Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

76Det var da aabenbart, at Han var kommet, den store Prophet, om hvem 👤Mose havde talet i sin Spaadom, og sagt: at Ham skulde Folket høre i Alt hvad Han talede til dem, og at det skulde skee, at hver den Sjæl, som ei vilde høre den Prophete, skulde udslettes af Folket. Men der vare mange, som ei vilde høre Ham, og deriblandt de fleste Skriftkloge og Pharisæer, de som kjendte Skrifterne bedst, men troede dem ikke i Hjertet, derfor sagde 👤Jesus til dem: I randsage Skrifterne og mene, at have et evigt Liv i dem, men det er just dem, som vidne om mig, I skal ikke tænke, at Jeg vil forklage eder for Faderen; nei! den, som forklager eder, er den 👤Mose, paa hvilken I have stolet, dersom I troede 👤Mose, troede I nok mig, thi han har skrevet om mig, men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulde I tro mine Ord; og Han sagde atter: dersom Gud var eders Fader, da elskte I mig, thi jeg er udkommen af Gud, hvi kjende I da ikke min Tale, thi I kan jo ikke høre mit Ord, I ere af en Fader, Djævelen og vil giøre eders Faders Begiæringer, han var en Menneskemorder af Begyndelsen, og blev ikke bestaaende i Sandheden, thi Sandhed er ikke i ham; naar han taler Løgn, da taler han af sit Eget, thi han er en Løgner og dens Fader; men alligevel jeg siger Sandhed, tro I mig ikke, hvo som er af Gud, hører Guds Ord, derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud. Saa gav da 👤Jesus tilkjende, at den Slange, som sagde 77til vore første Forældre: det er ikke sandt, hvad Gud haver sagt, var Djævelen en ond Aand, og at han er alle deres Fader, som elske at tale Løgn, som ikke vil høre og tro Guds Ord. Men saadan Tale skar de onde Mennesker i deres Hjerte, og de bleve fulde af Galenskab, og de beraadte sig med hverandre, hvorledes de kunde tage 👤Jesus af Dage, og slaa Ham ihjel, og jo flere Tegn Han gjorde for deres Øine, des galnere bleve de, thi de forhærdede deres Hjerte imod Sandheden. 5. Moseb. 18. Joh. 8. Joh. 5.