↩ Prof. har ikke prøvet paa at ►afbevise det Mindste af hvad her er sagt, indrømmer selv at der findes Sværmerie og Overspænding i 👤Novalis Skrifter, undskylder ham, netop som jeg, med ►den giærende Tidsalder, men nægter at hans Vildfarelse havde sin Grund i Hovmod, og at hans Skyld bestod i en rædsom Hengivelse til 193det Onde. Det Sidste har jeg aldrig ►enten tænkt eller sagt, men det Første er vist, naar han hyldede Naturphilosophien, ja er det ikke i det Hele vist at al Vildfarelse og al Synd har sin Grund i Hovmod, eller troer ►Pf. at Gud lader noget Hjerte forføres fra Sandhed, ⓘ saavidt det i Ydmyghed ►oplader sig for Hans Sandheds Aand. Graden i 👤Novalis Brøde har jeg ladet aldeles ubestemt, da den beroer paa hvad i de fleste Tilfælde kun Gud og Mennesket selv veed, men det maae jeg kalde uchristeligt hvad Prof. siger, at den mindste Overdrivelse i den Deel Man tillægger et Menneskes Villie i hans Vildfarelser er allerede meget lastværdig; thi jeg gad nok vidst, om ikke al Vildfarelse har ene og alene som al Synd, sin Grund i Synderens Villie? Har den sin Grund i en af Villien uafhængig Forblindelse eller Omstændighedernes Indvirkning, da har den sin Grund i Gud, hvilket vel en Naturphilosoph men ►vist ingen Christen kan sige. Den eneste Undskyldning er, naar Synderen ikke veed hvad han giør og den mindste Overdrivelse i den Bevidsthed Man tillægger en Vildfarende om ⓘ hans Modstand af Sandheden, den er lastværdig, thi den er ukiærlig. At det vilde røbe liden Dømmekraft at betragte ethvert ►forvovent Tankeforsøg, 👤Novalis Aphorismer indeholde, som bestemt Deel af hans Tankesystem, deri har Prof. Ret, thi det er netop Aphorismers Natur ikke at være bestemte 194Dele af et System, men jeg har jo ogsaa kun anført de forvirrede ►Taler som Udtryk af forvirrede Tanker, og disse som Beviis paa forvirret Tænkning, og det skulde jeg mene de er.