Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

Og der 👤Jesus havde gjort Ende paa denne guddommelige Tale, da opløftede Han sine Øine til Himmelen, og sagde: Fader! Timen er kommen, forklar Din Søn! og Din Søn skal forklare Dig, ligesom Du haver givet ham Magt over alt Kiød, paa det han skal give alle dem, hvilke Du har givet ham, det evige Liv; men dette er det evige Liv, at de kjende Dig, den eneste sande Gud, og Den, Du udsendte, 👤Jesum Christum. Jeg haver forklaret Dig paa Jorden, jeg haver fuldkommet den Gjerning, som Du haver givet mig at giøre, forklar Du mig og nu, Fader! hos Dig selv, med den Herlighed, som jeg havde hos Dig, før Verden var! Jeg aabenbarede Dit Navn for de Mennesker, hvilke Du haver givet mig af Verden, de vare Dine, og Du haver givet mig dem, og de have bevaret Dit Ord, thi de Ord, som Du haver givet mig, haver jeg givet dem, og de have annammet mig, og de have kjendt i Sandhed, at jeg udkom af Dig. Hellige dem i Din Sandhed, thi Dit Ord er Sandhed! og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skal ogsaa være helligede i Sandheden. Men jeg beder ikke allene for disse, men ogsaa for 84dem, som ved deres Ord skal tro paa mig, paa det de skal Alle være Eet, ligesom Du, Fader! i mig og jeg i Dig, at de og skal være Eet i Os, at Verden maa tro, at Du haver udsendt mig, Fader! jeg vil, at de, som Du haver givet mig, skal og være hos mig, hvor jeg er, og de skal beskue den min Herlighed, som Du haver givet mig, thi Du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt. Retfærdige Fader! Verden kjender Dig ikke, men jeg kjender Dig, og Disse have kjendt, at Du haver udsendt mig, og jeg kundgjorde dem Dit Navn, og vil kundgiøre dem det, paa det den Kiærlighed, som Du elsker mig med, skal være i dem, og jeg i dem. Joh. 17.