↩ 80Og det var Paaske, Jødernes Høitid, og de skulde ►æde Paaskelammet, til en Ihukommelse om deres Fædres Befrielse fra Morderengelen, der ►hengik igjennem 📌Ægypti Land, og til et Forvarsel om Ham, der skulde være som Lammet, der slagtes, taalmodig, uskyldig, og med sit Blod beskiærme sine Troende mod Sjælens Morderengel, ►det er Djævelen; og ►der 👤Jesus vidste, at Hans Time var kommen, at Han skulde ►gaae af denne Verden til Faderen, da, ligesom Han havde elsket sine Egne i Verden, ►saa elskede Han dem indtil Enden, og sagde: hjertelig haver jeg længtes efter at ►æde dette Paaskelam med eder, førend jeg lider, og Han satte sig til Bords med sine tolv Apostle. Men ►der de ►aade, sagde Han: sandelig siger jeg eder, at een af eder skal forraade mig; ►Menneskens Søn ►gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham, men vee det Menneske, ved hvilken ►Menneskens Søn bliver forraadt; det var ►samme Menneske godt, dersom han ikke havde været født, og Forræderen var Apostelen 👤Judas ►Iskariots Søn, Satan gik ind i ham, og han gik hen til de ypperste Præster, og solgte sin Herre og Mester for tredive Sølvpenge. Men ►der de ►aade, tog 👤Jesus Brødet, og takkede, og brød det, og gav Disciplene, og sagde: ►tager, ►æder! dette er mit Legeme, som brydes for eder, ►giører dette til min Ihukommelse! Og Han tog Kalken, og takkede, gav dem, og sagde: ►drikker alle heraf! det er mit Blod, ►det ny Testamentes, hvilket udgydes for Mange 81til Syndernes Forladelse, dette ►giører, saa ofte som I drikke, til min Ihukommelse. ►Math. 26. ►Luc. 22. ►Joh. 13. ►1 Cor. 11.