Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

12👤Jakob eller Israel avlede de tolv Patriarcher, det er Stammefædre, som de bleve for 👤Israels Børns Slægter, og de navnkundigste ere iblandt dem 👤Juda og 👤Levi og 👤Joseph, men det begav sig, at 👤Joseph blev hadet af sine Brødre, og de solgte ham til 📌Ægypten, til 👤Chams Land, som nu regnes til 📌Morland, men ligger tæt op til 📌Asialand. De tænkte Ondt imod ham, men Herren tænkte, at vende Alt til det Gode, og Han var med 👤Joseph, og gav ham Naade for hans Herres Øine i 📌Ægypti Land, og fyldte ham med Viisdom og Kundskab, og frelste ham af Angest, og ophøiede ham til at være den Næste efter Kongen. Og der kom Hunger i 📌Canaans Land, der som 👤Jakob boede, og hans Sønner droge til 📌Ægypten, at kiøbe sig Korn, og de kom for 👤Joseph at staa, og de kiendte ham ikke, men han kiendte dem og forfærdede deres Sjæle, at de maatte komme deres Synd ihu, og lod sig op for dem paa det Sidste, ja det blev Enden, at 👤Jakob kom med al sine Børns Slægt ned at bo i 📌Ægypten, og Kongen gav dem 📌Gosen Land at være udi, dem og deres Børn og deres Kvæg, og Alt hvad de eiede, og 👤Israels Børn vare halvfjerdesindstive Sjæle. 1. Moseb. 37 og 39-47.