↩ Her i 📌Europa, langt imod Sønden, ligger det Land, som vi kalde 📌Grækland, og Tyrkerne raade nu der, men i ældgammel Tid var der Folk i det Land med saamegen Visdom og Kundskab, at naar Herren ved Propheten 👤Sacharias lover sine Børn den ypperste Visdom, da siger Han ►saa: Jeg har ►opvakt dine Børn, o 📌Zion, ►over dine Børn, o 📌Grækenland! Vist bleve de gamle Græker ►forfængelige i deres egne Tanker, og af bare Viisdom kjendte de ikke Gud i Guds Viisdom, og de ►forvendte den ►uforkrænkelige Guds Herlighed til et forkrænkeligt Menneskes Billede og ►Lignelse, ja ►forvendte den Guds Sandhed til Løgn, saa de dyrkede og tjente Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed; alligevel vare iblandt dem mange fine og ►kostelige Mænd, som frygtede Gud, og grundede paa Hans hellige Lov, som er skrevet i Menneskens Hjerte, og sang liflig og sødt om Hans Herlighed, og Hans Godhed mod Menneskens Børn; ja der var iblandt dem een Mand, som i Gudsfrygt og Hjertens Oprigtighed ei haver havt mange Ligemænd 58►enten blandt Jøder eller Christne; han gik i Døden for Sandhed og Ret, og velsignede sine Mordere i sin sidste Stund, og 👤Socrates var hans Navn. Det var da Tegn til, at Løgn og Ugudelighed var blevet megen blandt ►Grækernes Børn, siden de sloge den fromme Mand ihjel for hans Sandheds og Gudfrygtigheds Skyld, og ►hans Blod kom over deres Hoved; hver Dag bleve Grækerne mere gjerrige efter Penge og syndig Lyst, og skrøbelige paa Legem og Sjæl, og Herren ►opreiste dem en Tugtemester nordlig i deres Land, en Konge i det Landskab, som heder 📌Macedonien, ham maatte de tjene, og med 👤Alexander maatte de drage til 📌Asien, ►at undertvinge til ham 📌det persiske Rige. ►Sach. 9. ►Rom. 1.