 📌Frankrigs Aand, men lader ►som Indvendingerne hævedes ved at nævne dem. Jeg maae da vise det er ikke ►saa. ►Hvad jeg, heder det, har sagt i Recensjonen L. 692-94►, “►Spaamanden vil, at hans Tyrans ►Stammeland skal være protestan207tisk, hverken 📌Frankrig eller 📌Corsika er ⓘ det” søger han i ►det her aftrykte Forsvar 88-101 at giendrive ved en ►Forklaring af Spaadommen ►L. 22-26, men glemmer ganske de umiddelbart derpaa følgende ►Linier 26-30; jeg beder Læseren eftersee alle tre Steder. Det maae Prof. have haabet Læseren alligevel ikke gjorde, thi da maatte han jo see Prof. ►foer med Usandhed. I ►Forklaringen staaer nemlig: dette Riges Beboere bekiende ⓘ sig ei til den Papistiske Religjon, thi da bliver det næsten ubegribeligt hvorledes det samme Rige er det, som skal ødelægge Regimentet (►Pavedommet) ►Es. 19, hvilket dog skal giøres af dette Rige ►Apoc. 17. 16. Det bekiender sig til den Protestantiske Religjon, thi naar 📌Jerusalem eller Guds Kirke i de sidste Tider skal ►antastes, da skal ogsaa 📌Juda eller et til Kirkens Lærdom sig bekiendende Folk være blandt dens Fiender ►Zach. 14. 14. ►12. ►E. 19. 17. Nu sagde jeg i ►Talen om den falske Prophet (S. 50) Det er ikke sandt, at ►Fortolkeren har sagt, Tyrannens Land ubetinget maatte være protestantisk, naar han nemlig siger: dette Riges Beboere bekiende sig ei til den Papistiske Religjon, thi da bliver det næsten ubegribeligt, hvorledes det samme Rige er det der skal ødelægge Regimentet (Pavens), da seer Man jo tydelig, at han ei tolker sit Syn, men ►betænker det, og slutter nu at Riget maa være protestantisk, fordi han ingen Forestilling havde om, at et forhen christ208net Riges Beboere kunde, som 📌Frankrigs i vore Dage, aldeles afskaffe Christendommen, og fordi ham ►syndes, at et protestantisk Rige skulde være ⓘ iblandt Guds Kirkes Fiender. Har jeg her ikke ligesaavel taget Hensyn paa den Gamles Ord, at Riget skulde være protestantisk, fordi et protestantisk Land (📌Juda) skulde ►feide paa Kirken, som paa de Ord: at det vel ei kunde være Papistisk, siden det ødelagde ►Pavedommet? ►Rec. havde triumpherende sagt: at ►Fortolkerens Ord om Antichrist, at han ingen Kiærlighed skal have til Fruentimmer, (►L. 8.) ►træffer neppe ind med 👤Napoleon, og kan neppe heller anvendes paa 📌Frankrigs Aand. Jeg anførte herimod (►S. 51) at det i det mindste var 👤Luthers Mening, at Talen her ikke var om ⓘ den utugtige men den ægteskabelige og tugtige Kiærlighed, saa at Tyrannen skulde foragte Ægtestanden, og spurgde blot, om det ikke heller kunde passe? Af den Klemme mener Prof. at slippe ud, ved at sige: naar en Fortolker anfører et prophetisk Sted i sin Fortolkning, uden videre Bemærkning, giver han derved tilkiende, at han tager det ordret. Dersom der nu stod ►(Dan 11. ⓘ 37.) han skal ingen Kiærlighed have til Fruentimmer, da veed jeg ei hvad Prof. vandt, thi naar ►Skriften laster hos ⓘ en Mand, at han ingen Kiærlighed har, mener den dog vel derved ingen ►liderlig Elskov; men til ►end mere Uheld for Prof. 209hænger ►Tingen anderledes ⓘ sammen; der staar nemlig ►Dan. 11. 37. han ⓘ skal ikke ►vare paa ►yndelige Kvinder, og ►Fortolkeren har da ikke anført ►Sproget ordret, men ►udtolket det ved Kiærlighed til Fruentimmer, og at nu ►Fortolkeren ved at anføre ►dens Mangel mellem Antichristens Laster, har lastet ham, fordi han ikke havde ureen Elskov, det paaligger Prof. at bevise.