Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

Der løber et Vand langt sønden for os imellem Verdens de tre gamle Parter, og det 11kaldes derfor det 📌Middellandske Hav, og det har for Norden 📌Europa, og 📌Morland for Sønden, men 📌Asien kommer det til, naar det løber i Øster, og der paa 📌Asiens vestre Kyst er et Land, hvor nu Tyrkerne raade, det kaldtes 📌Canaan i forrige Tider, og det var dengang et deiligt og frugtbart og ønskeligt Land, det var Landet, som Gud førte 👤Abraham til. Og Herren talede til 👤Abraham og sagde: dette Land vil Jeg give din Afkom, og Herren prøvede ham, og gav ham ikke selv en Fodsbred at eie i Landet, og gav ham ikke den lovede Søn, førend han var gammel, men 👤Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed. Saa havde da 👤Abraham ikke visse Værelser i 📌Canaans Land, men han fløttede om, som en Fremmed i Landet med sine Hjorde, det er med hans Kvæg, og han udslog sit Paulun, det er hans Telt, og boede derunder alle sit Livs Dage, og Herren kaldte 👤Abraham sin Ven, og samlede ham til hans Fædre i Fred.