↩ Saadanne Ord vare talte i Herrens Navn over Jødernes Folk og 📌Jerusalems Stad, og see! ►fyrgetive Aar vare ikke ►udløbne siden 👤Jesu Død, da gjorde Jøderne Oprør imod de Romere, og de udsendte en Krigshær med det Ørnebillede til Fane og Banner, som var deres ►Mærke i Striden fra fordum Tid, og de beleirede 📌Jerusalem i mange Dage, saa der var ikke Brød, og de aade Menneskekiød, døde Liig, og Mødre slagtede deres Børn til at æde, alt som 👤Mose havde talet. Paa det Sidste ►finge Romerne Overhaand, og de kom i Staden, og ►sloge Unge og Gamle med skarpe Sværd; men han, som raadte for de Romeres Krigshær, det var 👤Titus, Keiserens Søn udi 📌Rom, han saae den prægtige Tempel, og forordnede strængelig, at Ingen skulde giøre den Skade, og dog maatte det ►føie sig, at et Blus blev kastet i Templen, og den opbrændtes, thi Herren 96havde talet det, og sagt: Himmel og Jord skal forgaae, men mine Ord skal ingenlunde forgaae. Og ►der de Romere vare trætte af Mord, da toge de til Fange, og solgte de Fangne i Tusindetal med Kvinder og Børn i Trældom til fremmede Lande, og der fattedes Kiøbmænd, og Folket adspredtes fra Hav og til Hav, og mere end sytten Gange hundrede Aar ere siden forløbne, og Jøderne vanke endnu ustadig omkring med det bævende Hjerte.