↩ ►Det er om 👤David at sige, at han var en Mand efter Guds Hjerte, og han havde Fremgang i al sin ►Bedrift, og blev mægtig, thi Herren ►Zebaoth, Hærskarernes Gud, var med ham, og han ydmygede 📌Israels Fiender, og han udstrakte sit Herredømme imod Sønden til 📌det røde Hav, og imod Vesten til 📌det store Hav, og imod Østen indtil Floden, som kaldes 📌Euphrat. Om alle disse Ting ere lange ►Taler i den ►anden Samuels Bog, men her er kun det at ►mærke, at ►alligevel 👤David var en hellig Mand, saa gjorde han dog engang en gruelig Synd, og udøste uskyldigt Blod, og ihvorvel han fortrød den bitterlig med mange Taarer og stor Bedrøvelse, og fik Forladelse af Herren, maatte han dog tugtes med stor Trængsel, og være enstund flygtig for sin egen Søn, den ugudelige 👤Absalon, thi hans onde Gierning voldte, at Herrens Fiender spottede med Hans hellige Navn, og det maatte aabenbares, at Herren hader al Misgierning, og vil haardelig straffe alle dem, som ►forkrænke og overtræde Hans hellige Bud.