↩ Det er en lang og en ►mærkelig ►Tale om hvorledes 👤David fik Kongens Daatter, hvordan 👤Jonathan elskede ham, og 👤Saul forfulgte ham, hvorledes han maatte vanke omkring, Aar efter Aar, ustadig og landflygtig, men ►lod dog ikke af at stole paa Herren, og blev kraftelig hjulpet ►af Angest, og kronet med Miskundhed, hvilket ►Alt er at læse i ►Samuels første Bog. Og det var Kong 👤Saul, han fordærvede sin Vei alt mere og mere, og var i onde Magters Vold, og slog Herrens Præster ihjel, og paa det Sidste droge Philisterne op ►at stride imod ham, og Herren var ikke med ham, og hans ►Hjerte var svagt, og 📌Israels Mænd flyede for ►Philisternes Ansigt, og de faldt ihjelslagne paa 📌Gilboas Bjerg; og Philisterne ►sloge 👤Jonathan, og Striden blev svar for 👤Saul, og Bueskytterne ramte 38ham, og han blev saaret haardt. Da sagde 👤Saul til sin Vaabendrager: drag dit Sværd ud, og stik mig ihjel dermed, ►at disse Hedninger ikke skal komme og have mig til Spot; men ►der Vaabendrageren vilde ikke, og frygtede saare for at lægge Haand paa Herrens Salvede, da tog 👤Saul sit Sværd, og lod sig falde derpaa. Men ►der Vaabendrageren saae, at 👤Saul var død, da faldt ogsaa han paa sit Sværd, og døde med ham; ►saa døde 👤Saul og hans tre Sønner, og hans Vaabendrager, og alle hans Mænd tillige paa den Dag, og ►der Philisterne ►funde 👤Sauls Legeme, da afhuggede de hans Hoved, og toge hans Vaaben, og lod Bud gaa ►om Landet, ►at kundgiøre det i deres Afguders Huse, og Legemet hængte de paa en Mur, men der vare Mænd i 📌Israel, som 👤Saul havde frelst fra Vanære, og udfriet af deres Fienders Haand, de droge hen om Natten, og toge 👤Sauls og hans Sønners Legemer, og sørgede, og ►begrove dem under en Eeg, og 👤David sang et stort ►Klagemaal over dem, over 📌Israels ►Kæmper, og mest over 👤Jonathan, sin Hjertensven. ►1 S. B. 19-31. ►2 S. B. 1.