Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

Der 👤Jesus havde sagt disse Ting, gik Han ud med sine Disciple, og kom i en Urtegaard, som heed 📌Gethsemane, og Han stred med Døden i Bedrøvelse, og Han stred i Bønnen, og fik Overhaand. Da kom 👤Judas med Skaren og forraadte Ham, og Hans Disciple flydde af Rædsel, saa som Han selv havde forudsagt med disse Ord: see! den Time kommer, og er allerede kommen, da I skal adspredes hver sine Veie, og forlade mig allene, dog er jeg ikke allene, fordi Faderen er med mig. Da toge de Ugudelige 👤Jesum, og førte Ham bundet frem for de ypperste Præster og for Raadet, og de bespyttede og bespottede og sloge Ham, og søgte falske Vidnesbyrd imod Ham, og dømte Ham til Døden, 85og overantvordede Ham til Hedningene til at hudstryges og tornekrones og korsfæstes, alt eftersom Han selv havde forudsagt, og som der var skrevet om Ham ved Propheterne. Men det var den hedenske Landsherre 👤Pontius Pilatus, han gav 👤Jesus Vidnesbyrd, at Han var uskyldig, og vilde gjerne ladet Ham løs, men de ypperste Præster og Pharisæerne toge Folket med Ord, saa de raabte: korsfæst ham, korsfæst! og hans Blod komme over os og over vore Børn! og 👤Pilatus toede sine Hænder, og sagde: jeg er uskyldig for denne Retfærdiges Blod, og dømte dog at Jødernes Begjering skulde skee. Saa toge de romerske Stridsmænd 👤Jesum og korsfæstede Ham, og Han skiændte ikke igjen, der Han blev overskiændet, og truede ikke, der Han leed, men Han bad, og sagde: Fader! forlad dem! thi de vide ikke hvad de giøre. Og der Alt var fuldkommet, efter Propheternes Tale, da bøiede Han sit Hoved, og sagde: Fader! i Din Haand befaler jeg min Aand! og der var Mørke over Jorderige, og Jorden rystede, og Steenbjerge revnede, Forhænget i Templet sønderreves fra Oven, og den hedenske Høvedsmand, som stod derhos, og de Stridsmænd, som vare med ham, bleve betagne med stor Frygt over de Ting, som skedte for deres Øine og Øren, og sagde: sandelig! Denne var Guds Søn. Joh. 18-19. Math. 26. 27.