Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

👤Jakob kom til sine Dages Ende, og velsignede sine Sønner og sagde dem forud, hvor de skulde boe udi 📌Canaans Land, og hvad Adskillighed der skulde være paa deres Stammers Sind og Bedrift, og lod i en mørk Tale forstaa, at af 👤Juda Stamme skulde den Løve 13opstaa, der skulde knuse Slangens Hoved, den Freds Mand, paa hvem Folkene skulde stole (1. Moseb. 49. 9-13). Han sov hen i Tro paa sin Gienløser, og hans Liig blev ført til 📌Canaan, at jordes hos 👤Abrahams og 👤Isaks, til et Tegn, at Israel skulde stadfæstes i Landet. Siden døde 👤Joseph ogsaa, og hans Lig blev i 📌Ægypten, men han troede saa vist paa sine Fædres Guds Ord, at han tog en Eed af 👤Israels Børn, og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og opføre eder af dette Land, i Landet, som han haver tilsoret 👤Abraham, 👤Isak og 👤Jakob, og I skal opføre mine Been herfra. Saa bleve 👤Josephs Been i 📌Ægypten, til et Vidnesbyrd for 👤Israels Børn, at de ei havde hjemme der, men skulde altid stunde mod 📌Canaans Land, og vente paa Guds Time. Saadant et Vidnesbyrd kunde og giøres behov til at størke 👤Israels Børn, thi da der kom en anden Konge i Landet, som ikke vilde vide af 👤Joseph at sige, og han saae, at 👤Israels Børn vare mange, da plagede han dem svarligen, og der han saae, at de alligevel voxte og formerede sig, gav han den ugudelige Forordning, at alle deres nyfødte Børn skulde druknes i 📌Nilstrømmen, det er en Vandflod, som løber langs igiennem 📌Ægypten, og blev af de afgudiske Indbyggere dyrket som en Gud, fordi Gud lod den paa visse Aarets Tider hovne op, og gaa over Landet og vande det til Grøde og Frugtbarhed. Nu saae det da ud, som om Gud havde glemt sit Folk; henved fire hundrede Aar vare forløbne, siden 14Han gav 👤Abraham sin Forjættelse, og endnu var hans Afkom i Udlændighed, ja det lod som om hans Slægt skulde aldeles ødelægges, men Herren vilde kun prøve sit Folk, og drive dem til med Suk og Bøn at slaa deres Lid til Ham, som den Eneste, der var mægtig til at frelse dem, og der Timen kom, da hørte Han deres Suk, og tænkte paa sin Pagt med 👤Abraham, 👤Isak og 👤Jakob, og lod den Frelsning aabenbares, som han i Stilhed havde beredt. 1. Moseb. 50. 2. 1.